Tema: Familie

Interview: Min fars sygdom stjal min barndom

Christines far har stort set været syg gennem hele hendes barndom. Sygdommen gjorde, at Christine i lang tid var bange for, han ville dø.
Sidst opdateret 10. juli 2017

Da Christine var lille, blev hendes far alvorligt syg. Lægerne fortalte Christines familie, at de ikke skulle regne med, at han ville overleve.

”Det var en hård tid. Jeg turde ikke være glad for min far, fordi jeg konstant var bange for at miste ham. Jeg ville ikke komme for tæt på ham,” husker Christine trist tilbage.

Christine var meget ked af det i perioden og havde nemt til tårer. Det gjorde hende til et let mobbeoffer i skolen.

”Jeg havde let ved at græde på grund af alt det med min far, så det var vildt sjovt at mobbe mig.”

“Jeg flyttede skole i 7. klasse, men det blev ikke bedre. Det var bare det samme,” fortæller Christine.

Kan ikke huske sin barndom

Når man spørger ind til, hvordan Christine havde det i sin barndom, kan hun ikke huske ret meget.

sygdom sorg familie”Jeg har simpelthen fortrængt min barndom. Det eneste, jeg kan huske, er, at jeg altid græd, når jeg kom hjem fra skole. Jeg brød bare sammen. Men ellers kan jeg faktisk ikke rigtig huske noget. Jeg har mistet min barndom,” fortæller Christine og fortsætter:

”Det var ekstremt hårdt hele tiden at være bange for at miste min far. Vi fik at vide, at han skulle dø, så det var jo det, jeg troede. Så jeg ventede på en måde bare på, at det skulle ske.”

Mod alle odds overlevede Christines far, og han har det meget bedre.

Fundet gode venner på efterskolen

Samtidig har Christine også fået det meget bedre. Og det er i høj grad takket være den efterskole, hun går på.

”Jeg har det virkelig dejligt her. Folk taler rent faktisk til mig, og jeg har fået så mange gode venner. Vi er gode til at støtte hinanden, og der er plads til, at jeg kan have en dårlig dag eller være ked af det. Folk respekterer det og i stedet for at drille mig, så hjælper de mig så godt, de kan,” fortæller Christine.

Lige da Christine startede på efterskolen, var det ret angstprovokerende for hende.

”Jeg rystede og var meget nervøs. Jeg var slet ikke vant til, at folk talte til mig. I mange år var jeg bare blevet ignoreret og holdt uden for, så det var ret mærkeligt pludselig at være en person, som andre talte til. Men også dejligt,” smiler Christine og fortsætter:

”Det, at jeg er blevet accepteret af andre, gør også, at jeg endelig kan acceptere mig selv. Jeg er blevet meget mere glad for mig selv, og jeg ved, at jeg er noget værd.”

 

Christine case billedeFakta om Christine:

  • Er 17 år og går lige nu på efterskole.
  • Hendes far har gennem hendes barndom været alvorligt syg.
  • Elsker at synge og spille fagot.
  • Drømmer om at blive pædagog.

 

Læs også artiklerne Værd at vide om mobning og Er din mor eller far alvorligt syg? Husk at tale om det

Del
Facebook Twitter Mail SMS
Brevkassen

Få råd fra en Mindhelper

Profilbillede
Cecilie Juul Hinze
Psykolog
Profilbillede
Camilla Vestergaard Havsteen
Psykologistuderende
Profilbillede
Thomas Stensgaard Skare
Psykologistuderende
Skriv til brevkassen
Brevkassen
Se flere spørgsmål