Hej

Min veninde er ude at rejse i 2 uger. Jeg er bange for vi mindste kontant. Har prøvet at skrive til hende at jeg er bange for det men fordi hun ikke er den der hjælpsomme person bliver der ik ændre på hvor bange for er for at miste den. Vi skal ikke gå i klasse sammen næste år og derfor er jeg virkelig bange for st miste den med hende. Jeg skal på efterskole næste år ved godt jeg får mange nye venner næste år men ændre selvfølgelig ik på at jeg ik kan blive bange i sommerferien

(Pige, 16 år)


Kære pige på 16 år

Det er aldrig rart at være bange for at miste kontakten til sin bedste veninde. Og ved du hvad? Det er helt reelt, at du er bange, når hun er din bedste veninde. Hun betyder jo meget for dig.

Godt at du har fortalt, at du er bange
Jeg vil starte med at rose dig for, at du har prøvet at skrive til hende, at du er bange for at miste kontakten. Det er nemlig rigtig vigtigt at fortælle det, der fylder hos en selv. Det kan jo være, at hun ikke selv havde tænkt i de baner. Jeg bliver dog nysgerrig på, hvad hun mon svarede til det? Netop når du nævner, at hun ikke er en særlig hjælpsom person.

Jeg kommer også til at tænke på, om det oftest er dig, der holder jeres kontakt ved lige? Og hvis det er, hvad mener du så om det? Er det fint nok for dig? Tænk over det.

Kig i tidligere brevkassesvar
Faktisk er der en, der har skrevet ind med den stort set samme problemstilling, som du skriver om her. Du kan læse, hvad vi svarede til hende her. Jeg tænker, at du kan bruge en del af det. Især det råd der hedder, at du skal tale med nogen om det. Det er nemlig vigtigt, at du deler dine tanker med nogen.

På den måde kan du få gode råd og idéer fra andre, du kender. Måske har de endda prøvet at være i samme båd som dig. Og så vil du heller ikke stå alene med dine tanker. Der vil altid være en, der kender til din situation, som du kan snakke med og få luft for dine tanker. Du kan for eksempel snakke med dine forældre eller nogle af dine andre veninder.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar til at finde ud af, hvad du kan gøre med dig og hende.

De bedste hilsner fra Mindhelper

Var svaret nyttigt for dig?

Op
Ned

Tak for din feedback

Fortæl gerne, hvorfor du pegede tommeltotten op eller ned.

Mange tak

Vi sætter stor pris på dit input.

Brevkassen

Få råd fra en Mindhelper

Profilbillede
Cecilie Juul Hinze
Psykolog
Profilbillede
Camilla Vestergaard Havsteen
Psykologistuderende
Profilbillede
Thomas Stensgaard Skare
Psykologistuderende
Skriv til brevkassen
Brevkassen
Alle indlæg om VennerAlle brevkasseindlæg