Tema: Mobning og overgreb

Bliver du mobbet? Få 7 gode råd til at stoppe mobning

Mobning har mange ansigter – men de er alle sammen grimme! Måske bliver du holdt udenfor? Drillet? Slået? Uanset hvad, så husk: mobning er aldrig okay. Her får du 7 råd til at sætte en stopper for mobberiet.
Sidst opdateret 10. september 2017

Mange skammer sig over at blive mobbet. De føler, at det er deres egen skyld og oplever det som et nederlag at bede om hjælp. Men du skal vide, at du langt fra er den eneste, der bliver mobbet, og at mobberi aldrig er din egen skyld.

Mobning kan – og skal – stoppes!

Og husk, at tusinder har stået i den samme situation før dig. Og at de kom videre. De fik hjælp til at komme fri af mobningen.

Første skridt er, at du åbner op og fortæller andre om det – også selvom det gør ondt. Mobning er ikke et problem, du skal klare alene.

bliver mobbet

Er du i tvivl, om du bliver mobbet? Tal med nogen

Måske tænker du nu: ‘Bliver jeg rent faktisk mobbet? Eller er det bare mig, der overreagerer. Mig der der er for sart? For pylret? Mig selv, der lægger op til det?’

Det er helt normalt at være i tvivl.

Men uanset om du ved, at du bliver mobbet, eller er i tvivl, så er løsningen den samme: Tal med nogen om, hvordan du har det!

Mobning er nemlig ikke noget, du skal affinde dig med. Dit liv kan blive anderledes. Det kan blive rigtig godt (igen) – også selvom du måske lige nu tænker, at det er håbløst. At det er umuligt at sætte en stopper for mobberiet.

Start med rådene lige herunder:

7 kærlige råd til dig, der bliver mobbet

1. Tal med dine forældre om problemet

snak om mobning

Måske synes du, at det er svært at fortælle dine forældre, at du bliver mobbet. Måske vil du ikke forstyrre eller være til ulejlighed … eller du er bange for, at din forældre bliver kede af det.
 
Det er helt forståeligt, at du bekymrer dig. Din situation er presset. Men vi synes alligevel, du skal række ud. Forældre er til for at hjælpe i den her slags situationer. I tvivl om, hvordan du tager hul på snakken? Tjek guiden: Sådan taler du med dine forældre om svære ting.

2. Fortæl din lærer om mobningen
Sker mobningen på din skole? Bryd tavsheden og tal med dine lærer om, hvad du oplever. De fleste skoler har anti-mobbepolitikker, og der er generelt et stort fokus på at stoppe mobning. Dine lærere vil helt sikkert gerne hjælpe dig – og ja, skolen har faktisk pligt til at hjælpe dig med at sætte en stopper for mobningen. Du har ret til at blive behandlet ordentligt i skolen!

Men altså: Første skridt er, at dine lærere ved, hvad du bliver udsat for. Først da kan de gøre noget ved det. Så find en lærer, du er glad for … eller måske skolesundhedsplejersken eller en studievejleder.

Har du ikke mod på snakke direkte om dine problemer, så start med at skrive en besked. Skriv, at du har noget, som du gerne vil snakke om.

Tjek også guiden: Sådan får du hjælp på din skole eller uddannelsessted.

3. Få hjælp på nettet
Måske har du ikke mod på at tale direkte med nogen om mobberiet lige nu. Måske skammer du dig og føler ligefrem, at det er din egen skyld.

Så start med at skrive til en hjælper på nettet!

På nettet findes der mange steder, hvor du kan få hjælp. Også anonymt. Du kan fx chatte med en frivillig hos Børnetelefonen eller skrive til Mindhelpers brevkasse.

‘Hvorfor skulle det hjælpe?’, tænker du måske.

hjælp mobbet mobning

Det spørgsmål har Ole Kibsgaard et super godt svar på i klippet herunder. Han siger, at det er som om, at problemer bliver fortyndet en smule, når vi deler dem med andre. De går måske ikke væk. Men de bliver lidt lettere at have med at gøre. Tøv derfor ikke med at række ud efter hjælp.

4. Gør ting, der gør dig glad.
Mobningen kommer let til at fylde rigtig meget i dit liv. Det er fuldt forståeligt.

Prøv ikke desto mindre at gøre ting, som du godt kan lide, og som plejer at give mening for dig. Ting, som gør dig glad.

Se en god eller sjov film. Eller læs en bog – eller løb, cykl eller gå en tur, hvis det plejer at hjælpe.

Formålet er, at du giver dig selv et lille afbræk. Så mobningen kommer lidt i baggrunden. Det behøver ikke være kæmpestore ting, bare en lille pause.

5. Skriv det ned
At skrive er for mange en supergod måde at få styr på sine tanker og følelser. Du bliver klogere på sig selv og dine tanker, hvis du skriver ned, hvad du er udsat for, og hvad det sætter i gang hos dig. Det gør dig stille og roligt stærkere.

Desuden bliver det nemmere for dig at fortælle andre om det, fordi du har beskrevet det grundigt for dig selv.

Læs også: Skriv dagbog – og få et løft!

6. Øv dig i at stoppe de negative tanker om dig selv
Mange bebrejder sig selv, at de bliver mobbet. De tænker, at det er deres egen skyld, og at de nok ikke fortjener bedre.

Men ingen – heller ikke dig – fortjener at blive mobbet. Alle har ret til at blive behandlet ordentligt.

at blive mobbet

Det er helt naturligt, hvis mobningen starter en masse negative tanker i dig om dig selv – og det slider på selvværdet.

Er du begyndt at tale hårdt og ondskabsfuldt til dig selv? Så læs også vores 3-trins guide til, hvordan du kan udfordre negative tanker om dig selv.

7. Mød andre unge
Det er en rigtig god idé at mødes med unge uden for dit normale miljø. Fx som frivillig i en klub eller organisation. Vejen til at falde i snak med andre er kortere, når I er fælles om noget. Eller du kan mødes med andre unge, der har det svært.

Der er over 100.000 klubber og foreninger i Danmark, så mulighederne er mange. Find ud af, hvad du har lyst til, og søg efter tilbud i nærheden af dig. En god mulighed er også at tjekke din lokale ungdomsskole og se, hvad de tilbyder.

Her kan du fx møde andre unge:

Hvad er forskellen på drilleri og mobning?

Det er svært at sige præcist, hvornår drillerier forvandler sig til mobning. Vi har alle forskellige grænser. Det som den ene oplever som sjove drillerier, rammer den anden hårdt og opleves som mobberi.

Mobning er, når dine grænser igen og igen bliver overskredet. Når de andre ikke holder op, selvom du siger stop. Og det står på gennem længere tid.

hvad er mobning

Hvorfor begynder nogle at mobbe?

Det kan være svært at forstå, hvorfor nogen kaster sig ud i at mobbe. Ved første øjekast virker mobberne måske fulde af selvtillid. Se-mig-jeg-er-en-helvedes-karl-typer. Men inderst inde har mobbere det tit dårligt med sig selv. Mange kæmper fx med lavt selvværd – og har brug for at hakke på andre, fordi de aldrig føler sig gode nok.

Typisk er det ikke bare én, der mobber. Mobberi er som en smitsom sygdom, der lynhurtigt kan sprede sig til en hel gruppe. Måske er der par stykker, der starter, men lige så stille slutter flere og flere sig til. Nogle fordi er bange for at ryge ud af gruppen, hvis de ikke deltager. Andre frygter måske selv at blive ofre for mobningen – endnu andre glemmer simpelthen at tænke sig om.

Tjek også: Gruppepres? Sådan modstår du det

Former for mobning

Mobning kan vise sig på mange måder, men set fra helikopteren findes der to former for mobning: direkte mobning og indirekte mobning.

Direkte mobning
Direkte mobning er overgreb, hvor mobberne står ansigt til ansigt med offeret. Måske bliver du kaldt grimme ting eller ydmyget. Eller måske får du ødelagt ting, bliver slået, sparket eller på anden måde udsat for fysiske overgreb.

Direkte mobning

Indirekte mobning
Indirekte mobning kan være mindst lige så ødelæggende som direkte mobning. Men den er mindre synlig. Det kan fx være, at andre sladrer eller sætter rygter i gang om dig. Men det kan også være, at du bliver holdt udenfor, eller at folk lader som om, at de slet ikke ser én.

Indirekte mobning
Nina, 19 år
”Pigerne mobbede mig på en anden måde end drengene. De holdt mig udenfor og ignorerede mig.”

Hvordan er det at blive mobbet?

Mennesket er et socialt dyr. Vi har brug for at føle os som en del af flokken, brug for at føle os set og værdsat. Det rammer os derfor stenhårdt at blive holdt udenfor fællesskabet.

Ligesom vold er mobning et overgreb, hvor man bliver krænket og får overskredet sine grænser. Måske bliver man vred og siger fra de første gange. Men hvis mobberiet står på i længere tid, ender mange med at vende mobberiet mod sig selv og begynder at tænke:

Mobning kan på den måde give dybe ar på sjælen. Og mange kæmper med følgerne af mobning længe efter, at mobberiet er hørt op. Det kan fx være i form af lavt selvværd eller ensomhed.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg er vidne til mobning?

Det er vigtigt, at du handler, hvis du er vidne til mobning. Vi har alle et ansvar for at sætte en stopper for mobberi. Her får du 6 råd til dig, der er vidne til mobning.

hvad skal jeg gøre ved mobning

Thomas fik sat en stopper for mobning

Thomas blev gennem det meste af folkeskolen udsat for grov mobning. Han blev slået og fik ødelagt sine ting. I dag siger han:

Thomas, 16 år
”Man skal ikke være bange for at fortælle det til sine venner eller forældre, selvom det kan være rigtig svært at få det sagt. Men de vil kun hjælpe og støtte dig. Det er en kæmpe lettelse at tale om det.”
Del
Facebook Twitter Mail SMS

Var artiklen nyttig for dig?

Op
Ned

Tak for din feedback

Fortæl gerne, hvorfor du pegede tommeltotten op eller ned.

Mange tak

Vi sætter stor pris på dit input.

Brevkassen

Få råd fra en Mindhelper

Profilbillede
Cecilie Juul Hinze
Psykolog
Profilbillede
Camilla Vestergaard Havsteen
Psykologistuderende
Profilbillede
Thomas Stensgaard Skare
Psykologistuderende
Skriv til brevkassen
Brevkassen
Se flere spørgsmål