Hej

Jeg har gået og lidet med angst i flere måneder, og det er begyndt at fylde hele min hverdag.
Tit oplever jeg at jeg er ved at få angstanfald, og det er sket et par gange.
Jeg ved ikke, hvordan jeg skal håndterer det selv mere.
Min største grund til angst har været at jeg frygter døden og at miste en fra familien eller nogle venner.
Hvergang jeg kan mærke smerter i hjertet, ved hjertet, i hovedet, ben eller andet sted i kroppen, så tror jeg at jeg skal dø. Kan ikke tåle hører folk snakke om døden eller sygdomme, for det påvirker mig så meget, at jeg kan ende med at få et angstanfald. Tror tit jeg har en eller anden form for sygdom, som jeg ikke kan ende med at overleve, og det bare min største frygt. Mange fra familien og mine venner ved at de ikke skal snakke om sygdomme, eller mennesker med sygdomme, eller nogen der er død foran mig. Kan ikke se serier der har med sådan noget at gøre, for det bliver bare værre.
Jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal gøre, og min angst bliver værre og værre.
Har brug for hjælp hurtigst muligt. Har det slet ikke godt.

Mvh. 20 årige pige.

(, år)


Kære pige på 20 år

Jeg kan godt læse, at den her angst for døden er kommet til at fylde helt vildt meget for dig. Og det lyder virkeligt ikke særligt rart at være i, så jeg er så glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker. Det er nemlig et tegn på, at du rækker ud efter hjælp, og det er så vigtigt, for det er nemlig det første skridt på vejen mod at få det bedre.

Det er ikke unormalt

Som jeg startede med at skrive, så lyder det virkeligt ikke særligt rart, at den her angst for døden er kommet til at fylde så meget for dig. Men jeg synes også, du skal vide, at det slet ikke er unormalt at være bange for døden. Det er noget, som der faktisk er ret mange, der oplever at blive på et tidspunkt i deres liv. Det kan for eksempel være frygten for, at nogen de holder af skal dø, lidt som du beskriver i dit brev. Der er også nogen, der beskriver, at de bliver rigtigt bange for selv at dø fra sine venner og familie. Jeg ved ikke, om det også er noget, du oplever?

Men selvom det slet ikke er unormalt at være bange for døden, så kan jeg godt forstå, at det er mega hårdt for dig, at det fylder så meget, som det gør. Og det skal helst heller ikke være sådan, at den her angst for døden kommer til at fylde så meget, at den overtager hele ens hverdag. Og at der for eksempel er ting, man begynder at undgå for at undgå at trigge angsten. Hvis man har det sådan, så kan det være et tegn på, at man kæmper med angst. Hvis du har lyst til at vide mere om angst, kan du læse den artikel, jeg har linket til. Man kan godt have nogle af de tegn, der er beskrevet i artiklen uden, at det betyder, at man har angst. Men hvis man har rigtigt mange af tegnene, og de fylder virkeligt meget i ens hverdag, så skal man tage det alvorligt og snakke med nogen om det. For om det er angst eller ej, så er det i hvert fald et tegn på, at det fylder helt vildt meget for en. Og det skal man ikke gå rundt med alene.

Angsten er ikke farlig

Det er ikke særligt rart, når angsten buldrer derudaf i hele kroppen. Det kan for eksempel give trykken for brystet og trykken i hovedet. Det er nogle super ubehagelige symptomer, men selvom de er super ubehagelige, så er de heldigvis ikke farlige. Og de er ikke et tegn på, at der er noget galt eller, at du er ved at dø. Tværtimod er de et tegn på, at din krop fungerer helt som den skal. De her angstsymptomer kommer nemlig af, at kroppen og hovedet tror, at der er noget farligt på færde, som den skal overleve. Derfor gør den sig klar til at overleve ved enten at skulle kæmpe eller flygte. Det gør den ved at få hjertet til at pumpe hurtigere, så man kan løbe hurtigere, hvis man skal flygte. Og det er derfor, angst giver trykken for brystet.

Du kan godt komme af med angsten

Selv hvis man har fået det så slemt, at man faktisk har udviklet angst, så kan det heldigvis godt lade sig gøre at få det godt igen. En af de allermest effektive måder at behandle angst er det, man på fint fagsprog kalder for eksponering. Det går kort sagt ud på, at man udsætter sig selv for det, man frygter i små bidder ad gangen. Sådan så man starter med at udsætte sig selv for noget, som trigger ens angst – men ikke mere end, at man stadig kan holde ud at være i det. Det virker fordi mange med angst en tendens til at undgå de ting, der trigger deres angst. Det er fuldstændigt naturligt, for angst er ikke særligt rart at være i. Det er bare super uheldigt, fordi man kommer til at bekræfte sig selv i, at der faktisk er noget at være bange for. Så ved lige så langsomt at udsætte sig selv for det, der trigger ens angst, træner man sig selv i, at der ikke sker noget ved at gøre det.

Det kan være super overvældende at kaste sig ud i eksponering. Og for rigtigt mange kan det også være rigtigt skræmmende. Derfor er det en rigtigt god idé at have nogen, som man er tryg ved til at hjælpe sig i starten. Det kan for eksempel være dine forældre eller en veninde. Så er der nemlig nogen til at hjælpe dig med at finde ud af, hvor det ville være okay for dig at starte. Og der er nogen til at bakke dig op, når det bliver svært. Hvis det er alt for overvældende for dig at kaste dig ud i det selv med støtte fra nogen, du er tryg ved, så synes jeg, at du skal få en fagperson, der ved rigtigt meget om angst til at hjælpe dig. Det kunne for eksempel være en psykolog.

Har du snakket med nogen om det?

Når jeg læser dit brev tænker jeg på, om du mon har snakket med nogen om, at du går rundt og er så bange for døden? Hvis du ikke har det, er det nemlig mit allerbedste råd til dig at finde nogen, du er tryg ved, som du kan snakke med om det. Det kunne for eksempel være en rigtigt god veninde eller dine forældre. For selvom det måske ikke fjerner din angst for døden at snakke om den, så er jeg næsten sikker på, at det vil gøre den lidt lettere at gå rundt med, hvis du ikke skal slæbe på den alene. For angst er så svær og tung en følelse, og det er ikke meningen, at man skal gå rundt og bære på den helt alene. Så kan den nemlig komme til at bygge sig op og fylde mere og mere. Det er også først, når man fortæller andre, at man har det svært, at de har mulighed for at hjælpe en med at få det godt igen. Derfor er det så vigtigt, at du får snakket med nogen om det.

Tag fat i AngstTelefonen

Kender du mon til AngstTelefonen? Det er en telefon, der er drevet af angstforeningen. Der kan man ringe ind, hvis man kæmper med noget angst og har brug for nogen at snakke om det med. Deres rådgivere er super dygtige og ved en hel masse om, hvordan man går og har det, når man kæmper med angst. Man behøver ikke at vide, om man har en angstdiagnose for at ringe derind. Så det er altså helt fint at ringe derind, hvis man oplever nogle symptomer på angst og er lidt i tvivl om, om det nu kunne være angst. Du kan være helt anonym hos AngstTelefonen, hvis du helst vil det, så dem kan du trygt tage fat i.

Snak med din læge

Jeg synes også, at du skal prøve at snakke med din læge. Din læge er nemlig også uddannet til at hjælpe dig, når det er noget psykisk, der driller. Så din læge kan for eksempel hjælpe dig med at finde ud af, om den her angst for døden faktisk driller dig så meget, at den er blevet til angst. Og din læge kan også hjælpe dig med at finde ud af, hvor du kan få mere hjælp henne. Det kunne for eksempel være ved at henvise dig til en psykolog, hvis han eller hun mener, at det er nødvendigt.

Jeg håber virkeligt, at der er noget i mit svar, du kunne bruge til noget. Og så håber jeg sådan, at du får snakket med nogen om, at du går rundt og er så bange for døden. For jeg kan virkeligt godt forstå, at du ikke har det godt lige nu. Det må være så hårdt at gå rundt med den angst hele tiden, og det fortjener du ikke. Du fortjener at få det godt igen.

De varmeste hilsner fra en Mindhelper