Hej


Fik her i maj konstateret betændelsestilstand rundt omkring hjertet, ifølge lægerne ikke noget slemt, kom på noget medicin også skulle det ellers være ovre efter et par uger, desværre varede det længere tid, efter en måned forsvandt betændelsen men smerterne blev stærkere.

Har lige siden maj haft smerter og i perioder haft en del angstanfald været akut indlagt 5 gange med kraftige smerter i bryst og derfor været bange for at det er hjertesmerter i form af atrieflimren, blodprop etc. generelt været bange for at få hjertestop. Det har været et hårdt år og det bliver ved med at være gældende til tider har jeg det bedre ellers er der konstante smerter i bryst og øverst ryg, svimmelhed og følelse af klump i halsen. Går til psykolog og har været til læge mange gange, og bliver bare mere og mere flov over at tage derhen. Har både fået tjekket hjertet med ultralyd, op til 8 ekg og røgten af bryst.

Desværre kan min hjerne ikke forstå at jeg ikke fejler noget, har aldrig haft problemer med angst før, og går hen og tror at det her er en form af PTSD efter betændelsen omkring hjertet, ønsker bare at alt bliver som det var før.

Tør ikke tage sertralinen grundet bivirkningerne.

(20 år)


Hej 20 årig

Det giver rigtigt god mening, at du synes, det har været et hårdt år. Derfor er jeg super glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker. 

Det giver god mening

Jeg tænker, at det giver så god mening, at du er kommet til at bøvle med angst, også selvom du ikke har haft problemer med at før. For når man bliver syg med hjertet, så kan det godt gøre en rigtigt forskrækket. Hjertet er nemlig et ret vigtigt organ, som man måske normalt ikke tænker så meget over eller mærker så meget til, når det er sundt og raskt. Men når der så pludseligt bliver problemer med det, så kan det godt sætte en masse tanker og bekymringer i gang. 

For selvom der ikke var noget alvorligt galt med hjertet på papiret, så bliver man måske pludseligt opmærksom på alle de ting, der kan være galt med det. Og på alle de ting, der kan ske, hvis der er noget alvorligt galt med det. Og selvom man så bliver frisk igen, så er det sådan nogle tanker, der kan være svære at slippe af med igen, når de først er poppet op. For så er ens hjerne pludseligt i alarmberedskab og opmærksom på, om alt er, som det skal være med hjertet. 

Så lægger man meget mere mærke til, hvis man har ondt i brystet, eller hvis hjertet lige springer et slag over. Og så går ens hjerne først for alvor i panik, fordi den bliver bekymret for, om der er noget galt. På den måde kan det hurtigt bliver en ond cirkel, hvor ens hjerne hele tiden tror, at der er noget galt, også selvom alt er i orden. Det er hammer-hårdt at have det på den måde, så jeg kan godt forstå, du synes, det har været et hårdt år.  

Det er ubehageligt, men ikke farligt

Du skriver, at du har bøvlet med smerter i brystet, svimmelhed og en klump i halsen, siden du fik konstateret betændelse omkring hjertet. Det er nogle hammer-ubehagelige fornemmelser at have i kroppen. Især fordi det er ting, der ligner symptomer på bøvl med hjertet på en prik. Derfor kan jeg virkeligt godt forstå, at det gør dig bekymret for, at der er noget galt med dit hjerte, når du mærker de ting i kroppen. 

Men smerter i brystet, svimmelhed og en klump i halsen er også alle sammen ting, der er helt normale at opleve, når man har angst. De fornemmelser i kroppen kommer, fordi ens hjerne er i kamp-/flugt tilstand, når man har angst. Det betyder, at ens hjerne tror, at den skal til at kæmpe mod noget eller flygte fra noget, som er farligt. Derfor gør den kroppen klar til kamp. Det gør den blandt andet ved at få ens hjerte til at slå hurtigere, så der kommer mere blod rundt i kroppen. Det er det, du kan mærke som ubehag eller smerter i brystet. 

Det er så ubehageligt at opleve. Især når ens hjerne tror, at det er fordi, ens hjerte er ved at stå af. For så kan man blive rædselsslagen for, om man er ved at dø. Men når man har fået tjekket, at der ikke er noget galt med ens hjerne, og det sker på grund af angst, så er det ikke farligt. Det er bare ens hjerne, der tror, at der er fare på færde, selvom der ikke er det. Hvis du har lyst, så kan du læse mere om angst i den artikel, jeg har linket til.   

Det kan godt blive bedre

Du skriver, at du allerede går hos en psykolog. Tænker, det er en, du snakker med om angsten? Det er super sejt, at du har rakt ud efter hjælp til angsten, for det er et mega vigtigt skridt på vejen imod at få det bedre. For det kan nemlig godt blive godt igen, selvom angsten fylder meget lige nu. 

Du er nemlig ikke alene om at kæmpe med angst. Det er der mange danskere, der gør. Men der er heldigvis også rigtigt mange af dem, som får det godt igen med den rigtige hjælp. Det kan bare godt tage lidt tid, før man begynder at kunne mærke, at hjælpen virker. Derfor tænker jeg også på, om du mon har fortalt din psykolog alle de ting, du har skrevet i dit brev herind? Hvis du ikke har det, så synes jeg, du skal prøve at gøre det. For din psykolog har allerbedst mulighed for at hjælpe dig, hvis du fortæller dem om alle de ting, der kan sætte angsten af. 

Snak med din læge 

Du skriver, at du ikke tør tage sertralin på grund af risikoen for bivirkninger. Det kan jeg sagtens forstå. For når man kigger på listen over bivirkninger ved meget medicin, så er den tit mega lang og fyldt med en masse bivirkninger, som lyder mega skræmmende. Men det er heldigvis langt fra alle, som oplever alle de bivirkninger, der står på listen. 

Du skal selvfølgeligt ikke tage medicinen, hvis du slet ikke har lyst til det. Men der er mange som oplever, at medicinen lige kan tage toppen af angsten, så det bliver nemmere at arbejde med den for eksempel hos en psykolog. Så måske kunne det være en god idé at tale med din læge om, at du er bange for risikoen for bivirkninger ved sertralinen. Så kan din læge nemlig snakke med dig om, hvad det er for nogle bivirkninger, du specifikt er bange for. Og om der eventuelt er noget, som I kunne gøre sammen for, at det ville blive lettere for dig at prøve medicinen af. 

Snakker du med dem omkring dig?

Jeg tænker også på, om du mon snakker med nogen omkring dig om angsten og alle de her tanker, der følger med den? Det kunne for eksempel være nogle gode venner, dine forældre eller en helt tredje person, som jeg ikke har tænkt på. Angst er nemlig sådan en følelse, der godt kan bygge sig op indeni en og komme til at fylde endnu mere, end den allerede gør, hvis man går med den alene. Derfor kan det også tit tage lidt af luften ud af angsten at snakke med nogen om den. Sådan så man har nogen at støtte sig op ad, når den fylder ekstra meget. 

Lige her på falderebet vil jeg også gerne lige linke dig til Mindhelpers onlineforløb om angst. I det forløb er der en masse info om angst og nogle øvelser, der måske også kan hjælpe med angsten. Måske er der noget i det forløb, der også kan hjælpe dig? 

Ellers så håber jeg bare, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig. Og så krydser jeg fingre for, at angsten snart letter lidt. Det fortjener du.

De bedste hilsner fra en Mindhelper