Tema: Mental fitness

Selvomsorg: Bliv din egen bedste ven!

‘Jeg burde få lavet de lektier ... Jeg burde træne noget mere ... Jeg burde holde op med at …’ Kender du den slags sætninger? Måske inde fra dit hoved. Selvomsorg handler om, at du skruer ned for kravene og husker at gøre ting, der gør dig glad. Her får du 6 tips til, hvordan du giver dig selv mere omsorg.
Sidst opdateret 9. oktober 2017

Der er så meget, du (synes du) burde gøre. Kravene er enorme:
Din uddannelse.
Dit arbejde.
Venner. Sport. Fester…

Nogle gange kokser det hele så bare. Du synes ikke, at du lever op til kravene – og vupti, starter den kritiske stemme inde i dit hoved med en hel strøm af bebrejdelser til dig: om hvor elendigt, det hele går. Om alt det, du overhovedet ikke kan eller lever op til!

kritiske stemme inde i dit hoved

Stop din indre ekstremist!

Sådan behøver det altså ikke at være. Som i absolut overhovedet ikke!

Du kan – nej, du skal! – lære at være meget mere omsorgsfuld overfor dig selv. I stedet for konstant at slå dig selv oven i hovedet med alt det, du ikke synes, du lever ordentligt op til, skal du stoppe din indre kritiker. Din indre ekstremist. Sig i stedet til dig selv:

Noget i den stil. Bare det virker for dig, og du føler dig bedre tilpas.

Vil du have flere råd til, hvordan du hælder mere glæde i din hverdag? Værsgo. Her får du 6 gode råd til, hvordan du kommer igang.

6 tips til, hvordan du giver dig selv mere omsorg

  1. Lær at være din egen bedste ven
    Du fucker up. Jokker i spinaten og kvajer dig … af og til! Sådan er det at være menneske. Ingen af os er superhelte. Men måske har du det med at vende og dreje selv dine mindste fejl. Igen, og igen….og igen.
     
    Prøv i stedet at træde to skridt tilbage: Se på dig selv, som om det var din bedste ven, du betragtede. Hvordan plejer du at behandle en god ven, der står i samme situation? En god ven, der lige har kvajet sig og lavet en misser? Siger du til ham eller hende, at vedkommende er en kæmpe idiot, der burde have 20 lynhurtige rap med et vådt viskestykke?
    Lær at være din egen bedste ven
     
    Næ, vel? Du siger nok snarere: “Pyt med det!” Eller: “Hey, så er det da heller ikke værre …
     
    Lær af dét! Lær at behandle dig selv som en god ven!
  2. Start fx her med vores 3 trins-guide til at udfordre negative tanker om dig selv.
     
  3. Skru ned for de urimelige krav til dig selv
    Stiller du realistiske krav til dig selv? Eller trænger du til at drosle ned for de høje forventninger, perfektionismen og dine mange opgaver?
       
    Det er fedt, at du gerne vil udrette noget. At der er gang i den. Men husk lige, at døgnet kun har 24 timer. Der er simpelthen en grænse for, hvor meget du kan presse ind i din kalender … i hvert fald hvis du stadig skal føle dig glad og tilfreds! Nogle gange er det nødvendigt, at du siger til dig selv: “Ja, det kan godt være, at jeg burde gøre det og det … Men det er bare ikke muligt.”
     
    Skru ned for de urimelige krav til dig selv
    I forrige årtusinde var der et klægt pophit med titlen “Sorry seems to be the hardest word”. Titlen skulle hellere have været “No seems to be the hardest word”. Mere end noget andet har mange af os nemlig svært ved at sig nej.
     
    Vi vil meget hellere vælge ting til. Så vi hælder på og hælder på – indtil vi bliver pressede, udkørte eller ligefrem stressede.
     
  4. Gør ting, der gør dig glad
    Livet er fuld af pligter. Ting du skal – skole eksempelvis. Du skal! Bastabum. Sådan er det, og sådan er det for os alle.
     
    Men det er vigtigt, at hele dit liv ikke går op i pligter. Så du løber sur i det, og dit indre energiregnskab kommer til at køre med overtræk. Præcis ligesom med en almindelig bankkonto, skal der nemlig helst være en god balance mellem, hvad der går ind i dit energiregnskab, og hvad der går ud. Og ligesom overtræk er noget rod på din bankkonto, så er det virkelig også noget møg på din energikonto. Du kommer i underskud. Får det dårligt. Bliver trist.
     
    Så sørg for at få tanket godt op, så du har lidt at trække på. Put gode ting ind i din hverdag – ting, der gør dig glad og giver dig ny energi. Tanker dig op. Ja, lav gerne også en plan for, hvordan du finder plads til alle de gode ting i din hverdag. Skriv det ind i kalenderen eller på din mobil – på lige fod med alt det andet, du planlægger at gøre.
     
  5. Øv dig i at sige nej
    Mange har svært ved at sige nej til andre. Derfor får de hurtigt påtaget sig alt for mange ting, som de i virkeligheden enten ikke har lyst til eller har energien til. De nikker bare og svarer ja, hver gang nogen spørger: Vil du ikke med til koncerten? Kan du ikke lige hjælpe mig her? Kan du ikke tage en ekstra vagt?
     
    At sige nej er svært.
    Måske vil du bare gerne hjælpe.
    Måske hader du at gå glip af noget.
    Måske frygter du andres reaktion, hvis du siger ‘nej’.
    Øv dig i at sige nej
     
    Bliver du imidlertid ved med at sætte dig selv i anden, tredje eller fjerde række, slider det! Til sidst kommer du måske i underskud og bliver i mega dårligt humør.
     
    Så find modet og kræfterne til at sige fra. Det er ikke farligt, som du måske tror. Vil du lære at sige fra på en god måde? Tjek de her 7 gode råd til dig, der har svært ved at sætte grænser.
     
  6. Giv dig selv et pusterum – helst hver dag
    Kender du det, at dagene ræser afsted? Wrooom. Der gik dén dag. Så en hel uge … Der er drøn på ude i virkeligheden. Nogle gange så meget, at du ikke når at mærke, hvordan du egentlig har det. Du pisker bare afsted.
     
    Stop lige!
     
    Nap et pusterum. Et break, hvor du tager temperaturen på dig selv. Det behøver ikke være noget stort, bare et par minutter, hvor du lige mærker efter. Det kan gøre hele forskellen. Prøv evt. også at få endnu mere ro på med nogle enkle vejrtrækningsteknikker eller mindfulness-øvelser.
     
  7. Klap dig selv på skulderen – tit!
    Pas på: Din hjerne har det med at blæse dine egne fejl og negative tanker helt vildt op! Omvendt skrumper de gode ting og alt det, der lykkes for dig ind.
     
    Sådan er det for rigtig mange af os!
    Det er træls.
     
    Heldigvis er kuren ret enkel, fordi hjernemekanismen er enkel: Det, du fokuserer på, vokser simpelthen! Altså skal du lære dig selv at lægge mere mærke til alle de ting, der lykkes for dig. Alle de gode ting, du gør. Og det behøver slet ikke at være noget stort – bare de små ting, der lykkes eller er sjove eller fine i hverdagen.
     Klap dig selv på skulderen – tit!
    Tænk, eller sig fx højt og selvtilgivende: “Ja, ja, jeg laver fejl … men jeg har de fedeste venner!” – eller: “Ja, jeg er ikke verdensmester til fodbold … men jeg kan spille guitar og bage byens bedste banankage” (eller noget i den dur, som du føler dig god til).
     
    For mange er det rigtig svært at få øje på og fastholde de gode ting. Har du det sådan, så prøv at skrive 1 ting ned hver dag, hvor du gjorde noget godt for dig selv eller andre. På den måde vænner du lige så stille din hjerne til at få øje på alle de steder, hvor du lykkes. Det giver dig selvtillid – og gør dig gladere.
     

    Begynd. Rom blev ikke bygget på en dag!

    Selvfølgelig kan vi ikke love dig, at alting ændrer sig over en nat! Er du vant til at være meget hård ved dig selv, tager det tid at lære at gøre tingene anderledes.

    Begynd. Rom blev ikke bygget på en dag!
    Derfor vil du – trods vores 6 tips – måske opleve, at du nogle gange falder tilbage i den gamle rille. Det er helt normalt: At ændre vaner kræver tålmodighed. Du vil sikkert flere gange opleve, at du tager ét skridt frem … og så pludselig ryger to tilbage! Megatræls.
     
    Bare husk, at tusinder og atter tusinder før dig har udkæmpet præcis den samme seje kamp. Og rigtig mange af dem er endt med at få det meget lettere og bedre! De har lært at passe bedre på sig selv. Give sig selv mere omsorg.
Del
Facebook Twitter Mail SMS

Var artiklen nyttig for dig?

Op
Ned

Tak for din feedback

Fortæl gerne, hvorfor du pegede tommeltotten op eller ned.

Mange tak

Vi sætter stor pris på dit input.

Brevkassen

Få råd fra en Mindhelper

Profilbillede
Cecilie Juul Hinze
Psykolog
Profilbillede
Camilla Vestergaard Havsteen
Psykologistuderende
Profilbillede
Thomas Stensgaard Skare
Psykologistuderende
Skriv til brevkassen
Brevkassen
Se flere spørgsmål