Hej mindhelper

Jeg har de sidste par måneder gået og døjet med rigtig mange negative tanker og svære følelser. Jeg har prøvet at gå til lægen, og jeg synes i en periode at det gik fint, men det er som det er vendt tilbage.
Jeg var igennem et ret hårdt eksamensforløb og derefter havde jeg et lidt hårdt semester, hvor jeg ikke rigtig kunne finde fodfæste.
I den sammenhæng begyndte jeg at blive meget træt, let til tårer og havde ikke rigtig overskud til noget. Jeg ved ikke om jeg har nogle depressive træk? Det der virkelig gør mig ked af det, er når jeg begynder at tvivle på mit parforhold. Det startede med at jeg var bange for at miste ham og siden hen er jeg blevet mere og mere i tvivl. Min kæreste er simpelthen så god ved mig, og der har bestemt ikke været grund til at jeg skulle tvivle sådan på mit parforhold, vi skændes ikke, vi har kun haft det godt og jeg elsker ham virkelig højt. Vi flyttede også for nyligt sammen, men jeg er bange for at alle de her følelser tærer på mit forhold og at følelserne måske er udtryk for at jeg ikke elsker ham mere? Hvilket jeg synes virker meget usandsynligt, siden tankerne er kommet fra den ene dag til den anden. Desuden så er tanken om at vi ikke skulle være sammen mere helt ubærlig. Jeg elsker ham så højt, at det gør ondt, at have sådan nogle tvivlstanker og jeg får virkelig dårlig samvittighed hver gang, for jeg kan sket ikke undvære ham. Jeg ved godt man sige det er normalt, at man har tvivlstanker omkring sine forhold (det her er mit første rigtige forhold), men jeg er bange for at hvis de hele tiden kommer igen, at der så er noget om dem? Jeg har snakket med min kæreste om det, og han er simpelthen så forståelig og tålmodig, og han siger at det i virkeligheden nok bunder i, at jeg har været meget usikker og sårbar efter nogle hårde år på studiet, og derfor tager det med ind i vores parforhold. Det håber jeg i hvert fald, for jeg har virkelig ikke lyst til at slå op med min kæreste.

Undskyld for den lange smøre, jeg håber i kan hjælpe mig.

Mvh. den meget fortvivlet pige

(Pige, 20 år)


Kære den meget fortvivlede pige

Du behøver slet ikke undskylde din lange besked. Det lyder som om, du er inde i en helt vildt svær periode lige nu. Så jeg kan godt forstå, at der er en del ting, du har brug for at få sat ord på. Og jeg er bare super glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker. 

Du har været presset

Det lyder som om, du har haft et mega hårdt sidste halve år, hvor der har været ret mange ting på uddannelsesfronten, der har været super hårde for dig. Det lyder helt vildt udmattende, og jeg synes, det er mega sejt, at du er kommet igennem det alligevel. Du skriver også, at du i den forbindelse begyndte at blive meget træt og få let til tårer. Det tænker jeg ikke er unormalt. For det lyder som om, du har været ret presset. Og mennesker har mange forskellige måder at reagere på, når de bliver pressede. Nogle bliver irritable og får en kort lunte. Andre får lettere til tåre og bliver mere trætte. Men at du har haft det sådan, er et tegn på, at du har været sindssygt presset.

Det skal også gerne blive lettere igen, når du så får ro på igen. Selvfølgeligt det kan godt tage lidt tid lige at falde helt ned igen, når man har været så presset. Men hvis det bliver ved og ved med at være svært, kan det godt være et tegn på, at der er lidt mere galt end, at man “bare er presset.” Så kan det for eksempel være et tegn på en depression. Hvis du synes, det giver mening for dig, kan du prøve at læse vores artikel om depression.

Nogle af tegnene på, at man er stresset og presset, kan godt ligne tegnene på, at man har en depression. Men uanset hvad er det en rigtigt god idé at tage det alvorligt og snakke med nogen om det, hvis man har rigtigt mange af tegnene. Og det har stået på rigtigt længe. For så er det i hvert fald et tegn på, at der er noget, der er helt vildt svært. Og lige meget om det er en depression eller ej, så skal man ikke gå alene med noget, der bliver ved med at være svært. For man kan heldigvis godt få det godt igen. Nogle gange kræver det bare lidt hjælp og støtte fra folk omkring en.

Ens tanker bliver farvet

Når man går rundt og føler sig trist og træt, så bliver ens tanker farvet af det. For vores tanker bliver nemlig farvet af alt muligt. Blandt andet det humør man er i. Så når man går rundt og føler sig trist, bliver ens tanker også farvet mere negative. Og så er det, at man for eksempel kan komme i tvivl om ens forhold, selvom man måske slet ikke var det, inden man blev i dårligt humør. Fordi ens tanker simpelthen bare er meget mere rettet ind på de negative ting. Det er super upraktisk, for det gør jo ikke ligefrem ens humør bedre, at ens tanker begynder at få øje på alle de negative ting.

Men man kan faktisk godt træne sig selv lidt i at begynde at få øje på de gode ting, der sker rundt omkring en også. Det kan man for eksempel gøre ved at at skrive en dagens gode oplevelse ned ved slutningen af dagen. Det behøver ikke at være nogen stor ting, hvor du har følt dig jublende lykkelig. Det kan også bare være, at du fik en helt vildt god frokost. Hvis det lige er det, du kan komme i tanke om, så skriv det ned. Alle små gode øjeblikke tæller. På den måde øver man sig nemlig i at få øje på de små gode ting og sejre, der også sker i løbet af en dag. 

Undersøg bekymringerne

Som du selv skriver, så er det helt normalt, at man kan blive i tvivl om sit forhold en gang imellem. Det er super ufedt, når det sker, for det kan gøre rigtigt ondt. Men et parforhold er ikke bare lige ud ad landevejen. Der kommer lidt bump på vejen ind imellem, hvor man godt kan blive lidt tvivl om, om det er det rigtige. Og når man holder rigtigt meget af et menneske, så er det helt normalt, at man kan blive bange for at miste dem. Også selvom der ikke er nogen tegn på, at de er ved at gå fra en. Og det lyder jo også som om, at dig og din kæreste har det super godt sammen lige nu. Så jeg kommer til at tænke på, hvorfor han mon skulle gå fra dig?

Når man får sådan nogle tvivlstanker, eller bekymringstanker, som man også kan kalde dem, kan det rigtigt tit hjælpe at stoppe op og undersøge dem. Hvad er det egentligt, den her bekymring siger? Hvor stor er sandsynligheden overhovedet for, at det kommer til at ske. Sådan nogle bekymringstanker kan nemlig nogle gange godt løbe totalt af sted med en og komme til at føles meget virkelige, fordi de går mere og mere i panik, jo mere de kører rundt oppe i hovedet på en. Men hvis man lige stopper op og kigger på dem udefra, så får man bremset dem lidt. Og får man også nuanceret dem lidt, så det tit er lidt nemmere at se, at selvom alle de her bekymringer føles meget virkelige, så har de faktisk ikke altid særligt meget med virkeligheden at gøre. Du kan jo eventuelt bede din kæreste om at hjælpe dig med at undersøge dine bekymringer, hvis du har svært ved det alene. 

Bliv ved med at snakke med din kæreste

Det er super godt, at du allerede har snakket med din kæreste om de her tvivlstanker. For det er så vigtigt, at man kan tale om det, hvis der kommer problemer i parforholdet. Så man kan finde ud af, hvad man kan gøre for at komme igennem dem sammen. Det kan godt være, at din kæreste måske ikke kan gøre så meget andet lige nu end at lytte til dig og støtte dig, når de her tvivlstanker dukker op. Men det er jo også vigtigt, at han ved, at det er det, du har brug for. Så derfor synes jeg også, at du skal fortsætte med at snakke med ham, når du har brug for det. For så længe I kan snakke sammen om tingene, så tænker jeg nemlig, at I nok skal finde ud af det sammen. For det lyder jo som om, at I er super glade for hinanden. Og det lyder også som om, din kæreste er super sød og tålmodig og sagtens kan håndtere, at tingene nogle gange bliver svære.

Snak med nogen

Jeg kommer til at tænke på, om der mon er nogle andre end din kæreste i nærheden af dig, som du kan snakke med? Både om, at du er inde i sådan en periode, hvor det hele faktisk er rigtigt svært. Men også om de her tvivlstanker, du har omkring dit forhold? Kan du for eksempel snakke med dine forældre? Eller er der måske end veninde, du kan snakke med? For de her ting fylder meget for dig. Og ting der fylder helt vildt meget, skal man ikke gå for meget alene med. Så kan det nemlig komme til at bygge sig op og fylde mere og mere. Samtidigt får man også muligt at høre andres tanker om de ting, man fortæller, når man snakker med dem om det. Og andre folk har tit lidt nemmere ved at se tingene udefra. Så det kan jo være, at dem du snakker med, har nogle andre gode tanker om, hvorfor du får de her tvivlstanker i forhold til dit parforhold.

Tag fat i Headspace

Hvis der nu ikke lige er nogen i nærheden af dig, som du føler, du kan snakke med. Eller hvis det bare er rarere for dig at snakke med nogen, du slet ikke kender, så kan du altid tage fat i Headspace. I Headspace sidder der nemlig altid en masse super søde frivillige rådgivere klar til at snakke med dig om de ting, der fylder for dig. Det kan være både store ting, og det kan være små ting. For der er intet, der er for stort eller for små i Headspace. De frivillige rådgivere er vant til at snakke med unge, der har det svært. Og de har helt sikkert også et par gode råd eller to i ærmet til dig. Hvis du ikke bor i nærheden af et Headspace-center, har de også en chat, du kan bruge. Og så kan du være helt anonym i Headspace, hvis du helst vil det.

Snak med din læge

Hvis du bliver ved med at gå rundt og kæmpe med en masse svære følelser og negative tanker, så synes jeg, du skal snakke med din læge igen. Så din læge kan hjælpe dig med at finde ud af, hvor du kan få noget hjælp til at få det bedre henne. Du skriver ikke så meget om, om du følte, at det var en hjælp at gå til lægen sidste gang. Men hvis du ikke følte dig hørt af din læge sidst, så må du rigtigt gerne tale med store bogstaver overfor personen. Og gør det rigtigt klart for ham eller hende, at du faktisk har det rigtigt svært. Sådan så der ikke er nogen tvivl om, at du har brug for at få noget hjælp. Hvis du stadig ikke føler dig hørt, kan du overveje, om du kunne have lyst til at skifte læge og se, om du er mere heldig med at få en læge det nye sted, der lytter til dig.

Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig. Og så håber jeg, at du får snakket med nogen om det her. Så du kan få noget støtte fra folk omkring dig til at komme igennem den her svære periode.

De bedste hilsner fra en Mindhelper

Var svaret nyttigt for dig?

Op
Ned

Tak for din feedback

Fortæl gerne, hvorfor du pegede tommeltotten op eller ned.

Mange tak

Vi sætter stor pris på dit input.

Brevkassen

Få råd fra en Mindhelper

Profilbillede
Camilla Vestergaard Havsteen
Psykolog
Profilbillede
Bjørk Helena Sanvig Knudsen
Psykologistuderende
Profilbillede
Linn Søndergaard Lindegaard
Psykologistuderende
Skriv til brevkassen
Brevkassen
Alle indlæg om Angst og stressAlle brevkasseindlæg