Jeg ender altid med at aflyse eller finde undskyldninger, når jeg har aftaler

Det er ikke rart, når man bliver så utilpas ved tanken om at skulle være sammen med andre mennesker, og at man ikke kan komme ud af døren for at se sine venner. Derfor er jeg super glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker. Det er nemlig tegn på, at du rækker ud efter hjælp, og det er første skridt på vejen imod at få det bedre. 

Du er ikke alene

Det lyder som en utroligt frustrerende situation, du står i. For du vil virkeligt gerne ud at være social og møde både nye og gamle venner og bekendte, men alligevel er der noget, der stopper dig i at gøre det. 

Jeg tænker ikke, at du er alene om at opleve, at jo ældre man bliver, jo sværere bliver det at danne nye venskaber. For jo ældre man bliver, jo færre steder bliver der, hvor man naturligt har et fællesskab med andre på sin egen alder som for eksempel en skoleklasse. Derfor kommer man også til at stå meget mere på egne ben og skulle være opsøgende på en helt anden måde, hvis man gerne vil lære nye mennesker at kende. Og det kan være mega svært – især hvis man i forvejen synes, at det er svært at komme ud blandt andre mennesker. 

Udfordr usikerheden skridt for skridt

Når du har det sådan, at du bliver nervøs og utilpas ved tanken om at skulle ud blandt andre mennesker. Så er det en helt naturligt reaktion, at det føles som om, der er noget indeni dig, der stopper dig fra at mødes med andre. For vi mennesker er nemlig indrettet sådan, at hvis vi føler os bange eller utrygge ved noget, så vil vi helst gerne undgå de situationer, der giver os de følelser. 

Men når man undgår de situationer, som gør en bange eller utryg. Så kommer man også til at bekræfte sig selv i, at situationerne er farlige, og så bliver det endnu sværere at komme ud af døren næste gang. Derfor handler det om at øve sig i at tage nogle små skridt hen imod at komme ud af døren og møde andre mennesker igen.

Det kan lyde mega uoverskueligt, når man lige læser det. Men det er noget, man skal gøre i et stille og roligt tempo. Sådan så hvert skridt er noget, der føles en lille smule grænseoverskridende, men som stadig ikke føles helt umuligt at gøre. Det kalder man på fagsprog eksponering, og det kan du læse mere om i den artikel, som jeg har linket til. 

Det kan blive godt igen

Vi mennesker er bygget til at være opmærksomme på, hvad andre mon tænker om os. Det er vi fordi, vi er flokdyr, og det har været smart for os at kunne engang. Derfor er det også helt normalt, at man kan opleve at blive usikker, når man skal være sammen med andre. 

Men der er nogle mennesker, der oplever at usikkerheden fylder så meget, at den er blevet til social angst. De oplever for eksempel tit, at deres tanker ræser af sted med bekymringer om, hvad der kunne gå galt, når de er sammen med andre. Og de oplever at få ondt i maven og blive så dårlige, inden de skal ud af døren, at de slet ikke kommer af sted. Du kan læse mere om social angst i den artikel, jeg har linket til. 

Hvis du kan genkende meget af det, der står i artiklen. Så er det vigtigt at huske på, at der er hjælp at få, selv hvis din usikkerhed er blevet så stor, at den måske er blevet til social angst. For det er heldigvis sådan, at langt de fleste som får social angst, får det godt igen med den rigtige liv. Og kommer til at leve rigtigt gode og sociale liv, hvor angsten ikke længere styrer deres hverdag. 

Snak med dine venner

Jeg kommer til at tænke på, om du har prøvet at fortælle dine gamle venner og bekendte, at det er svært for dig at skulle mødes med dem? Hvis ikke du har det, så synes jeg nemlig, du skal prøve at gøre det. Du kan sagtens skrive med dem om det, for det lyder som om, det er nemmere for dig. Men det er ikke noget, du skal gå alene med, når det fylder så meget. Og som jeg skrev, så er det meget normalt at opleve at blive lidt usikker, når man er sammen med andre mennesker. Så det kan være, der er nogle af dine venner, der selv kender til det. 

Men samtidigt så tænker jeg også, at det måske kan gøre det lidt lettere for dig at komme af sted. For nogle gange hvis man er nervøs og utilpas, så kan man godt blive bekymret for, om andre mon kan se det på en. Og så kan det starte sådan en ond spiral, hvor man bliver mere og mere nervøs og utilpas. Men hvis man allerede har sagt højt, at man er lidt nervøs. Så behøver man ikke bruge lige så meget energi på at bekymre sig om, om den anden nu har gennemskuet en, fordi man allerede har fortalt dem det. Og så kan det blive lidt lettere at være i. 

Tag fat i Headspace 

Hvis du godt kunne tænke dig at snakke med nogen, der ikke kender dig, så kan du prøve at tage fat i Headspace. Hos Headspace sidder der nemlig nogle søde og dygtige frivillige rådgivere klar til at snakke med dig. De frivillige rådgivere er vant til at snakke med unge, der synes, at det med at være sammen med andre kan være lidt svært. Så de skal nok gøre sit bedste for, at du kommer til at føle dig så tryg som muligt. Du kan være helt anonym, hvis du helst vil det. 

Tag et smut forbi din læge 

Det har været svært for dig at komme ud af døren for at være sammen med andre længe nu. Derfor synes jeg også, at du skal tage et smut forbi din læge og snakke med ham eller hende om det. For din læge kan hjælpe dig med at finde ud af, om det for eksempel kunne være noget social angst, der spænder ben for dig. Og hvis du og din læge tænker, at det kunne være en god idé, at du fik noget hjælp til at komme ud af døren igen. Så kan din læge også hjælpe dig med at finde ud af, hvor du kunne få den hjælp henne. 

Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig. Og så håber jeg, at du får snakket med nogen, sådan så du ikke skal gå og bakse med det her helt alene. Det fortjener du nemlig ikke.