Hej mindhelper.

Jeg føler det hele er galt, og at alt er galt med mig. Helt enkelt, så føler jeg mig ikke god nok. Jeg får tit at vide, at det er jeg, men jeg tager det ikke til mig. Jeg ved bare at de lyver. Jeg ved, jeg skal snakke med en anden om mit “problem”, men når det kommer til stykket, ved jeg ikke hvad jeg skal sige og forklare hvad der er galt.

Jeg ved faktisk ikke hvad mit problem er, jeg føler mig bare utilpas og har lyst til at komme væk herfra. Jeg tænker selvfølgelig ikke på selvmord eller lignende, men har bare brug for at få et break fra alt. Jeg er træt og udmattet.

Ud af til har jeg et perfekt liv: kernefamilie, gode karakterer i skolen, populære og søde venner og veninder, festliv osv. Men alligvel føler jeg, at jeg ikke gør det godt nok og er god nok. Også i forhold til drenge, det er aldrig mig de vil. Jeg kan blive ked af det over de mindste ting, og tage ligegyldige ting til mig. Er der noget galt med mig, eller er det bare ungdommen?

Hilsen mig

(Pige, 15 år)


Kære du

Det lyder rigtig øv, det du går igennem lige nu. Derfor er det rigtig godt, at du har skrevet herind og delt dine tanker. Også selvom du ikke er helt sikker på, hvad dit problem præcist er. Det vigtigste er nemlig at få det ud, man går med i hovedet.

Der findes mange sandheder
Du skriver, at du får at vide af andre, at du rent faktisk ér god nok. Men du ved, at de lyver. Jeg kommer til at tænke på, hvor du ved fra, at de lyver? De kan jo sagtens synes, at du gør det super godt. Og det er det, de mener. Det er deres sandhed. Og din er en anden. Men det betyder ikke, at nogen af jer lyver. Gør det?

Snak endelig med nogen
Jeg er rigtig glad for, at du selv bringer på banen, at du skal snakke med nogen. Og det vil jeg gerne have lov til at understrege – med fed! Det er nemlig rigtig vigtigt, at du får delt alt det, du bokser med, med nogen, du er tryg ved. Så har de nemlig muligheden for at kunne hjælpe dig igennem din situation. Og du behøver ikke gå alene med de her tanker. Du kan fx snakke med dine forældre eller du kan gå til din læge.

Vigtigt bare at sige højt
Du skriver, at du ikke helt ved, hvad du skal sige, eller hvordan du kan forklare, hvad der er galt. Men bare alene at sige dét højt til nogen, kan åbne op for en god snak om, hvordan du har det. Man kan nemlig også godt snakke om forvirringen i sig selv. Der kan faktisk komme noget godt ud af at snakke om, at man er forvirret.

Hvis det er meget svært at forklare, kan du altid starte med at skrive det ned. Måske kan du endda vise personen dette brev. Det synes jeg i hvert fald giver et godt billede af, hvordan du går og har det. Hvad tænker du om det?

Det er normalt, at man ønsker sig væk
Jeg er glad for at høre, at det ikke er selvmordstanker, du går med. Og jeg tænker, at det faktisk er en meget almindelig følelse, at man gerne vil have et break fra det hele. Især hvis man ikke har det særlig fedt i en periode og er træt og udmattet, som du beskriver.

Jeg bliver nysgerrig på, hvornår denne følelse startede? Skete der noget lige op til? Nogle gange kan der være begivenheder eller ændringer, der sætter ting i gang inde i en. Andre gange kan det bare opstå af sig selv. Men hvis du har gået med det i meget lang tid, er det vigtigt, at du reagerer på det. Og det har du allerede gjort ved at skrive herind.

Det er godt nok at gøre, det vi kan
Du lyder som en selvkritisk pige. Er det rigtigt fornemmet? Jeg tænker på, hvad der mon får dig til at føle, at du ikke er god nok? Har du oplevet nogle situationer, hvor du ikke har levet op til dine forventninger? Det er vigtigt at huske på, at vi ikke altid kan gøre tingene til UG kryds og slange. Men det vigtigste er, at vi gør det, vi kan afhængig af situationen. Og så kan vi ikke gøre mere. Prøv at kigge denne artikel om negative tanker igennem. Jeg tænker, at du kan bruge nogle af punkterne til at få vendt nogle af dine tanker om, at du ikke er god nok.

Det er nok bare ungdommen og hormonerne
Til sidst i brevet spørger du, om der er noget galt med dig, eller om det bare en ungdommen. Jeg skal selvfølgelig ikke sidde her på den anden side af skærmen og gøre mig klog på en hel masse – men.. Umiddelbart lyder det ikke til, at der er noget galt med dig. Det, du oplever, lyder som helt almindelige tanker, når man har en down-periode. Og det er helt okay. Det kan nemlig sagtens være hormoner, der ræser rundt og skaber urøre i kroppen og hovedet.

Men som jeg har skrevet længere oppe: Snak med en – og gerne en voksen. Og hold øje med, hvordan du har det nogle uger frem også, og hvordan det udvikler sig.

Jeg håber, at du får delt det med nogen omkring dig. Og så ønsker jeg for dig, at du snart får det bedre.

De bedste hilsner fra Mindhelper

Var svaret nyttigt for dig?

Op
Ned

Tak for din feedback

Fortæl gerne, hvorfor du pegede tommeltotten op eller ned.

Mange tak

Vi sætter stor pris på dit input.

Brevkassen

Få råd fra en Mindhelper

Profilbillede
Cecilie Juul Hinze
Psykolog
Profilbillede
Camilla Vestergaard Havsteen
Psykologistuderende
Profilbillede
Thomas Stensgaard Skare
Psykologistuderende
Skriv til brevkassen
Brevkassen
Alle indlæg om Svære følelser og tankerAlle brevkasseindlæg