Jeg føler mig meget ensom og isoleret i min hverdag. Jeg har svært ved at åbne op over for folk og fortælle om det, der fylder i mit hoved.
Hej 🙂
Det er enormt svært at finde ud af hvordan jeg skriver dette, men vil gøre mit bedste (kunne ikke rigtig undgå det blev lidt langt, håber det går). Jeg går på nuværende tidspunkt i gymnasiet, hvor jeg slås rigtig meget med det faglige, men det går bedre nu end før i tiden. Jeg har de seneste halve år forsøgt at forbedre min livsstil, og det er lykkedes på flere punkter. Men jeg føler mig stadigvæk utrolig ensom. Jeg har masser af gode venner for livet og familie der altid har været der for mig, men det er som om jeg er isoleret fra omverdenen alligevel. Det med at være ærlig og rent faktisk sige hvad man føler kan være utroligt svært for mig, specielt når det handler om ting der tynger mit hoved. Det er mega sjovt at hænge ud med vennerne, men så snart jeg er alene så kan jeg ofte ikke holde det ud her for tiden. Det er som om jeg ikke hører til noget sted og at jeg er fordømt til at fejle med flere ting i livet. Jeg har heller ikke haft en kæreste nogensinde og har aldrig været specielt heldig på det punkt.
Jeg føler mig virkelig tom inden i og det driver mig til vanvid at jeg ikke kan finde ud af hvordan jeg håndterer det.
Udover det, så vil jeg gerne også sige noget som skete for få år tilbage. Har aldrig snakket med nogen om det, men det tynger mig at jeg aldrig har delt det med nogen. Så tænker at det er bedst at komme ud med det.
I de perioder havde jeg det virkelig dårligt, og følte mig virkelig deprimeret. Har aldrig været tjekket for det, men havde det i hvert fald af helvedes til. Jeg følte at jeg ikke var noget værd, at jeg ville fejle i livet og det hele lige så godt kunne være lige meget. Jeg havde ofte selvmordstanker dengang, og ville egenlig bare dø. Tænkte på flere forskellige måder at gøre det på. Jeg tænkte at jeg nok ikke havde det i mig til rent faktisk at gøre det, men overvejede virkelig på et tidspunkt bare at gøre det. Det hele var så utrolig meningsløst i den tid. Jeg var virkelig bange for hvad jeg kunne finde på. Jeg ville egenlig bare have hjælp, men troede jeg ikke var værdig til det. Vidste heller ikke hvordan jeg skulle spørge efter hjælp. Jeg løj for alle med hvordan jeg havde det, og bare tanken om at sige hvordan jeg havde det var svær. Det er ret svært når alle bare tror du kun kan være glad og forvirret, og føler sig set som en klovn af flere af sine venner, som heller ikke kan tage en seriøst overhovedet (Skal konfrontere nogle af mine venner næste gang jeg ser dem, er seriøst så træt af det. Er træt af at føle mig mindre værd end dem). Når jeg ser tilbage på det, skulle jeg have søgt professionel hjælp. Føler det var dårligt at jeg ikke sagde noget, selv bagefter jeg havde haft det sådan. Er bare bange for hvordan jeg vil agere hvis der nu i fremtiden skulle ske noget knusende i mit liv.
Tror selv at der var vidt forskellige grunde til at jeg havde det som jeg havde det.
Det er noget tid siden jeg sidst har haft disse selvmordstanker og syntes selv det går bedre (på trods af min tomhed for tiden).
Jeg vil gerne lære at være mere åben over for folk fra nu af, men er ikke sikker på hvordan jeg præcist gør det.
Jeg vil bare gerne være glad.
Hilsen ensom dreng på 19 år
(Dreng, 19 år)
Kære ensom dreng på 19 år
Kære ensom dreng på 19 år
Det er rigtig hårdt at sidde med en følelse af, at man er ensom og isoleret fra omverdenen. Derfor er det virkelig flot af dig, at du deler det med os herinde. Du skal nemlig ikke gå med de tunge tanker alene.
Her er nogle roser til dig
Først vil jeg sige, at jeg er glad for at høre, at du har nogle gode venner og en dejlig, støttende familie omkring dig. Det er nemlig rigtig vigtigt, at man har det. De kan hjælpe en i svære tider. Så fantastisk! Dem skal du endelig holde fast i.
Jeg vil gerne rose dig for, at du har åbnet op for os herinde. At du har været modig og fortalt om de svære perioder, der har været før i tiden. Nogle perioder, som du ikke har fortalt andre om før. Der skal altså nogle nosser til at kunne gøre det. Mega sejt!
Husk på: Du defineres ikke af dine venner. Du er mange ting. Du er ikke bare altid glad og forvirret. Derfor synes jeg, det er mega sejt, at du gerne vil konfrontere dem med, at det ikke er fedt, at de ikke tager dig seriøst. Det er virkelig flot! For du er i den grad lige så meget værd, som de er. Med alt, hvad du indeholder.
Du kan selv gøre noget
Du fortæller en del om den her følelse af at være ensom og isoleret, så snart du ikke er sammen med nogen. Jeg kommer til at tænke på, om den følelse også nogle gange er kommet, mens du er sammen med dine venner? Du skriver også, at du ikke kan holde det ud, når du er alene. Hvor længe har du haft det sådan? Kommer det i perioder, eller er det hele tiden?
Her på siden har vi en artikel om ensomhed, som jeg synes, du skal kigge lidt på. Der kommer vi med forslag til, hvad man kan gøre, hvis man føler sig ensom. Måske der er nogle, du kan bruge.
Udfordr dig selv
Du skriver, at du gerne vil blive bedre til at åbne dig op og fortælle, om det der fylder indeni. Det er et godt mål, synes jeg. Især når du oplever, at du har brug for at dele det med nogen. Og hvis du vil blive bedre til at fortælle, om det, der tynger dig, er der ikke andet for end at øve dig. Det kommer ikke bare sådan overnight, selvom det kunne være rart. Del det op i bidder. Måske er det nemmest for dig at snakke med en ven? Super! Så gør det først. Og måske er der noget, der er nemmere at sige end andet? Så start med det nemmeste først.
Det tager tid, men det skal nok blive bedre, hvis du udfordrer dig selv. Og husk endelig: Du behøver ikke at være åben over for alle. Find nogen, du er tryg ved. Nogen du kan fortælle om det, der fylder, til. Måske det kunne være dine bedste venner og dine forældre. Det vigtigste er bare, at du har nogen, du kan gå til og åbne dig for, når det hele bliver svært.
Hvad med tomheden?
Du fortæller mig om en følelse af tomhed, som du ikke ved, hvordan du skal håndtere. Det kan jeg godt forstå, for hvad skal man egentlig stille op med den følelse? Jeg har dog to ting, jeg kommer i tanker om.
Den ene er at acceptere følelsen. Det råd er måske sådan lidt “øhh??”. Men prøv at følge mig her: Når man accepterer noget, piller man ofte vigtigheden lidt ud af det. Hvis du siger til dig selv: “Okay.. Det er den følelse, jeg har lige nu. Og den må godt være der. Men nu skal jeg altså se noget TV.” Så fortæller du dig selv, at du har mærket tomhedsfølelsen, men at den ikke behøver at fylde det hele for dig. Og… det, der er med svære følelser, er også, at hvis man giver det opmærksomhed eller banker sig selv i hovedet over at føle de svære følelser – ja, så bliver de faktisk kun stærkere af det.
Den anden ting er simpelthen at proppe mere af det, du godt kan lide, ind i din hverdag. Hvis det gør dig glad at stå på rulleskøjter eller spille Playstation med vennerne – så gør det. Opsøg det. Lad det fylde i dit liv. For jo mere tid du bruger på ting, der gør dig glad, jo mere vil dit hoved også fokusere på alle de gode minder, du skaber.
Tag kontakt og bliv ved med det
Allerførst skal du vide det her: Du er altid værdig til at få hjælp. Derfor er det også hammervigtigt, at når du oplever, at det hele er noget gøgemøg, at du fortæller det til nogen. Det er ret vigtigt for mig at slå helt fast. Det er en dårlig idé at gå alene med det, der er svært. I stedet skal vi dele det med nogen. For nogle gange kan det at sige det til andre hjælpe lidt i sig selv.
Du har fortalt mig, om den periode i dit liv, hvor du havde selvmordstanker. Du skriver også, at du ikke har fortalt det til nogen. Og som jeg læser det, bebrejder du måske dig selv for ikke at have gjort det. Det må du endelig ikke. Det var rigtig svært for dig at sige det højt dengang. Og det er okay. Nu har du skrevet det herind til os. Det er virkelig flot. Fra nu af handler det om at se fremad.
Hvem kan du tage kontakt til?
Herunder kommer jeg med forslag til, hvem du kan tage fat i og snakke med, når det er svært:
- Dine forældre
Hvis du ikke har snakket med dine forældre, er det faktisk noget, jeg synes, du skal gøre. Det er i hvert fald mit allervigtigste råd til dig. Det er vigtigt, at de ved, hvordan du går og har det nu. Men også at de ved, hvordan du havde det i dine sværeste perioder. Så kan de nemlig også være opmærksomme på det, hvis du skulle få det rigtig dårligt igen. De kan bedre støtte og hjælpe dig, når de ved, hvordan du har og kan have det. - Hjælpetilbud
Jeg vil gerne lige så et slag for nogle af de mange gode hjælpetilbud, der findes derude.- VentilenVentilen er et mødested for unge, der føler sig ensomme. Måske ligger der et sted tæt på dig? Det er i hvert fald værd at undersøge. Det kan ofte gøre, at man føler sig mindre alene om at være ensom.
- Headspace
Jeg anbefaler Headspace, fordi der er mulighed for at komme op og have samtaleforløb med nogle dygtige rådgivere. Og nogle centre er indrettet som væresteder, hvor unge, der har det svært, kan komme. Men du kan også skrive eller ringe til Headspace, hvis det virker mere trygt til at starte med. - Børnetelefonen
Du skal vide, at du altid kan ringe, skrive eller chatte med Børnetelefonen. Og selvom det hedder Børnetelefonen, er det ikke kun for børn. Unge er også mere end velkommen. Her kan du snakke om lige præcis det, du har brug for. - LivslinienLivslinien nævner jeg til sidst, fordi du fortæller, at du ikke har selvmordstanker lige nu. Men du skal vide, at hvis de kommer igen, skal du ikke tøve med at tage kontakt til Livslinien. Der sidder rådgivere klar til at lytte til dig og hjælpe dig, når livet bliver svært.
Til sidst vil jeg lige sige: Det er så godt, at du har lyst til at åbne dig for dem omkring dig. Gør det endelig. Og bliv ved med det. Fortæl om det, der er svært. Så kan man bedre støtte og hjælpe dig. Og du vil ikke føle, at du står alene med det hele.
Ps. Lange breve er godt. Og det her var rigtig godt skrevet. Jeg kan se, at mit svar også blev ret langt. Også jeg håber, at det er okay med dig. Og jeg ønsker for dig, at du kan bruge nogle af mine råd, og at du kommer til at føle dig mindre ensom.
De bedste og varmeste hilsner fra Mindhelper
