Hej Mindhelper

Jeg har kæmpet med angst siden jeg var 6 år gammel, men det er dog aldrig blevet diagnosticeret. Det tætteste jeg kom på en diagnose var OCD, som jeg blev diagnosticeret med som 9-årig. Jeg har aldrig fået hjælp til noget af det, da jeg er virkelig bange for hvad der kommer til at ske.

De sidste 2 måneder har min angst været slemmere end jeg nogensinde husker den, så i dag fortalte jeg min mor at jeg gerne vil have noget professionelt hjælp. Min mor er rigtig god til at hjælpe mig med angsten herhjemme. Hun er virkelig forståelig og beroligere mig altid når jeg føler et angstanfald er på vej. Men det var desværre ikke nok for mig, så nu har jeg fået bestilt en tid hos min læge her på fredag.

Jeg er mega bange for, om han ikke vil tage mig seriøst, siden jeg aldrig er blevet diagnosticeret med angst. Samtidig er jeg bange for hvad der sker hvis jeg starter til samtaler. Jeg er bange for jeg ændre mig mega meget og mister alle mine venner/veninder og kæreste fordi jeg måske bliver en helt anden person.

Jeg har så mange bekymringer – er det normalt at være så bekymret over at jeg endelig kan få noget hjælp, og går det over igen?

(Pige, 15 år)


Hej Pige på 15 år

Det lyder til, at du går med en hel masse tanker og bekymringer lige nu. Det kan være rigtig svært, når bekymringerne fylder meget. Derfor er jeg også rigtig glad for, at du har skrevet herind til os og delt dine tanker. 

Først og fremmest vil jeg lige starte med at rose dig – det er simpelthen så godt og sejt, at du selv er opmærksom på, at du har brug for noget hjælp til angsten, og har fået snakket med din mor om det og lavet en tid hos lægen.

Det er normalt at bekymre sig 

Nu spørger du, om det er normalt, at man kan få en masse tanker og bekymringer om, at man måske får hjælp. Det er ofte sådan med os mennesker, at vi godt kan blive lidt usikre og nervøse, når vi skal gøre noget, som vi ikke har prøvet før. Og det lyder lidt til, at det her med at skulle få hjælp og snakke med nogle professionelle om angsten, måske er ret nyt for dig. Derfor tænker jeg også, at det er helt naturligt, at du gør dig en masse tanker og bliver lidt bekymret for, hvordan det mon vil være.

Det med at være bekymret er noget alle mennesker oplever fra tid til anden, og derfor er det også helt normalt, at bekymringerne popper frem en gang imellem. Men sommetider kan bekymringerne komme til at fylde alt for meget. Det kan være, at man har svært ved at stoppe med at tænke på bekymringerne, eller at de bare bliver ved med at vokse sig større og større inde i hovedet. Du kan tænke på bekymringerne lidt ligesom en snebold, som triller og som hele tiden vokser sig større og større. Men heldigvis kan man godt få stoppet bekymrings-snebolden igen, så den ikke når at vokse sig alt for stor. I vores nødhjælpskasse til dig, som er alt for bekymret, kan du finde en masse gode råd til, hvad man kan gøre når bekymringerne fylder alt for meget. Måske der er noget i den, som kan hjælpe dig lidt på vej.  

Du er dig også selvom du går til samtaler

Det lyder til, at du også bekymre dig rigtig meget, om du vil ændre dig meget, hvis du starter til samtaler. Det kan være en rigtig svær bekymring, at gå med.

Men selvom om du går til samtaler, så vil du blive ved med at være dig. For du er ikke din angst, og derfor er din kerne også stadig den samme, selvom du går til samtaler og måske arbejder med din angst. Jeg tænker også, at det er hele din person, som dine venner, veninder og kæreste holder afDerfor tænker jeg heller ikke du vil miste dem. Jeg tænker faktisk tværtimod, at de måske vil blive rigtig glade for, at du også får noget hjælp. For de fleste venner og kærester, vil rigtig gerne have, at man har det godt og får noget hjælp, når der er nogle ting som er svære. 

Man behøver ikke en at have en diagnose, for at lægen tager en seriøst

Du skriver, at du er nervøs for, om lægen vil tage dig seriøst, når du ikke er blevet diagnosticeret. Der er rigtig mange mennesker som går til lægen, når der er nogle ting som er svære. Og rigtig mange af dem har ikke en diagnose, for selvom man ikke har en diagnose, kan man godt have brug for noget hjælp. Det er også typisk lægen som giver en diagnose. Og derfor tænker jeg også, at lægen gerne vil tage dig seriøst, når du fortæller, at der er nogle ting som er svære. Og de fleste læger ved godt, at det måske kan være lidt svært, og at man måske er lidt nervøs. Derfor er de som regel også rigtig gode til at lytte og hjælpe, når man fortæller dem, at man bøvler med nogle ting. 

Du kan også tage et kig i vores guide til at gå til lægen, når man har det svært. Der står nemlig en masse om, hvordan det foregår. Så måske der er noget i den som kan hjælpe med at give dig lidt ro i maven. 

Sommetider kan det også være en god ide, at lave en liste med alle de ting, som man gerne vil have sagt til lægen. For så er man sikker på, at man husker at få fortalt det hele. Sommetider kan man nemlig godt komme til at glemme en masse ting, når man sidder derinde, og så bagefter komme til at tænke over alle de ting, som man gerne ville have haft sagt. Derfor kan listen også være rar at have med. Hvis du tænker, at det er noget for dig, kan du enten skrive den ned på et papir og have med, eller lave den i en note på din telefon. 

Kan din mor tage med dig til lægen? 

Det lyder til, at din mor er rigtig godt til at hjælpe og støtte dig. Derfor kommer jeg også til at tænke på, om du mon kunne have lyst til at have hende med, når du skal snakke med lægen. For så kan det både være, at hun kan hjælpe dig med at få sagt alle de svære ting. Og måske det også kan give dig lidt ro i maven, at du ikke står helt alene med dine bekymringer om, at du ikke bliver taget seriøst. 

Jeg vil også lige sige til dig, at du endelig skal blive ved med at snakke med din mor, om de ting som er svære. For ofte bliver tingene en lille smule lettere, når man ikke skal bære på dem helt alene. Derfor er det også rigtig godt, at du deler de svære tanker. 

Jeg håber, at det er noget i mit svar som du kan bruge, for det er rigtig svært at gå og være alt for bekymret. Jeg sender en masse varme tanker din vej og håber, at du får noget hjælp, så angsten ikke skal fylde alt for meget.

De bedste hilsner fra en Mindhelper