Hej Mindhelper

Jeg har det ret svært her for tiden, men jeg viser det ikke rigtig til nogen.
For nogle uger siden blev jeg mobbet af min egen storesøster, og det går mig stadig lidt på.. og så er min angst blevet værre, når jeg skal snakke med andre (klassekammerater, lærere og forældre)
Jeg har siden 7 klasse haft det meget svært ved at skulle snakke med andre, men det er bare blevet værre.. (jeg går i 8 klasse nu)
Når vi har skulle lave gruppearbejde eller har haft online undervisning, har jeg nærmest ikke sagt et ord, fordi jeg bliver så nervøs at jeg får det dårligt. (Kvalme, begynder at ryste, får hjertebanken og en gang imellem bliver jeg svimmel)

Når jeg har været ude at gå eller cyklet en tur for at få tankerne hen på noget andet end online undervisning o.s.v, har jeg ikke engang turde at gå forbi min egen skole fordi jeg på afstand har set en jeg kender (en lærer) og derfor turde jeg så ikke at gå forbi, fordi jeg blev helt vildt nervøs.

Nu når vi snart skal starte i skole igen (18 maj) er jeg mega nervøs for det, tit kommer jeg til at tænke på det om aftenen/ natten og så kan jeg ikke falde i søvn, så jeg får aldrig rigtig mere end 3-4 timers søvn om natten. Det er både i weekenderne og i hverdagene. Det gør så også at jeg har ret svært tit ved at skulle koncentrere mig med at lave lektier og have online undervisning.
Det hele er bare blevet værre, siden det begyndte:(

Hvad skal jeg gøre?

(Pige, 14 år)


Hej Pige på 14 år

Det lyder som om, du bøvler med en masse super svære ting for tiden, så jeg er super glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker. Det er nemlig et tegn på, at du rækker ud efter hjælp, og det er det første skridt på vejen imod at få det bedre.

Det er helt normalt

Det lyder vildt ubehageligt, at du for tiden bliver så nervøs, når du skal snakke med andre, at du er begyndt at få det dårligt. For det er slet ikke rart, når man bliver så nervøs, at det også begynder at påvirke, hvordan man har det fysisk. Men alle de ting som du beskriver, er helt normale at opleve, hvis man bliver rigtigt nervøs eller angst. Det sker, fordi din krop tror, at du er i en vildt farlig situation. Så din krop forbereder sig på at komme hurtigt ud af den her meget farlige situation, og det gør den for eksempel ved at få hjertet til at slå hurtigere. Det er det, du mærker som hjertebanken og rysten. Det er sindssygt ubehageligt, og det kan føles rigtigt voldsomt, når det sker, men det er heldigvis ikke farligt.

Det kan blive bedre

Det er også helt normalt at blive lidt nervøs, når man skal snakke med andre. Men hvis man bliver rigtigt nervøs, når man skal snakke med andre, kan det være en god idé at være lidt opmærksom. Der er nemlig nogle, der oplever, at de bliver så nervøse, når de skal snakke med andre, fordi de har det, som man kalder for social angst. Hvis man har social angst, så er man udover at være nervøs, når man skal snakke med andre meget tit også rigtigt bange for, hvad andre mon tænker om en. Og man undgår også tit situationer, hvor der er andre mennesker for at undgå at skulle snakke med dem.

Hvis du synes, det lyder som noget, du kan genkende, så kan du kigge i vores artikel om social angst. Det er meget normalt at opleve nogle af tegnene i artiklen ind imellem. Men hvis man oplever mange af dem og ikke synes, at de går væk igen, så er det en god idé at snakke med nogen om det. For så er det uanset hvad et tegn på, at nervøsiteten fylder rigtigt meget, når man skal snakke med andre. Og der findes heldigvis rigtigt mange gode muligheder for at få hjælp til at blive mindre nervøs, når man for eksempel skal snakke med andre.

Det bliver nemmere

Det giver rigtigt god mening, at du synes at tanken om at skulle tilbage i skole igen er rigtigt svær. For så skal du jo pludseligt til at se en masse mennesker igen og snakke med dem, og det er jo lige præcis det, som er super svært for dig. Men jeg tænker også, at det bliver nemmere for dig at skulle i skole igen, når du har været tilbage igen i et stykke tid. For selvom det måske lyder lidt mærkeligt, så hjælper det faktisk på ens nervøsitet på den lange bane at gøre det, som man er nervøs for. Så finder ens hjerne nemlig langsomt ud af, at der ikke er noget at være bange for, og så begynder den at slappe af. Det kalder man eksponering med et lidt fint ord, og det kan du læse mere om i den artikel, jeg har linket til, hvis du har lyst.

Har du snakket med dine forældre?

Jeg kan godt forstå, det stadig går dig på, at din søster mobbede dig. Det gør nemlig rigtigt ondt at blive mobbet, og det gør måske endnu mere ondt, når det er ens egne søskende, der mobber en. Så det er ikke i orden, at din søster mobbede dig, og det skal hun have at vide. Derfor kommer jeg til at tænk på, om du mon har fortalt dine forældre, at din søster mobbede dig? Hvis du ikke har det, så tænker jeg nemlig, at det ville være en rigtigt god idé. For så kan dine forældre tage en snak med din søster om, hvordan man behandler andre. Og de kan måske også hjælpe dig med at tage en snak sammen med din søster om, hvordan det påvirker dig, når hun mobber dig.

Snak med nogen

Jeg har allerede været lidt omkring det et par gange, men mit bedste råd til dig er faktisk, at du skal snakke med nogen om, hvordan du har det. For det lyder som om, du tumler med en masse svære ting alene. Og der er ikke noget menneske, der skal klare at skulle finde en løsning på alle de tanker og følelser helt selv. Det ville være for tungt for selv det stærkeste menneske på jorden. Hvis du er tryg ved det, så kan du igen snakke med dine forældre om det. Det er nemlig dem, der har ansvaret for dig, og jeg gætter på, det også er dem, som er tættest på dig. Så det er dem, der har bedst mulighed for at hjælpe dig.

Men jeg tænker også, det kunne være en super god idé at snakke med en lærer på din skole om, at du kæmper sådan med den her nervøsitet for at skulle snakke med andre. Hvis dine lærere ved, hvordan du har det, så kan de nemlig hjælpe dig med at finde ud af, hvordan det kan blive lidt nemmere for dig at komme tilbage i skole igen. Hvis det er for svært for dig at skulle snakke med dem om, hvordan du har det, fordi du bliver for nervøs, så kan du prøve at skrive det til dem i et brev i stedet. Så kan de læse brevet og snakke med dig om det bagefter. Det kan nogle gange være lidt nemmere, fordi man så ikke selv skal sige helt så meget.

De vil altid lytte hos Headspace

Hvis du har brug for nogen at snakke med, så kan du også altid tage fat i Headspace. Hos Headspace sidder der nemlig altid en super sød frivillig rådgiver klar til at snakke med dig om alt, hvad der fylder for dig. Der er nemlig intet, der er for stort eller for småt at snakke om hos Headspace. De frivillige rådgivere er vant til at snakke med unge, der er nervøse, når de skal snakke med andre. Så de ved godt, at det er lidt svært at komme der i starten, men de skal nok forsøge at hjælpe dig så godt, som de kan. Sådan så du føler dig så tryg ved dem som muligt. Du kan være helt anonym i Headspace, hvis du helst vil det.

Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig. Og så håber jeg, at du får snakket med nogen om, hvordan du har det, så du ikke skal gå at tumle med alle de her ting helt alene.

De bedste hilsner fra en Mindhelper