Tema: Venner

Guide: Sådan snakker du med din ven om svære ting

Kender du det, at du fortæller din ven om noget svært – og bagefter føler du dig mindre tynget? Bryd med din tavshed og få det bedre. Her har du en håndfuld råd til, hvordan du taler med venner om de svære ting.
Sidst opdateret 29. juni 2017

“At være ærlig får du ikke en masse venner af. Men du får de rigtige venner!”
Sådan lyder et berømt citat om gode venskaber. Måske kan du hente lidt inspiration i det – især hvis du døjer med nogle problemer for tiden. Problemer, som du synes, det er svært at dele med andre om. Eksempelvis dine venner.

Det kræver både mod og tilløb at række ud efter dine venner. Måske er du bekymret for, hvad hvad de vil tænke – for hvordan de vil reagere. Måske tvivler du på, om du overhovedet bliver forstået, fordi de andre jo ikke har lige dét problem.

Hvordan skal de så nogensinde kunne sætte sig ind i tingene … og i hvordan det er at være dig?

snakker med ven om svære ting

Stop det. Bryd med din tavshed!

Den slags tanker kommer let til at stoppe dig. Så du ikke får fortalt din ven om dit problem og derfor heller ikke får det bedre.
Resultat bliver: Du går og putter med de svære ting. Du holder dem for dig selv – selvom du faktisk lige nu havde allermest brug for at dele dem med andre.

Hellere én rigtig ven, end fem ligegyldige

Ægte venner har brug for hinanden – derfor bruger de hinanden! Det er ikke et tegn på svaghed at bede om hjælp. Faktisk viser du tillid ved at åbne dig. Måske tør din ven eller veninde så til gengæld næste gang betro sig til dig og fortælle om sine egne hemmeligheder og problemer.

snak med ven

Og det gør jeres venskab endnu stærkere.

Så spring ud i det.
Vær åben. Fortæl, hvordan du har det – og hellere en gang for meget end en gang for lidt.

Her får du hjælp til de første skridt.

1. Tænk over, hvad du vil tale med din ven om
Start med at forberede dig lidt. Tænk over, hvad du har brug for at tale med din ven om: Er der noget bestemt, som lige præcis han eller hun kan hjælpe dig med? Eller er det en mere generel snak om, hvordan du har det?

Tænk det igennem. Og skriv det eventuelt også ned: ‘Jeg har brug for hjælp til: a) at få mere styr på eksamen; b) tale mere i Karls engelsktimer; c) drikke mindre til festerne …’

Måske har du fundet en side her på Mindhelper, der præcist beskriver det, du kæmper med. Send gerne linket til din ven, så han eller hun kan læse lidt og være mere forberedt til at hjælpe dig.

2. Lav en aftale
Lav en aftale med din ven om, at I skal snakke sammen. Måske kan du hive fat i ham eller hende i løbet af dagen, eller skrive i en besked, at du har brug for en snak.

Har du lyst, kan du allerede der kort fortælle, hvad du gerne vil tale om. Så ved din ven, hvad det drejer sig om og kan forberede sig lidt.

3. Find et godt og trygt sted at snakke sammen
Du har sikkert ikke lyst til at tale et sted, hvor andre kan lytte med. Prøv at finde et sted, hvor I ikke bliver forstyrret, og hvor I kan være alene.

En mulighed er også at gå en tur. Nogle gange er det lettere at slappe af, når man bevæger sig. Det får snakken til at flyde lidt lettere. Overvej, hvad der vil være bedst for dig.

4. Fortæl, hvordan du har det med at skulle tale om dit problem
Det er svært at tale om sine problemer. Måske er du vred, bange eller ked af det. Måske frygter du at komme til at græde. Fortæl ærligt, at du er lidt nervøs for at fortælle om dit problem, og at du har brug for et råd. Det viser, at du virkelig stoler på din ven, og du kan også sige det ligeud: ‘Jeg siger det til dig, fordi jeg stoler på dig …’

5. Sig tydeligt, hvis snakken skal blive mellem jer
Nogle gange har du ikke lyst til at dele dine problemer og hemmeligheder med hele verden. Har du det sådan, så sig det direkte til din ven. Fortæl, at du stoler på, at han eller hun ikke siger det, I snakker om, videre til andre. Gør det klart, at du ikke har lyst til, at andre skal vide det – medmindre du selv siger til.

Måske er det lettere for dig at skrive

Det kan være både svært, smertefuldt og grænseoverskridende at skulle tale om sine problemer, følelser og mørkere sider. Er det for svært, så overvej, om det måske er lettere for dig at skrive til din ven i stedet.

Skriver du tingene ned, får du nogle klare fordele:

Karen slap sin cutting med hjælp fra veninderne

Karen cuttede fra hun var 14, til hun blev 16. I videoen herunder fortæller hun, hvordan gode veninder støttede og motiverede hende til at få mere hjælp: “Jeg takker mine nære veninder for, at jeg er her i dag!”

Få flere idéer til, hvem du kan tale med

 

Del
Facebook Twitter Mail SMS

Var artiklen nyttig for dig?

Op
Ned

Tak for din feedback

Fortæl gerne, hvorfor du pegede tommeltotten op eller ned.

Mange tak

Vi sætter stor pris på dit input.

Brevkassen

Få råd fra en Mindhelper

Profilbillede
Cecilie Juul Hinze
Psykolog
Profilbillede
Camilla Vestergaard Havsteen
Psykologistuderende
Profilbillede
Thomas Stensgaard Skare
Psykologistuderende
Skriv til brevkassen
Brevkassen
Se flere spørgsmål