Tema: Nervøsitet

Nervøs? Få 7 skarpe tips til at forstå og håndtere din nervøsitet

Alle bliver nervøse og usikre indimellem. Nervøsitet er din krops måde at forberede dig på at klare svære udfordringer. Problemet opstår, hvis din nervøsitet forhindrer dig i at gøre de ting, du gerne vil. Her er 7 tips til, hvordan du får din nervøsitet til at arbejde for og ikke imod dig.
Sidst opdateret 23. oktober 2017

Kender du det, at du skal fremlægge for klassen?
Eller til en fest med en masse fremmede mennesker?
Eller på en date – og jo tættere daten rykker på, jo mere kribler det indeni dig?
Måske mister du fuldkommen appetitten.

Drømmer du om at få mere styr på din nervøsitet?

Om lidt får du 7 knivskarpe tips til, hvordan du får din nervøsitet til at arbejde for og ikke imod dig.

nervøs

Først skal du imidlertid lige høre lidt om din hjerne, der er tudsegammel og programmeret til at fungere i en helt anden verden, end den du lever i. Og hvorfor skal jeg nu høre om det? Tænker du måske …

Svaret er enkelt: Du får lettere ved at forstå og håndtere din nervøsitet, når du ved, hvordan du er skruet sammen indeni.

Du reagerer som en huleboer

Lad os tage et stort hop tilbage i tiden. Til dengang din tip-tip-tip-oldefar stod ude på savannen omringet af blodtørstige sabeltigere. I den slags situationer var der ikke tid til at tøve og tænke på-den-ene-eller-den-anden-side. Der var derimod behov for lynhurtig action, hvis oldefar ikke skulle ende som fars i maven på rovdyrene. Heldigvis havde han et es i ærmet. Han var nemlig udstyret med et såkaldt fight-or-flight-system.

Og hvad er så det? Kort fortalt er det et system, der gør, at du lynhurtigt kommer i alarmberedskab, når der er fare på færde. Mekanismen bag er enkel: I faretruende situationer pumper hjernen et stort skud opkvikkende adrenalin ud i blodet på dig. Adrenalinen pepper dig op, så du bliver klar til at kæmpe eller flygte i en helvedes fart.

Super smart for din tip-tip-tip-oldefar. Problemet er så bare, at du næsten aldrig står face to face med et sultent rovdyr. Næ. Du sidder mere med udsigten til en kommende eksamen, en fest med nogle, du ikke kender, en date. Altså situationer, der slet ikke er farlige på samme måde som sabeltigere. Men din tudsegamle hjerne fejltolker let situationerne. Den tænker ‘uha, nu er der fare på færde’ – og begynder straks at pumpe adrenalin ud i kroppen på dig. Så du bliver klar til kamp.

Når nervøsiteten hjælper dig

For vores fjerne forfædre betød nervøsiteten og adrenalinen i blodet forskellen på liv og død. Dit liv er sjældent så dramatisk i dag. Nøglen til at håndtere din nervøsitet er derfor at forstå dit fight-or-flight-system.

Nervøsitet er nemlig ikke kun skidt. En smule nervøsitet hjælper dig faktisk. Eksempelvis til eksamen: Nervøsiteten sætter dig op. Den gør dig skarp, gør dig klar til at udrette dit bedste. Problemerne opstår, når nervøsiteten tager overhånd. Hvis din krop reagerer så voldsomt på adrenalinen og den stressede situation, at du går helt i baglås.

Med et sprogbillede kan man sige, at det gælder om, at du bliver ven med din nervøsitet. Indser at den er vigtig og lærer at bruge den på en god måde.

Her får du 7 knivskarpe råd til, hvordan du får din nervøsitet til at hjælpe dig.

7 skarpe tips til at håndtere din nervøsitet

1) Lær at bruge din nervøsitet
Ja, ja, vi ved godt, at det lyder lettere, end det er i virkeligheden. Ikke desto mindre kan du træne din evne til at være i din nervøsitet uden at panikke. Uden at tænke: ‘Pis, nu går jeg i sort! Jeg besvimer …’ 

Du kan lære at rumme din nervøsitet og endda frygt. Det er nærmest som en muskel, du bygger op: Du øver dig og træner det simpelthen og bliver derfor hele tiden lidt stærkere.

Så prøv at indse, at din nervøsitet i bund og grund er til for at hjælpe dig med at overleve. Du er fuld af adrenalin, dine muskler er spændte og din koncentration er toptunet. Du er virkelig på. Accepter fornemmelsen i hele kroppen. Sig til dig selv: ‘Jeg er virkelig spændt – og nu koncentrerer jeg mig fuldkommen om den eksamen!’ Eller om daten, jobsamtalen eller festen med alle de nye, fremmede mennesker.

Eller tænk simpelthen: ‘Hej nervøsitet. Nu er du der igen. Og nu hjælper du mig med at klare den!’

Hvis du synes det lyder en tand for irriterende, så find på en anden sætning. De vigtige er, at den kan hjælpe dig med at holde fast i dit fokus på, at nervøsitet er din hjælper. Dit stærkeste beredskab. Din mentale megamuskel.

2) Træk vejret heeeelt ned i maven
Dybe, rolige vejrtrækninger kan gøre underværker, når du er nervøs. Og det behøver ikke at tage mere end et øjeblik. Dybe vejrtrækninger får dig til at føle dig mere rolig. Og du kan lave dem hvor som helst: på gadehjørnet, mens du venter på din date. I bussen på vej til jobsamtalen. Eller som det sidste, inden du går ind til eksamen.

Vil du have lidt hjælp til at trække vejret dybere. Prøv de her to enkle vejrtrækningsøvelser, der bliver brugt af både sportsfolk og elitesoldater.

3) Spørg dig selv: “Hvad er det værste, der kan ske?”
Vores tanker har det med at løbe løbsk, når vi bliver nervøse og bange. Som nævnt sker det tit helt automatisk. Prøv i den situation at stoppe op, og spørg dig selv: ‘Hvad er det værste, der kan ske? Hvad er det absolut værste, hvis alt går ad h… til?’ 

Fx kan det være, at du er nervøs for at skulle fremlægge noget i klassen. Ret nervøs. Men i stedet for at give panikken frit spil, sætter du dig i stedet og tænker ‘Hvad er det allerværste, der kan ske?’

Svar: ‘Klappen går ned … jeg går helt i sort! 
Jeg kommer til at rødme. 
De andre griner af mig …’ 

Overvej derefter, hvor sandsynligt det er, at dine bekymringer bliver til virkelighed. Og: Hvis nu det værste skulle ske, vil du så kunne overleve det? Svaret er som regel ‘jep!’. Det føles måske megapinligt i situationen, hvis du kommer til at kludre i det. Men det er ikke jordens undergang. Du dør ikke!

Tænk også på, at alle mennesker er nervøse og bange indimellem. Tusinder og atter tusinder har svedt og bidt negle før dig. Og det er bestemt ikke for at gøre din nervøsitet til en bagatel. Men måske kan det være en trøst for dig at huske, at du ikke er helt alene om at have det sådan her!

4) Forbered dig
Det giver ro og selvtillid at vide, at du er forberedt – fx til eksamen. Overvej, hvad du vil sige, og sørg også for at have styr på alle de praktiske ting:
Hvilket tøj skal du have på? Hvor skal du møde henne? Hvordan kommer du derhen? Osv. Så du ikke skal halse rundt for at finde lokalet og dine noter.

På samme måde kan du – som forberedelse til en date eller en fest – tænke over nogle emner, som det kunne være sjovt at snakke med ham, hende eller de andre om. Din forberedelse vil forstærke din følelse ro og kontrol. Du føler dig bedre klædt på til situationen og har styr på tingene.

5) Løb, gå eller svøm en tur
Du har en hel kemisk fabrik inde i kroppen. Meget af det passer helt sig selv. Men du kan også selv påvirke, hvad der produceres i fabrikken. Når du bevæger dig eller dyrker motion, pumpes en række gode stoffer ud i din krop. Det gælder fx endofiner og dopamin, der får dig til at føle dig godt tilpas.

Samtidig brænder du også en masse stresshormoner af.

Mærker du nerverne komme snigende, er det derfor tit en god idé at hoppe i træningsskoene eller bare i vindjakken. Og komme ud at bevæge dig. Bagefter vil du føle dig gladere og lidt mindre nervøs.

6) Få luft – tal med nogen om din nervøsitet
Din nervøsitet er som en slyngplante. Den kan vokse vildt stærkt. Forgrene sig. Nogle gange ender nervøsiteten med at omslutte dig helt og holde dig fast. Men du kan sagtens få nervøsiteten til at slippe eller løsne sit greb. Komme af med noget af din nervøsitet. Du skal bare dele den med folk omkring dig. Tale med nogen, om hvordan du har det.

Og tit er det ikke så afgørende, hvem du snakker med om den. Det vigtigste er, at du snakker med nogen. Det vil både få det hele til at føles lidt lettere – samtidig med at du måske også finder ud af, at du ikke er alene om at være nervøs. Den, du taler med, har det måske også sådan eller har prøvet det. Så kan I støtte hinanden. Det kan endda være, at din ven, fætter, far eller din gamle mormor ligger inde med en masse tricks om at styre nerverne.

Synes du, det er svært at tale med andre om din nervøsitet? Her får du nogle råd til at tage hul på snakken med dine forældre eller venner.

7) Øv dig i at stoppe negative nervøsitets-spiraler
‘Hvorfor fan… bliver jeg så nervøs? Hvad er der galt med mig? Hvorfor har jeg det sådan her?’ Måske tænker du tit negativt, når du føler dig nervøs. Det er helt almindeligt. Desværre sker det ofte, at du kommer til at forstærke følelsen af nervøsitet, når du tænker: ‘Fuck, hvad er nu det for noget. Nu går klappen ned. Jeg bliver til grin …’ osv. Jo mere du stritter imod og går i panik, desto mere nervøs har du det med at blive.

Med andre ord: Jo mere du hidser dig op, desto mere kommer din nervøsitet nemt til at fylde. Og også omvendt: Jo mere roligt, du kan forholde dig til nervøsiteten, desto bedre får og har du det.

Så prøv at leve med og opfatte din nervøsitet som en naturlig del af dit liv. Også selvom den føles ubehagelig. Gear ikke dig selv op. Og flygt heller ikke fra den.

Se tværtimod nervøsiteten direkte ind i øjnene. Og øv dig i at lade den arbejde for dig, så du bliver endnu stærkere og dygtigere.

Det er måske ikke så let, men det kan lade sig gøre.

Beyoncé Knowles
“I get nervous, when I don’t get nervous. If i’m nervous I know I’m going to have a good show”
Derfor skal man på toilettet, når man bliver nervøs
Når din tip-tip-tip-tip-…oldefar stod face to face med et rovdyr, gjaldt det om at komme væk i en fart. Hvert sekund talte. Og med en tom tarm er der jo en smule mindre at slæbe på – så et lynhurtigt toiletbesøg lige foran gråbjørnen øgede din huleboer-oldefars chancer for at overleve. Smart, ik’?

Vil du have mere hjælp?

Alle bliver nervøse en gang imellem. Sådan er det at være menneske. Men nerverne skal helst ikke spænde ben for dig. Hæmmer din nervøsitet dig, så tal med dine forældre om, hvordan du har det. Sammen kan I finde ud af, om du har brug for mere hjælp.

På mange skoler og uddannelsessteder findes der fx skolesundhedsplejersker, studievejledere og skolepsykologer, som kan være gode at tale med. Flere uddannelsessteder har også eksamenskurser – og har de det ikke, kan du jo foreslå dem at lave ét.

Læs mere i guiden: Få hjælp på din skole eller dit uddannelsessted

Husk også: Vil du hellere starte med at få hjælp på nettet, kan du altid skrive til brevkassen her på Mindhelper og få et godt råd.

Måske også interessant for dig

Del
Facebook Twitter Mail SMS

Var artiklen nyttig for dig?

Op
Ned

Tak for din feedback

Fortæl gerne, hvorfor du pegede tommeltotten op eller ned.

Mange tak

Vi sætter stor pris på dit input.

Brevkassen

Få råd fra en Mindhelper

Profilbillede
Cecilie Juul Hinze
Psykolog
Profilbillede
Camilla Vestergaard Havsteen
Psykologistuderende
Profilbillede
Thomas Stensgaard Skare
Psykologistuderende
Skriv til brevkassen
Brevkassen
Se flere spørgsmål