Tema: Identitet

Dæmp din indre kritiker: Acceptér dig selv!

Slam! Din indre kritiker giver dig et dask over nakken. Igen. Fordi du atter er træt af ét eller andet ved dig selv: din generthed, dine bumser, at du laver for meget ballade... Dæmp din selvkritik. Accepter dig selv – og lær at se styrkerne i det, der måske ligner svagheder.
Sidst opdateret 9. oktober 2017

De er overalt. Solskinsbillederne på Instagram. De store smil på Facebook – og en vanvittig weekend på Snapchat. Det ser så perfekt ud.

Alle de andre klarer sig så godt, og imens sidder du bare her og slår dig selv i hovedet og tænker: ‘Hvordan skal jeg nogensinde leve op til alt dét?’

Svar: Det skal du ikke.
For det kan du ikke! Og det kan andre heller ikke.

Hvorfor ikke?

indre kritiker

Alle har et kosteskab

En klog kvinde sagde engang:

“Vi ser de andres showroom – men vores eget kosteskab”.

Kosteskabet og showroom’et er selvfølgelig sprogbilleder. De skal ikke forstås bogstaveligt. Det handler derimod om, at du bliver opmærksom på, at du er det eneste menneske på jorden, som du kan se indefra. Alle andre ser du udefra.

Derfor kommer du let til at tænke: ’Alle de andre har styr på det. Alle de andre lever et bedre, sundere og sjovere liv end mig!’ 

Og så stiller selvbebrejdelserne sig let i kø: ‘Hvorfor er jeg ikke sådan? Hvorfor kan jeg ikke bare tage mig sammen?’ Få tabt de kilo? Få lavet de lektier? Få styr på den fremtid?’. Osv.

selvkritisk

Pointen er, at alle har det sådan. Også dem med showroom’et. Alle har et kosteskab fuld af mindreværdskomplekser, støv og gamle sokker. Et skab, som de sjældent eller aldrig viser til andre. Løsningen er derfor ikke, at du giver dig selv 20 hurtige rap med et vådt håndklæde og derpå skruer endnu mere op for kravene.

Tværtimod.

Mind hellere dig selv om – igen og igen – at vi alle har vores kosteskabe fyldt med ting, som vi har stuvet væk. Ting, som andre ikke kan se, men som er der – også hos dem, der på overfladen ser allermest perfekte ud.

Her har du 3 tips til, hvordan du bliver meget bedre til at acceptere dig selv.

Sådan bliver du bedre til at acceptere dig selv

1) Fokusér på dine styrker
Det, du oplever som en svaghed ved dig selv, har ofte også en styrke. Fx kan det være svært at være den generte, eftertænksomme og rolige til festerne.
Men måske betyder lige netop din ro og omtanke, at du er der for dine venner, når det brænder på:

Du er god til at lytte, når dansegulvet og aftenens mislykkede scoringer eksploderer i gråd og skænderier. Og derhjemme har du måske roen til at få lavet dine lektier. Og du er også god til at fordybe dig foran skærmen eller i hobbyen med ler, kaktusser eller akvariefisk – hvilket giver dig en hel masse glæde.

Kort sagt: Det er tit de egenskaber, du umiddelbart synes er rigtigt trælse, der gør dig hamrende god til noget andet.

Tjek også: Find dine styrker! Spørg ‘Hvordan blev jeg så god til dét?’ 

2) Se også de andres fejl – ingen er perfekte!
Din meget udadvendte klassekammerat har fuld fart på til fester. Til gengæld kan han måske ikke være stille i klassen. Det betyder, at hvor du er misundelig på vedkommende til fester, så synes resten af klassen måske, at han er virkelig irriterende. I hvert fald, når I er samlet for at lære noget.

at være kritisk

Altså: Det, du oplever som en fordel – som noget attraktivt og charmerende ved partyhajen – er noget, der på andre tidspunkter trækker ned i andres øjne.
Og sådan er det faktisk med de fleste personlige egenskaber: Der er fordele og ulemper!

Prøv at se andre mennesker, præcis som de er. Også deres dårlige sider. Ingen er perfekte.

3) Øv dig i at sige pyt – når du begår en fejl …
Tandpasta på skjorten på daten … en elendig matematikprøve … Dumpet, igen-igen … 

Ingen slipper for at begå fejl. Ingen. Ikke i hele verden. Heller ikke dig!
Derfor kan du lige så godt komme i gang med at acceptere det. Acceptere, at
fejlene (også) er en del af dig.

Øv dig simpelthen i at sige pyt! Tænk: ’Pyt med det. Det går nok. Nu behøver jeg ikke
tænke mere over det. Videre!’ Så skal det hele nemlig nok blive bedre. Med tiden. Alderen. Med at du øver dig. 

Og tro os: Det er virkelig en kæmpe lettelse at nå frem til at kunne slippe tingene med et dybt og inderligt: Pyyyt!

Har du bygget et Frankenstein-monster?

acceptere sig selv

Husker du Frankenstein? Historien om den gale videnskabsmand, der byggede sit eget monster. Mange af os gør det samme, bare lidt mere fredeligt. Vi kigger os omkring i verden og får øje på en masse fantastiske mennesker. Mennesker med egenskaber og talenter, vi godt kunne tænke os:

Èn er måske knivskarp i skolen. En anden scorer kærester på stribe. En tredje tryller guddommeligt med fodbolden. Alle disse stumper flikker vi sammen til ét menneske oppe i vores hoved. Det perfekte supermenneske med det perfekte liv.

Problemet opstår, når du begynder at sammenligne dit liv med din fantasifigur. Med Frankenstein (som vi kalder ham, fordi han langt fra er Superman, men mere et monster, der smadrer din livsglæde!).

Drop det!
Drop Frankenstein!

Du er et flokdyr – og tænker negativt for at overleve

Her til sidst får du lige lidt baggrundsviden. Om hvorfor vi mennesker er utroligt gode til at fokusere på andres gode sider – og tilsvarende på vores egne dårlige. Hvorfor er det egentlig sådan?

For det første er der en mekanisme inde i os helt tilbage fra urtiden, der går ud på at tænke negativt. De negative tanker har altid hjulpet os med at overleve. Sådan dybest set. Negative tanker er en måde at forberede dig selv på det værst tænkelige på. Så du løser problemerne, før ulykken sker. Ret smart, når din tip-tip-tip-oldefar stod ude på savannen omgivet af blodtørstige sabeltigere.

For det andet er vi flokdyr. Vi vil gerne passe ind, og derfor sammenligner vi os hele tiden med de andre. Og så kommer vi let til at fokusere på alle vores mangler – på det, vi synes, vi skal have rettet op på for at passe ind i fællesskabet.

Vil du ha’ mere inspiration?

Er du generelt meget perfektionistisk? Så tjek vores artikel om perfektionisme – eller om stress, hvis din perfektionisme virkelig presser dig!

Desuden kan du måske have glæde af de her artikler:

Del
Facebook Twitter Mail SMS

Var artiklen nyttig for dig?

Op
Ned

Tak for din feedback

Fortæl gerne, hvorfor du pegede tommeltotten op eller ned.

Mange tak

Vi sætter stor pris på dit input.

Brevkassen

Få råd fra en Mindhelper

Profilbillede
Cecilie Juul Hinze
Psykolog
Profilbillede
Camilla Vestergaard Havsteen
Psykologistuderende
Profilbillede
Thomas Stensgaard Skare
Psykologistuderende
Skriv til brevkassen
Brevkassen
Se flere spørgsmål