Da Emma var seks år, begyndte hun at spise mere og mere mad. Hendes mor havde fundet en ny mand, som hverken var god for Emma eller hendes mor, og det gjorde hende ked af det.

”Jeg fandt trøst i maden. Jeg forstod ikke, hvad jeg gjorde ved min krop. Maden fik mig bare til at føle mig bedre tilpas, og jeg var mindre ked af det, når jeg spiste,” husker Emma.

Trøstespisningen gjorde, at Emma i løbet af ganske få år gik fra at være en normalvægtig pige til at være overvægtig og ikke mere kunne passe det samme tøj som sine veninder. Da hun var 10 år foreslog hendes mor, at hun tog på julemærkehjem.

tr'stespise

Fakta om Julmærkehjem:

  • Findes 4 steder i Danmark.
  • Er et midlertidigt hjem for børn mellem 7 og 14 år.
  • Hjælper børn, der er overvægtige, ensomme og som bliver mobbet.
  • Børnene lærer at; få selvtillid, tackle mobning og tabe sig.

”Jeg var på julemærkehjemmet i 10 uger, og jeg tabte mig lidt over seks kilo og voksede ret meget mentalt. Jeg tog af sted som en overvægtig pige, men kom hjem som en slank og normalvægtig pige,” smiler Emma.

Bange for at blive tyk

Men selvom Emma havde tabt sig og nu igen kunne passe det samme tøj som sine veninder, var det ikke nok.

”Jeg accepterede og elskede ikke mig selv. Jeg hadede at se mig selv i spejlet. Det eneste, jeg så, var den lille, tykke pige – selvom jeg på ingen måde var overvægtig mere. Jeg blev ved med at se mig selv som den overvægtige Emma.”

Det eneste, Emma tænkte om sig selv, var, at hun var fed, og hun skulle tabe sig endnu mere.

”Hver gang vægten gik ned, var det en kæmpe sejr for mig. Jeg blev helt høj af det. Gik vægten derimod op, brød jeg sammen i gråd og nægtede at spise. Til sidst kunne jeg ikke engang spise gulerødder, fordi jeg ikke kunne håndtere, hvor meget motion, jeg skulle dyrke for at forbrænde bare én gulerod,” fortæller Emma trist.

Emmas kilo fortsatte med at rasle af, og hun vidste godt selv, at det, hun havde gang i, var usundt og forkert. Alligevel kunne hun ikke stoppe.

Emma case - artikel med forhold til mad

”Jeg var rædselsslagen for at tage på og blive den tykke Emma igen. Og jeg var sikker på, at jeg ville blive tyk, hvis jeg ikke kontrollerede alt, hvad jeg spiste.”

Hjælp fra en veninde

Da Emma var omkring 13 år, sagde både hendes mor og mormor, at nu var det nok. Hvis hun blev ved med at tabe sig, måtte hun få professionel hjælp. Samtidig mødte Emma sin gamle barndomsveninde, og det var hende, der hjalp Emma gennem de efterfølgende år.

”Jeg følte mig tryg ved hende og åbnede mig op for hende. Hun fik mig til at indse, at det var okay at spise lidt chips og drikke et glas cola en gang imellem. Når jeg var sammen med hende, tænkte jeg ikke så meget over, hvad jeg spiste,” siger Emma og fortsætter:

”Det gav mig ro indeni, at jeg havde en, jeg kunne tale med om mine tanker. Mine tanker gjorde mig så træt, og det var hårdt hele tiden at gå rundt med dem selv. Men nu havde jeg en, jeg kunne sige dem til, og hun kunne aflaste mig lidt.”

veninder

Men selvom Emma nu havde en veninde, hun kunne betro sig til, og som støttede og hjalp hende, tog det flere år, før hun kunne spise uden at få dårlig samvittighed.

”Det var først i løbet af gymnasiet, jeg virkelig fik det godt og kunne spise uden at få det dårligt bagefter. Jeg havde ikke så meget tid til at tænke over, hvad jeg spiste. Og så var jeg også bare helt vildt træt, så jeg tænkte: Fuck det, jeg vil også kunne spise et stykke pizza til frokost.”

Dyrk det positive

I dag har Emma et langt sundere forhold til både sig selv og mad.

”Det går op og ned, men jeg er nået til et punkt, hvor jeg ikke vil lade mig begrænse af mad. Det har ødelagt så meget for mig, og det skal det aldrig gøre igen. Det fyldte alt, alt for meget før, og det må aldrig nogensinde komme til igen,” siger Emma og fortsætter:

”Ligesom alle andre mennesker kan jeg da også godt tænke, at jeg ikke burde spise chips og drikke cola, men så siger jeg til mig selv, at det er okay. Det er ikke noget, jeg bliver tyk af, så længe det bare ikke er hver eneste dag.”

Emma tror selv, at hun altid vil skulle kæmpe lidt med ikke at falde tilbage i de gamle, usunde mønstre – men hun har fundet en måde at hjælpe sig selv på:

”Jeg fokuserer på det positive i stedet for det negative. Man kan let komme til at dyrke det negative. Det gjorde jeg i hvert fald selv. Så dyrk det positive i stedet for, og prøv at glemme det negative. Det gør dig så meget mere glad.”

Fakta om Emma:

  • Er 19 år.
  • Som barn var hun overvægtig og kom på julemærkehjem.
  • Efter julemærkehjemmet fortsatte hun med at tabe sig, og udviklede et meget forkvaklet forhold til mad.
  • I dag har hun et mere balanceret forhold til mad.
Interview: fakta om anonym deltager

Læs også artiklerne: