Hej
Jeg står i en situation hvor mine egne tanker tager over engang imellem og hvor jeg overvejer at søge noget psykolog hjælp.
Det jeg oplever er at jeg er bange for at blive “sindsyg/skør eller dø” eller hvad man kan kalde det.
Jeg er simpelhen bange for at jeg kommer til at høre stemmer eller se ting. Hvilket er helt ondsvagt da jeg aldrig har oplevede nogle af delene.
Men disse tanker kommer igen og igen over et halvt år. Det startede med at jeg lider af voldsom hovedpine flere gange om ugen og ingen kan finde ud af hvad det kommer af. Så jeg frygtede det var noget dødelig. Sådan startede det hele.
Jeg har oplevet ikke at kunne sove pga at jeg simpelhen var bange for det skulle ske. Er tage hjem fra fester pga dette osv.
Jeg ville høre om i har nogle ideer til hvad det kan være eller hvad jeg kan gøre ved det? Det kommer i perioder, perioder hvor jeg føler mig mere svag kan man sige. Men er efterhånden godt træt af at have en dårlig psyke da jeg altid har været meget bevidst omkring mig selv og min psyke.
Håber i har nogle råd på forhånd tak.
(Pige, 20 år)
Kære pige på 20 år
Det lyder som nogle mega ubehagelige tanker, du lige pludseligt får, hvor du bliver bange for at være syg eller blive skør. Så jeg er super glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker. Det er nemlig så vigtigt ikke at gå alene med de svære ting.
Det er ubehageligt – men ikke farligt
Det lyder som et mega svært forløb, du var igennem med den hovedpine. Jeg forestiller mig, at det må have været ret skræmmende, at der ikke rigtigt var nogen, der kunne finde ud af, hvorfor det dukkede op? Når man er i sådan et forløb, hvor ingen rigtigt kan finde ud af, hvad der er galt, så tænker jeg ikke, at det er unormalt, at man på et tidspunkt bliver bange for, om det er noget dødeligt. Det er i hvert fald en bekymring, som jeg godt kan forstå poppede op hos dig. Og den der bekymring for om man kommer til at dø, kan være mega svær at slippe igen. For lige pludseligt er man måske blevet opmærksom på, på en helt anden måde end man har været før, at man faktisk kan dø.
Det er svært at vide bare ud fra dit brevkassespørgsmål, hvad det kan være, du kæmper med. Men nogle af de ting du beskriver, ligner nogle af de ting som folk med angst også beskriver. Hvis man har angst, kan man for eksempel kæmpe med en frygt for, at man er ved at blive syg eller skør. Den her frygt for at være syg fylder tit så meget, når man har angst, at man kan opleve fysiske symptomer. Det kan for eksempel være hjertebanken og svedige håndflader. Det er helt vildt ubehageligt at være i. Og rigtigt mange kommer til at frygte, at de her fysiske symptomer er et tegn på, at de er ved at dø af et hjertestop eller, at de er ved at blive skøre. Jeg ved ikke, om du kan genkende noget af det?
Men heldigvis er det sådan, at selvom angst er mega ubehageligt at opleve, så er det ikke farligt. Man dør ikke af at have angst, og man bliver heller ikke skør af at have angst. Det er en følelse ligesom alle andre følelser. Og ligesom alle andre følelser, så forsvinder den også igen på et tidspunkt. Det er lidt ligesom med bølger i havet. De skyller ind over strandbredden. Nogle med enormt stor styrke, mens andre nærmest ikke kan ses. Men fælles for alle bølgerne er, at de på et eller andet tidspunkt trækker sig tilbage i havet og forsvinder. Det er på samme måde med angst. Den kan være mere eller mindre intens, men den går altid over igen på et tidspunkt.
Prøv at blive i de svære situationer
Du skriver, at du for eksempel er taget hjem fra fester, fordi du er blevet ramt af den her frygt for at dø eller blive skør. Det er en helt normal måde at reagere på, når man mærker frygt eller angst. For det er nemlig det, den følelse vil have en til. Den vil enten have en til at komme væk fra situationen. Det er mega smart, når der faktisk er fare på færde, for så kan det redde vores liv, at vi hurtigt kan komme væk. Men vores hjerne er ikke altid så smart. Så den kan ikke rigtigt skelne mellem situationer, der faktisk er farlige. Og situationer, hvor hjernen bare tror, at der er fare på færde. Så den reagerer på samme måde i begge situationer. Men i situationer hvor hjernen bare tror, der er fare på færde, er det ikke så hjælpsomt mere.
For der holder det en fra at gøre ting, som man godt kan lide. Og når går fra en situation, hvor man mærker angst, så bekræfter man faktisk sig selv i, at situationen er farlig. Derfor er den mest effektive måde at lære at leve med sin angst faktisk at prøve at blive i de situationer, som angsten gerne vil have en til at flygte fra. Det er lettere sagt end gjort – det ved jeg godt. Men på den måde får man langsomt nogle oplevelser med, at angsten ikke er farlig, og at den går over igen. For det meste er det en god idé at starte med at øve sig i en situation, som stadig virker farlig. Men som ikke er den situation, der får ens angst til at gå allermest amok. Og når man så kan klare det, så kan man gå videre til noget, der virker lidt mere skræmmende. Det er det, man på fint fagsprog kalder for eksponering. Det kan du læse mere om i den artikel, jeg har linket til.
Snak med nogen
Det allerbedste råd jeg kan give dig er, at du skal snakke med nogen om, hvordan du har det, hvis du ikke allerede har gjort det. For det er nogle mega svære tanker, du går rundt med. Og jeg forestiller mig, at det må være så tungt at gå rundt med den alene. Hvis du er tryg ved det, ville det være en mega god idé at snakke med dine forældre om det. For jeg er næsten sikker på, at de rigtigt gerne vil hjælpe dig. Fordi de holde af dig og vil dig det bedste. Men hvis det ikke dur at snakke med dine forældre, er det også helt fint at snakke med en anden, du er mere tryg ved. Det vigtigste er nemlig bare, at du får fortalt nogen, hvordan du har det.
Tag fat i Headspace
Hvis der slet ikke er nogen omkring dig, du kan snakke med. Eller hvis det er nemmere for dig at snakke med nogen, som du ikke kender, så kan du altid tage fat i Headspace. Hos Headspace er du nemlig altid velkommen, hvis du har brug for nogen at snakke med. Der sidder der nemlig altid nogle frivillige rådgivere klar til at snakke med dig. Og du kan snakke med dem om alt, hvad der fylder for dig. Der er ikke noget, der er for stort eller for småt. De frivillige i Headspace er vant til at snakke med unge, der har det svært. Og du kan være helt anonym hos Headspace, hivs du helst vil det, så dem kan du trygt tage fat i.
Tag fat i din læge
Jeg synes også, at du skal prøve at snakke med din læge. Din læge kan nemlig hjælpe dig med at finde ud af, om det kan være helbredsangst du kæmper med. Og så kan din læge også sender dig videre til nogen, der kan hjælpe dig med at få styr på din helbredsangst, hvis din læge vurderer, at det er nødvendigt.
Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig. Og så håber jeg, at du får snakket med nogen om, at du går og kæmper med den her frygt for at blive skør eller at dø. Så du kan få noget hjælp til at få det bedre.
De bedste hilsner fra en Mindhelper