Jeg er efterhånden blevet smidt af så meget, at jeg er blevet bange for at ride

Det lyder som om, du godt kan lide at ride. Og det er ikke særligt rart, når man begynder at blive bange for noget, som man godt kan lide at lave. Derfor er jeg super glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker.

Det er en naturlig reaktion

Det er ikke sjovt at falde af en hest. Man bliver forskrækket og måske slår man sig også. Derfor er det også en helt naturlig reaktion, at du er blevet bange for at ride, når du bliver smidt af til hver undervisningstime.

Vi mennesker er nemlig indstillet til sådan, at ubehagelige oplevelser sætter sig i os og kan gøre os bange, for det har været smart engang. Hvis vi for eksempel blev overfaldet af en bjørn, dengang vi boede på savannen. Så var det super smart, at vi blev bange, næste gang vi fik øje på en bjørn, så vi kunne komme væk i tide og undgå at blive overfaldet igen. 

Det er det samme, der sker i din krop nu. Den kan huske, at de sidste par gange du har sat dig op på en hest, er du blevet smidt af. Så den bliver bange for at prøve at beskytte dig fra at blive smidt af en gang mere. 

Rideangst er en fobi for at ride

Du spørger, hvad rideangst er, fordi din veninde oplever det, og du er bange for, at du måske også har fået det. Det korte svar på dit spørgsmål er, at rideangst er en angst for at ride. Det er lidt ligesom, at der er nogle mennesker, der er så bange for edderkopper, at de kan gå helt i panik bare ved tanken om dem. På samme måder kan mennesker med rideangst gå helt i panik bare ved tanken om at sætte sig op på en hest. Det kan for eksempel være, at de begynder at ryste og svede og trække vejret rigtigt hurtigt bare ved tanken om at gå ud i stalden og sadle en hest op. Når man har angst for en specifik ting eller situation, kan man også kalde det for en enkeltfobi. Du kan læse mere om enkeltfobier i den artikel, jeg har linket til.

Der er forskel på frygt og angst

Det er vigtigt for mig at sige, at der er forskel på at være bange for at ride og så på at være angst for at ride. Hvis man er bange for at ride, så kan man måske mærke sit hjerte slå lidt hurtigere, når man skal til at sætte sig op på hesten. Måske ens hænder også bliver lidt svedige, men man kan godt overvinde det og sætte sig op på hesten. Måske man endda glemmer, at man var bange, når først man kommer op på hesten og skridter rundt. Hvis man har rideangst, så går man så meget i panik ved tanken om at ride, at det føles helt umuligt at komme op på hesten. For eksempel fordi man er så bange for, at man bliver smidt af og kommer alvorligt til skade, hvis man sætter sig op. 

Man skal udfordre angsten i små skridt

Du spørger også, hvad man kan gøre imod rideangst? Når man har angst, så har man som regel lyst til helt at undgå det, som sætter angsten i gang. Men når man gør det, så kommer man til at bekræfter sig selv i, at det man er bange for faktisk er farligt. Derfor er tricket med de fleste former for angst også, at man skal prøve at gøre det, som man er bange for i små skridt. Sådan så man får en oplevelse af, at man godt kan klare angsten. Og så ens hjerne langsomt vænner sig til, at der ikke sker noget ved at gøre det, som man er bange for.

Så hvis man er bange for at ride, så skal man arbejde langsomt hen imod, at man kan sætte sig op på en hest igen. Men man vil måske starte med bare at tænke på at sætte sig op på en hest, indtil man ikke længere føler angst ved tanken. Næste step vil så måske være at hoppe op på sin cykel og cykle ud imod stalden og så videre indtil, at man på et tidspunkt kan sidde på en hest igen uden, at angsten tager over. Den teknik kalder man på fagsprog eksponering, og det kan du læse mere om i den artikel, jeg har linket til, hvis du har lyst.  

Vil din veninde hjælpes?

Du lyder som en super god veninde, der virkeligt bare vil dine veninder det bedste, når du gerne vil hjælpe din veninde, som har rideangst. Og jeg kan sagtens forstå dig. Får når nogle som vi holder af, har det svært med noget, så vil vi som regel bare så gerne hjælpe. Men jeg kommer til at tænke på, om din veninde mon har lyst til at få hjælp til sin rideangst? For i sidste ender så er det jo op til din veninde, om hun har lyst til at få hjælp til at overvinde rideangsten og komme tilbage på hesteryg igen. 

Snak med din ridelærer

Når jeg læser dit brev, så tænker jeg, at det er vigtigt for dig at få nogle gode oplevelser med at ride på hold igen. Sådan så din krop og din hjerne kan slappe lidt af igen og lære, at du ikke behøver at blive smidt af bare fordi, du sætter dig op på en hest. Det lidt tricky med heste er jo bare, at de er levende væsner, og alle heste kan jo for eksempel blive forskrækkede og løbe. Men der er alligevel som regel nogle heste, der er mere rolige og sikre på sig selv end andre. Og de rolige og sikre heste bliver som regel ikke så nemt hidset op. Derfor er man også lidt mere sikker på at få en rar ridetur på en af de mere rolige heste.

Derfor synes jeg også, at det ville være en god idé at spørge din ridelærer, om det er muligt at bytte til en hest, som er mere rolig de næste par gange. Det kan også være, at du ikke skal være med til hele ridetimen til at starte med, men måske bare skal skridte varm sammen med de andre. På den måde er der større sandsynlighed for, at du får en rolig ridetur og en god oplevelse, som du kan tage med dig. Så kan du altid begynde at trave og galopere igen efterhånden, som frygten forhåbentligt bliver mindre.

Jeg tænker også, at det kunne være en rigtigt god idé at fortælle din ridelærer om din frygt. For jeg forestiller mig, at du ikke er den første, som er begyndt at blive bange efter at være faldet af til undervisning. Så måske din ridelærer også har nogle tricks i ærmet, der kan hjælpe dig.    

Jeg håber, at mit svar har givet dig svar på dine spørgsmål. Og så håber jeg, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig. Jeg ønsker dig i hvert fald al mulig held og lykke og krydser fingre for, at du får nogle gode oplevelser med at sidde på en hest i fremtiden, så du kan komme af med frygten igen.