Jeg har i flere år gået og følt mig trist hele tiden. Jeg fortalte det til min psykolog. Men hun sagde, at det ikke var slemt nok til at være en depression.

Hej Mindhelper.

Jeg er en 20-årig pige, der synes det hele virker håbløst. Jeg har siden 6. klasse følt mig trist det meste af tiden. Omkring 6. begyndte jeg at få symptomer på social fobi og det har udviklet sig til en angstlidelse, som jeg har fået hjælp for. Da jeg var inde i systemet følte jeg selv, at jeg forsøgte at gøre min psykolog opmærksom på at jeg var ked af det hele tiden, træt, udmattet, udkørt og egentlig ofte ikke følte livet var værd at leve. Jeg tog en depressionstest derinde, men hun sagde at det “ikke var slemt nok til at kunne være en depression”. Jeg oplever små opture, hvor jeg har det ok, men de er for det meste korte og der skal ingenting til førend jeg er ked af det igen og har lyst til at dø. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, for jeg ved ikke selv om jeg har en depression.

Jeg er virkelig bare udkørt efterhånden og jeg føler ikke jeg har nogen jeg kan snakke med omkring det. Hvad kan jeg gøre???

(Pige, 20 år)


Kære 20-årige pige

Jeg er ked af at høre, at det hele virker håbløst for dig. Men det er bestemt heller ikke rart at gå og have det, som du beskriver det. Derfor er det også virkelig godt, at du åbner op herinde og deler dine tanker. Det er første skridt på vejen til at få det bedre.

Godt, at du har fået hjælp

Jeg er rigtig glad for at høre, at du allerede har søgt hjælp og fået hjælp for din socialfobi. Det fortæller også mig, at du virkelig er villig til at gøre noget for, at du skal få det bedre. Og det er en rigtig god ting, og noget som du endelig skal holde fast ved i fremtiden også.

Hvis du har lyst til at læse lidt mere om social fobi, så kan du kigge på Mindhelpers artikel, med råd til, hvad man kan gøre, når man har Social fobi.

Bliv ved med at opsøge hjælp

Jeg tænker på, om du stadig går til psykolog eller får en eller anden form for hjælp? Hvis ikke, synes jeg, det er rigtig vigtigt, at du igen får søgt noget hjælp – og det kan også være ved personer omkring dig. Du skriver, at du ikke føler, at du har nogen, du kan snakke med. Så jeg kan godt forstå, at du er i tvivl om, hvad du kan gøre. Herunder har jeg givet to eksempler på, hvem du kan tage fat i:

  • Snak med en tæt på dig
    Jeg tænker, om du ikke kan fortælle om din situation til nogen i din familie? Måske dine forældre, en søskende, en tante? Eller måske en tæt veninde eller ven? Det kan nemlig være rigtig godt at have en tæt på en, der kender til ens situation og kan træde til, når der er brug for det.
  • Tag fat i Headspace
    Andre gange kan det også være rart ikke at snakke med nogen, der kender en personligt. Derfor tænker jeg, at du kan prøve at kontakte Headspace. I Headspace sidder der frivillige klar til at snakke med dig om lige præcis det, du har brug for at snakke om. Og her er der bestemt også plads til, at du kan fortælle, at du har tanker om, at du gerne vil dø. Faktisk synes jeg, at det er den ting, der er allervigtigst, at du får sagt til den person, du åbner op over for.

For lige at samle op er det vigtigste, at du deler din situation med nogen. Det er underordnet, hvem det er, du deler det med. For du skal ikke gå med alt det her alene. Det er der ingen, der skal. Det er hårdt nok i forvejen at have alle de tanker, du går med. Så jeg håber, at du vil tage fat i nogle af dem, jeg har nævnt. Og jeg ønsker, at de tager dig seriøst og lytter til dig, så du føler dig forstået og hjulpet. For det fortjener du.

Del dine tanker om at ville dø

I forhold til dine tanker om, at du har lyst til at dø, vil jeg lige fortælle dig noget. Og det er, at du bestemt ikke er alene om at have de tanker. De kan være skræmmende og virke fremmede for én. Men oftest er det et råb fra hovedet om, at den situation, man står i, er mega svær. Og at man har brug for at kunne komme ud af den. De tanker er ret hårde at gå rundt med. Så især de tanker er det vigtigt, at du får delt med nogen.

Her er det igen underordnet hvem, det bliver. Det kunne fx være Livslinien. De er vant til at snakke om tanker om at ville dø. Og du kan henvende dig helt anonymt, hvis du har lyst til det.

Skriv de små opture ned

Du skriver, at du kan opleve små opture, hvor du har det okay. Det er jeg virkelig glad for. Jeg ser det som et rigtig vigtigt og godt tegn. Måske du kan skrive de situationer ned, når du oplever dem? På den måde lader man det gode i løbet af dagen fylde mere og få opmærksomhed. Og situation for situation vil det blive nemmere for dig at lægge mærke til dem. Det kan endda være, at du kan se et mønster i, hvornår du oplever opturene, så du kan opsøge dem mere bevidst efterhånden. Du kan også læse vores artikel om at skrive dagens gode oplevelse ned.

Jeg håber, at du får delt dine tanker og følelser med nogen. Og at du får den hjælp, du har brug for. Pas godt på dig selv.

De bedste og varmeste hilsner fra Mindhelper