80.000 unge lever i en familie med psykisk sygdom. Fx en mor, der er skizofren. Eller en far, der er deprimeret. Og mange taler ikke med andre om det. Fordi det er tabu. Bryd tavsheden, tabuet og ensomheden: Fortæl andre, hvordan du har det
Du kan ikke rigtigt sætte en finger på det …
Det er der bare lige pludselig – det lille signal, du altid spejder efter …
Du lurer på stemningen fra morgenstunden: Er det en af de dage? Bliver det en hyggelig weekend i kernefamilien, eller er du nødt til at aflyse dine aftaler med en halvdårlig undskyldning … fordi din mor vandrer rundt i huset som en skygge af sig selv?
Psykisk sygdom i familien er et hårdt pres. Og mange unge holder bekymringerne for sig selv. Fordi psykisk sygdom er et tabu. Fordi det er svært at tale om. Men det er vigtigt, at du taler med nogen om det. Nogen du er tryg ved.
Du er ikke alene
80.000 unge vokser op i familier med psykisk sygdom. En søster, der har bulimi eller en far med social angst. Eller måske med en manisk onkel, der har købt to bondegårde på én dag. Og det er vidt forskelligt, hvordan det påvirker dig. Fra sygdom til sygdom. Fra person til person.
Fælles for rigtig mange unge pårørende til psykisk syge er imidlertid, at de går alene rundt med deres tanker og følelser. Med uroen, uforudsigeligheden og bekymringerne.
Psykisk sygdom er usynlig
Følelsen af at stå alene med problemerne bliver ikke mindre af, at psykisk sygdom nærmest er usynlig for omverdenen. Det ses ikke på samme måde som et brækket ben – eller når din tante taber håret på grund af kræft.
Det betyder, at folk udenfor familien, ofte hverken ser eller oplever den psykiske sygdom i jeres familie.
Tværtimod kan det være, at dine venner kun møder din deprimerede syge mor, når hun virkelig har sat sig op: Når hun klokken 14 står klar med boller, så du og dine venner ikke skal spille playstation på tom mave. Din ven aner ikke, at hun måske har sovet til 13 … og i øvrigt går totalt død på sofaen, en halv time efter vennerne er smuttet igen.
Ingen opdager noget!
Med mindre du bryder tavsheden …
Hvem kan jeg tale med om psykisk sygdom i familien?
Det kan være utrolig svært at række ud efter hjælp, når det handler om din familie eller andre tæt på dig. Især ved psykisk sygdom.
Måske synes du, at det er pinligt? Måske føler du, at du svigter din familie ved at tale om sygdommen? Eller måske aner du simpelthen bare ikke, hvordan du tager hul på snakken? Det er helt almindeligt at have det sådan. Tusinder har stået i samme situation som dig. Og de har lært, at det altid hjælper at dele svære tanker og følelser med andre.
Det vigtige er ikke præcis, hvem du vælger at tale med, eller hvordan du siger det.
Det vigtige er, at du taler med nogen. Nogen du er tryg ved. Her får du 4 idéer til, hvor du kan starte.
1. Snak med din familie
Får I talt om den psykiske sygdom derhjemme? Og også om, hvordan du har det? Vi forstår godt, at det kan være svært at tage hul på snakken. Måske tænker du, at du ikke vil være til besvær? At de andre ikke har overskud til at lytte til dig, fordi sygdommen fylder så meget. Det er helt almindeligt at tænke sådan.
Husk imidlertid, at du også har et liv. At du også har ret til omsorg og opmærksomhed. I guiden – sådan taler du med dine forældre om svære ting – får du en række råd til, hvordan du tager hul på snakken.
2. Tal med en ven
Jo bedre dine venner kender din situation, jo bedre kan de støtte dig. Måske tænker du, at de umuligt kan forstå, hvordan det er at have psykisk sygdom i familien. Sådan helt til bunds. Og det er nok rigtigt. Men de kan støtte dig, lytte til dig og give dig et kram, når du har brug for det.
Bryd derfor tavsheden. Fortæl din ven, hvordan du har det – og om, hvordan det er være dig. Alt for tit holder vi os tilbage. Går og putter med alt det svære. Selvom det vi allermest har brug for er at dele vores tanker og følelser med andre. Få inspiration til, hvordan du tager hul på snakken med en ven.
3. Tal med din lærer
Måske har du svært ved at koncentrere dig om skolen og lektierne. Det er helt naturligt, hvis problemerne derhjemme kværner rundt i dit hoved. Men husk: folk omkring dig vil helt sikkert gerne støtte dig.
Tal for eksempel med en lærer, du er glad for. Eller måske en studievejleder, sundhedsplejerske eller skolepsykolog. Det er vigtigt, at folk på skolen kender din situation. Så de kan tage hensyn til dig. Hjælpe dig. Holde øje med, at du er o.k. Tjek også: Sådan får du hjælp på din skole eller uddannelsessted.
4. Ring til en rådgiver hos SIND
Hos SIND sidder dygtige folk klar ved telefonen. SIND er forening, der både hjælper psykisk syge og pårørende. De er altså eksperter i, hvad det vil sige at have psykisk sygdom tæt inde på livet. Alle er velkomne til at ringe. Og du behøver ikke fortælle dit navn.
4 gode råd til, hvordan du passer på dig selv
Det er svært at vokse op i en familie med psykisk sygdom. Og det påvirker dig sikkert på mange forskellige måder. Uanset hvordan er det vigtigt, at du husker at passe på dig selv. Her får du 5 gode råd til det:
1. Øv dig at sætte grænser
Unge i familier med psykisk sygdom påtager sig tit et kæmpe ansvar. Måske føler du et ekstra ansvar for at få tingene til at køre derhjemme. Måske føler du dig mere voksen end dine kammerater. Fordi du har vænnet dig til at tage mere ansvar for hverdagen – for pligter, indkøb, søskende osv. Det bliver man lynhurtigt mere moden af, på godt og ondt.
At du tænker på andre og gerne vil hjælpe er supergodt. Husk dog også at tænke på dig selv. Du har også ret til at leve dit liv. Med fester, fodbold, film eller hvad nu du har lyst til. Så du ikke drukner i pligter.
Har du svært ved at sige nej? Føler du nogle gange, at du drukner i pligter – eller at du altid skal sætte dine egne behov i anden række? Tjek de her 7 gode råd til dig, der har svært ved at sætte grænser.
2. Husk at gøre ting, der gør dig glad
Føler du, at du aldrig sådan for alvor kan tillade dig at grine, feste og være glad? At din forælder eller søskendes sygdom hele tiden hænger over dig som en mørk sky? Den følelse kender mange. Og det er helt naturligt at have det sådan.
Gør imidlertid dig selv en tjeneste: Husk også at gøre ting, der gør dig glad. Så sygdommen, sorgen og alt det svære ikke kommer til at fylde hele dit liv. Det er vigtigt, at du husker at ladet batterierne op. Det er godt for dig. Og det betyder samtidig, at du får overskud og energi til også at være noget for andre.
3. Skriv dine tanker ned
Svære tanker og følelser kommer let til at køre rundt og rundt. Altså, så længe vi holder dem i hovedet. I samme øjeblik de kommer ned på papir, bliver de lettere at håndtere. Sådan har mange det. De bruger derfor en dagbog til at få tingene ud – eller simpelthen til at blive klogere på sig selv. Dagbogen bliver ligesom en ven. En ven du kan fortælle alt. Både det gode, men også det svære. Velvidende, at den aldrig sladrer. Noget for dig? Læs også: Skriv dagbog – og få et løft!
4. Find ro med enkle vejrtrækningsteknikker
Nogle dage drømmer du måske om at have en knap. En knap, du kan bruge til at skrue ned for støjen i dit hoved. En knap, du kan bruge til at berolige dig selv. Den knap har du allerede – og du har faktisk haft den hele dit liv. Vi tænker selvfølgelig på din vejrtrækning.
I artiklen Træk vejret dybt – og find ro får du to videoguides til, hvordan du kan stresse af. Øvelserne er super enkle og virker lynhurtigt. Bare et par minutter er faktisk nok til at mærke resultater. Nysgerrig? Prøv et par enkle vejrtrækningsøvelser allerede i dag.
