Hejsa

Jeg kan ikke være sammen med mange mennesker
Hvad skal jeg gøre?

(Pige, 20 år)


Kære 20-årige pige

Det lyder da bestemt ikke særlig sjovt, at du mener, at du ikke kan være sammen med mange mennesker. Du skriver ikke så meget i dit brev, så derfor prøver jeg at gå flere forskellige veje i mit svar.

Mange mennesker kan være overvældende
Når nogle personer ikke kan være sammen med mange mennesker, kan en af grundene være, at de er indadvendte personer. Indadvendte personer er tilpas i deres eget selskab, de kan hurtigt blive overvældet af mange mennesker, og store sammenkomster kan dræne dem for energi. Er det noget, du kan genkende?

Hvis du kan genkende det, er det helt normalt – og det er også cool nok! Der skal ikke kun være personer, der ikke kan få nok af andre mennesker. Der skal også være dem, der bare godt kan lide at slappe af med dem selv og en god bog.

Lær dine grænser at kende
Du spørger til, hvad du kan gøre for at kunne være sammen med mange mennesker. Som jeg skrev ovenfor kan indadvendte personer hurtigt få for meget af mange mennesker. Hvis du kan genkende det, så kan det være en god idé, at du mærker efter og finder ud af, hvor din grænse er.

Du har måske siddet inde med de andre i 20 minutter, og så kan du mærke, at du er begynder ikke finde dig tilpas i selskabet. Så ville jeg trække mig i lidt tid. Måske gå udenfor i nogle minutter eller lige gå på toilettet eller ind i et af de andre rum, der ikke bliver brugt.

Øv dig i at smalltalke
En anden ting som kan gøre det nemmere at være sammen med mange mennesker er, at man kan smalltalke. Hvis man kan smalltalke, kan man finde noget at snakke med de andre om. Og så kan man undgå den pinlige tavshed, som der er mange, der gerne vil undgå.

Vi har faktisk skrevet en artikel, hvor vi kommer med tricks til at smalltalke. Den synes jeg, du skal kigge på. Der kan du sikkert få nogle gode idéer til, hvordan du skal begynde med at øve dig.

Du kan godt bryde med din ensomhed
Jeg har lidt svært at finde ud af, om du spørger til, hvad du kan gøre, fordi du måske er lidt ensom? Det er uanset hvad aldrig en særlig rar fornemmelse at sidde med. Men hvis man vil have det ændret, skal man selv på banen. Og vi har sørme også skrevet en artikel om gode råd til, hvordan man kan bryde med ensomheden. Så den synes jeg selvfølgelig også, at du tjekke ud.

Se frygten i øjnene og åbn munden
Første trin for at komme ud af ensomheden er at tage kontakt til andre mennesker. Det gør vi netop ved at se vores frygt i øjnene, hoppe ud i det og åbne munden. I starten kommer der måske ikke så meget ud, men jo mere man øver sig, jo nemmere bliver det.

I artiklen om gode råd til at bryde med ensomheden, er der idéer til, hvor man kan møde nye mennesker. Det kan blandt andet være til en fritidsinteresse, men det kan også være på mødesteder for ensomme unge, som fx Ventilen eller Headspace.

Nogle af dem, der har det rigtigt svært ved at være sammen med andre, har det der hedder social angst. Det kan du læse mere om her.

Snak med en, du er tryg ved
Til sidst vil jeg lige huske dig på, at du ikke behøver at gøre alt det, jeg har skrevet, alene. Måske har du en god veninde, ven eller en søskende tæt på din egen alder, som kan hjælpe dig. Det kan være rigtig rart at have en med ved sin side, der kan træde til, hvis man selv går i stå.

Og! Så har du også en, du kan snakke med om det, du synes, der er svært. Det kan endda være, at personen, du snakker med, kan genkende noget fra sit eget liv. Og måske har nogle gode råd, som vedkommende kan dele med dig?

Jeg håber, at jeg har ramt ned i noget af det, som du kan bruge. Og at du har fået idéer til, hvad du kan gøre, når du skal være sammen med mange mennesker.

De bedste hilsner fra Mindhelper

Var svaret nyttigt for dig?

Op
Ned

Tak for din feedback

Fortæl gerne, hvorfor du pegede tommeltotten op eller ned.

Mange tak

Vi sætter stor pris på dit input.

Brevkassen

Få råd fra en Mindhelper

Profilbillede
Cecilie Juul Hinze
Psykolog
Profilbillede
Camilla Vestergaard Havsteen
Psykologistuderende
Profilbillede
Thomas Stensgaard Skare
Psykologistuderende
Skriv til brevkassen
Brevkassen
Alle indlæg om VennerAlle brevkasseindlæg