Tema: Trist eller deprimeret

Interview: Jeg er så normal, som jeg kan være med en kronisk depression

Sisse har lidt af kronisk depression og angst, siden hun var helt lille. Hun græd over de mindste ting, og hun kunne ikke fungere i sociale sammenhænge. I dag er hun velfungerende og har det godt.
Sidst opdateret 12. september 2017

”Lige så længe jeg kan huske, har jeg været ked af det og haft det psykisk dårligt. Da jeg var lille, græd jeg over ingenting, havde tvangstanker og kunne ikke fungere socialt,” husker 21-årige Sisse.

Sisse havde eksempelvis tanker om, at hendes forældre eller dyr ville ligge døde, når hun kom hjem fra skole. Og så fik hun næsten altid angstanfald, når hun skulle ud blandt mennesker.

”Jeg kunne ikke tage offentlig transport eller tage alene ud i byen. Mine forældre og jeg var også engang til en konfirmation, hvor jeg efter at have givet gæsterne hånd fik et angstanfald. Jeg rystede, hyperventilerede, og det flimrede for mine øjne. Jeg kunne slet ikke håndtere at sige hej til alle de mennesker,” fortæller Sisse.

Kronisk depression

Der gik mange år, før Sisse og hendes forældre fandt ud af, hvad hun fejlede. Først da hun var 13 år, fik hun diagnoserne kronisk depression og angst af sin læge, og hun begyndte på medicin mod depressionen og kom til samtaler hos en skolepsykolog.

Fakta om kronisk depression
Kronisk depression lyder som noget, der varer evigt. Men sådan er det heldigvis ikke. Hvis en depression har varet i mere end to år, kalder man den for kronisk. Selvom en depression er kronisk, kan den godt behandles.

”Jeg havde haft det helt forfærdeligt i mange år, men det var først, da jeg fik diagnoserne, jeg begyndte at tale om, hvordan jeg havde det,” siger Sisse og fortsætter:

”Da jeg først åbnede mig op, talte jeg meget med min mor. Min mor lider også af en kronisk depression, så hun forstod mig.”

Sisses depression var så slem, at hun som 14-årig to gange forsøgte at tage sit eget liv.

”Jeg troede, jeg var en fiasko og intet var værd. Jeg havde ingen grund til at leve, og jeg var sikker på, at ingen ville savne mig, hvis jeg ikke var her,” husker Sisse om den mørke tid.

Et normalt liv

Sisse tror ikke selv på, at hun nogensinde kommer ud af sin depression, men med medicin har hun lært at leve med den.

”Jeg er i dag nogenlunde tilpas, og jeg er så normal, som jeg kan være. Jeg kan være blandt mange mennesker uden at få angstanfald, jeg kommer ud af min lejlighed hver dag og passer min skole. Førhen blev jeg tit hjemme fra skole, og der kunne godt gå flere dage, hvor jeg ikke kom udenfor en dør. Så lå jeg bare hjemme i min seng,” fortæller Sisse.

Samtidig er Sisse også blevet mere social.
”Jeg har fået gode venner, jeg er sammen med min kæreste, og så har jeg selvfølgelig min familie. Men jeg er også begyndt for eksempel at gå ned til min underbo og drikke en kop kaffe. Det ville jeg aldrig have gjort før,” smiler Sisse.

Interview: fakta om anonym deltagerFakta om Sisse:

  • Er 21 år og går på HF.
  • Har hele sit liv lidt af en kronisk depression og angst.
  • Takket være medicin og en god familie, har hun det i dag meget bedre.
  • Hun drømmer om at blive pædagog og bagefter psykoterapeut.
  • Elsker dyr og har selv to katte og en hamster.

Har du mistanke om en depression, så finder du mere viden her og 5 steder du kan få hjælp her. Vi har også samlet en række gode råd i artiklen Deprimeret? 7 råd til, hvad du selv kan gøre.

Del
Facebook Twitter Mail SMS
Brevkassen

Få råd fra en Mindhelper

Profilbillede
Cecilie Juul Hinze
Psykolog
Profilbillede
Camilla Vestergaard Havsteen
Psykologistuderende
Profilbillede
Thomas Stensgaard Skare
Psykologistuderende
Skriv til brevkassen
Brevkassen
Se flere spørgsmål