Hej

Jeg er en pige med social angst som går i 8. klasse, og lige pt går jeg ikke i skole fordi min angst kommer i vejen for det. jeg er begyndt med en lille smugle undervisning af en frivillig på skolen, men nu er jeg begyndt at blive rigtig bange for min fremtid. Jeg har ikke gået i skole i snart et halvt år og har missed mange timer, så jeg er kommet langt bagud og er bare bange for om jeg kommer til at dumpe eksamen og ikke kan få en god uddanelse og et job på grund af angsten.
Skal siges at jeg går til psykolog men fortæller hende ikke altid hvad jeg føler.

Så jeg ved ik rigtig hvad jeg skal gøre, håber i kan hjælpe.

(Pige, 15 år)


Kære pige på 15

Det lyder som en mega ubehagelig frygt, du har fået. Så jeg er super glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker. For det er så vigtigt ikke at gå alene med sine svære tænker. 

Det er mega sejt

Til at starte med vil jeg bare lige fortælle dig, at det er mega sejt, at du er begyndt at få lidt undervisning igen af en frivillig på skolen. For det er drønsvært, når man har kæmpet så meget med social angst, at man ikke har været i skole i et halvt år. Så det er bare super sejt, at du faktisk har slået din angst så meget, at du er begyndt at kunne få en smule undervisningstimer igen. Det får du lige en kæmpe ros for herfra. Og det må du altså også gerne lige huske at give dig selv et mega stort klap på skulderen for. For det kan bestemt ikke have været nemt at nå dertil.

Lad være med at opgiv håbet

Du skriver, at du er bange for, at du aldrig får en uddannelse eller et job, fordi du er kommet bagud på grund af din angst. Og den frygt giver bare så god mening. For det er drønhårdt at komme lidt tilbage i skolen, når man har været væk længe. Men alting er heldigvis ikke tabt endnu. For du kan godt nå at indhente det, du er gået glip af. Også selvom du har været væk fra skolen længe. Der er heldigvis stadig mere end et år til, at du skal til afgangseksamen. Og man kan altså nå rigtigt meget på et år. Men selv hvis det tager dig lidt længere tid at blive klar til at tage din afgangseksamen, end det gør for de andre, så er der heldigvis også mulighed for at tage den senere end dine klassekammerater.

Så det er helt okay, at du har frygten. Og faktisk tror jeg, at der er rigtigt mange, der kan genkende den frygt. Også selvom de ikke kæmper med social angst og har gået i skole hver dag. Du er altså ikke alene med den. Så lad være med at opgiv håbet om at få en afgangseksamen og en uddannelse. For selvom det måske bliver lidt hårdere for dig, fordi du også skal slås med at blive fri for din sociale angst, så kan du godt få din afgangseksamen og blive frisk nok til at kunne klare en uddannelse. Man kan nemlig heldigvis godt blive fri for sin sociale angst. Og faktisk får langt de fleste med social angst det godt igen.

Din psykolog er der for at hjælpe

Det lyder rigtigt godt, at du allerede går til psykolog og får hjælp. Men jeg kommer til at tænke på, om der mon er en måde, hvor du kan blive tryg nok ved din psykolog til at fortælle hende alt, hvad du føler? Jeg ved godt, at det kan være mega svært. Men din psykolog er der for at hjælpe dig, og det vil hun helt sikkert rigtigt gerne. Men hun kan ikke hjælpe dig, hvis du ikke fortæller hende om, hvordan du virkeligt har det. Du skal ikke være bange for, at din psykolog dømmer dig. For din psykolog har stensikkert snakket med rigtigt mange unge, der har haft det ligesom dig. Så hun kender godt til de tanker, man kan få, når man slås med social angst.

Derfor synes jeg, at du skal prøve at snakke med din psykolog om, at du ikke altid fortæller hende alting. Så kan I nemlig snakke sammen om, hvordan du kan blive mere tryg ved at fortælle din psykolog, hvad du føler. Det kan for eksempel være, at du kan skrive det til hende til at starte med, hvis det er nemmere for dig end at snakke. Det kan også være, at det er nemmere for dig at være ærlig, hvis I går en tur. Din psykolog ved godt, at det kan være svært at skulle fortælle om sine allersværeste følelser. Så jeg er næsten sikker på, at hun gerne vil hjælpe dig med at finde ud af, hvordan du kan blive tryg ved at fortælle hende om, hvordan du har det.

Snak med dine forældre

Jeg tænker på, om du har fortalt dine forældre om den her frygt for fremtiden, som du har fået efter, at du er startet op med lidt undervisning igen? Hvis du ikke har det, synes jeg, at du skal prøve at gøre det. Både fordi du ikke skal gå alene rundt med den her frygt. Så får den nemlig lov til at bygge sig op, og så kan den lige pludseligt komme til at fylde enormt meget.

Men jeg synes også, at det er en god idé at snakke med dine forældre, fordi dine forældre kan hjælpe dig med at snakke med din skole. Og hvis I får snakket med din skole om, at du faktisk går rundt og er bange for, at du ikke kommer til at kunne klare afgangseksamen, så kan din skole hjælpe dig med at finde ud af, om der er noget, de kan gøre. Det kan måske hjælpe dig lidt, hvis der bliver lagt en slags plan for, hvad du kan gøre, hvis du ikke bliver klar til at tage afgangseksamen til næste sommer.

Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig lidt. Og så ønsker jeg dig alt muligt held og lykke fremover. Jeg krydser mine fingre for, at det lykkedes dig at få en afgangseksamen. For jeg tror på, at det nok skal lykkedes for dig. Du virker som en super sej pige.

De bedste hilsner fra en Mindhelper