Sulter du dig selv? Overspiser du? Eller har du ædeflip med efterfølgende opkastninger? Så har du måske en spiseforstyrrelse. Her får du viden om de mest udbredte spiseforstyrrelser, symptomerne – plus gode råd til, hvor og hvordan du får hjælp.

75.000 danskere lider af en spiseforstyrrelse. Du er med andre ord langt fra alene, hvis du kæmper med dit forhold til mad.

Så altså …

Giv dig selv et klap på skulderen!

Desværre går alt for mange alt for længe alene med deres opslidende tanker om krop, mad og vægt. Derfor synes vi, at du skal starte med at give dig selv et stort klap på skulderen, fordi du nu handler på din bekymring! Det er det helt rigtige at gøre. Du har nemlig gode muligheder for at få hjælp. Og jo før du får dét, desto hurtigere får du det bedre.

Så brug nogle minutter på at blive klogere på de forskellige former for spiseforstyrrelser, og hvor du kan få hjælp.

Tre typiske spiseforstyrrelser

Bulimi, tvangsoverspisning og anoreksi er de mest almindelige spiseforstyrrelser. Men i virkeligheden oplever mange ikke deres spiseforstyrrelse lige så skarpt eller tydeligt opdelt, som når man læser om dem. Mange passer ikke præcist ned i en bestemt kasse, som man bare kan sætte et mærkat på. Nogle oplever fx, at spiseforstyrrelsen ændrer sig fra anoreksi til bulimi – eller omvendt. Der er altså ikke altid tale om skarpt adskilte kasser eller lidelser.

Bulimi

Bulimi er kendetegnet ved perioder med ædeflip flere gange om ugen. For ikke at tage på kaster mange op, træner hårdt for at forbrænde kalorierne. Andre bruger afføringsmidler eller går på strenge slankekure. Pendulet svinger på den måde hele tiden mellem kontroltab og forsøg på kontrol.

Læs også: Alt du skal vide om bulimi

Tvangsoverspisning

Ligesom ved bulimi spiser man store mængder mad – ofte i smug. Forskellen er, at man ikke kaster op bagefter. Tvangsoverspisning giver en kortvarig følelse af velbehag. Lige dér føler man sig bedre tilpas. Først senere kommer skammen – over at have mistet kontrollen! Du væmmes ved dig selv og begynder at bebrejde dig selv, at du spiste alt for meget.

Læs også: Kæmper du tvangsoverspisning?

Anoreksi

Strenge regler og kontrol over maden fylder hverdagen for unge med anoreksi. Al energi og fokus bliver brugt på at tabe sig eller holde vægten unaturligt lav. Mennesker der udvikler anoreksi sulter sig, overtræner og gør alt, hvad de kan, for at forbrænde kalorier. Og dermed få kontrol over kroppen.

Læs også: Det her skal du vide om anoreksi

Typiske årsager til spiseforstyrrelser

Eksperterne ved ikke præcist, hvorfor nogle udvikler en spiseforstyrrelse. Nogle mennesker er psykisk sårbare. Det betyder, at der ikke skal helt så meget indre eller ydre uro eller pres til at vælte dem omkuld.

De fleste med en spiseforstyrrelse har det rigtig dårligt med sig selv. Og det kan være meget svært at håndtere de ubehagelige følelser – eller følelser generelt! Derfor begynder nogle at styre deres kost eller krop ekstremt stramt. Eller tvangsoverspiser for at komme væk deres problemer. Det kan fx være problemer med lavt selvværd, perfektionisme, usikker identitet, stress, pres eller problemer i familien.

Sådan kan spiseforstyrrelser behandles

Der findes flere behandlingsmuligheder, hvis du lider af en spiseforstyrrelse. Og jo før du kommer i behandling, desto større er chancen for, at du får det godt igen. Under behandlingen lærer du blandt andet at tackle de svære følelser og forstå, hvad spiseforstyrrelsen handler om.

Nogle steder er der mulighed for, at din familie kan være med til behandlingen. Det er ofte en stor fordel, så dem omkring dig også kan være med til at hjælpe dig.

Her får du hjælp

Hvad stiller du op, hvis du har symptomer på en spiseforstyrrelse? Det er meget vigtigt, at du søger hjælp. Gerne i dag! Derfor anbefaler vi, at du

Kan jeg selv gøre noget for at få det bedre?

Ja, for pokker. Faktisk har du selv den allerstørste rolle. Start med at tjekke de her: 9 gode råd til dig, der kæmper med en spiseforstyrrelse.