Hejsa!

Jeg skriver fordi jeg de sidste par dage er blevet ramt i hovedet som et lyn!
Det skal lige siges jeg normalt lider af ADHD og generaliserende angst.
De sidste par måneder har jeg været udsat for en masse dårlige ting, såsom en jordomrejse der ikke blev til noget pga en ulykke, hospital indlæggelser og break up med min kæreste og indlagt på Psyk, fordi jeg troede jeg vsr ved at miste forstanden.
Jeg fik det værre som jeg havde regnet med, jeg gik til lægen og fik lavet en depressions test som viste at jeg havde en ret svær depression.
Der er gået en måned hvor jeg ikke har hørt fra psyk, hvor jeg blev sendt ind af min læge.

Men nu kommer mit spørgmål så..
Jeg fik det lidt bedre her den sidste måned, med mit humør og mine kropslige symptomer fra angst.
Men så igår tog jeg hjem fra min veninde som jeg havde været ved hele weekenden for at feste og hygge.

Da jeg vågnede havde jeg en super mærkelig energi og jeg følte mig helt Tom og uvirkelig.
Jeg kom hjem og har lagt i min seng lige siden, jeg er ordløs, jeg kan intet sige, jeg har intet at sige!?! Jeg kan ikke komme ud af sengen og jeg græder heletiden…. føler ingen grund til jeg ovehovedet er her!
Og det skal lige siges at normalt har jeg 2 timer hvor jeg kan være lidt mut, men så jeg klar igen til at tage ud på cafe med vennerne. Har aldrig oplevet 2 døgn før.

Kan det godt bare ramme en og slå en ned så hurtigt?
Jeg føler jeg har er gråt filter for mig liv og har lagt mærke til min mad smager helt anderledes?

Og så køre min angst jo bare på med hjerne tumor og dit og dat..

Hilsen mig 🙁

(Pige, 18 år)


Kære du

Jeg kan virkelig godt forstå, at du er bekymret for dig selv, når det, du oplever, er ret fremmed for dig. Derfor er det også rigtig godt, at du har valgt at dele dine bekymringer. Det er nemlig vigtigt, at man ikke går med sådan noget alene.

Måske er der sket for meget?
Du spørger om alt det, du har beskrevet, kan ramme én så pludseligt. Det tænker jeg godt, at det kan. Når man går rundt og er ked af det eller nedtrykt – og måske ikke har meget energi – så kan man nemt komme til at overbelaste sig selv. Og jeg tænker, at det kan være det, der er sket. Og det som du oplever nu.

Det har måske været for meget at bruge en hel weekend ved din veninde, hvor der også har været holdt en fest. Det kan tage en del af det overskud, man normalt har. Og det kommer man til at mærke, når man er hjemme i rolige omgivelser. Så selvom det føles meget fremmed for dig, kan der være en god grund til, at du har det, som du har det.

Du er ikke alene om at have det sådan
Når man har det svært, kan man hurtigt føle sig tom, uvirkelig og ved siden af sig selv – fremmed over for sig selv. Det kan fx være, fordi man ikke kan kende sig selv i det, man oplever for tiden. At det er noget nyt, og noget man ikke har oplevet før. Det kan virke skræmmende.

Når man har det svært, kan hele ens situation også virke håbløst. Det kan give tanker om, at der ikke er nogen grund til, at man er i live mere. Så du er bestemt ikke alene om at få de tanker. Det er hovedets måde at sige, at den situation, man er i, er rigtig svært at være i. Derfor er det rigtig vigtigt, at du deler det, du oplever, med andre. Det er nogle tanker og følelser, du ikke skal gå med alene.

Del det med dine forældre
Jeg kommer til at tænke på, om dine forældre kender til alt det, du skriver her? Hvis ikke, er det mit bedste råd til dig, at du får fortalt dem om det. Som jeg har skrevet i afsnittet over, er det rigtig vigtigt, at du ikke går med dine tanker og følelser alene. Del dem med dine forældre – så kan de også være en støtte for dig igennem det, du oplever. De kan lytte, støtte og hjælpe der, hvor du har brug for det. Og de kan trøste dig, når du græder og det hele bare er noget møg.

Hvis det er svært at få sagt, kan du altid skrive det ned på papir og aflevere.. Eller læse op for dem. Måske kan du endda vise dem det her brev, du allerede har skrevet? Det kan sommetider være nemmere blot at vise et brev i stedet for at skulle fortælle det selv.

Det kan være på grund af depressionen
Jeg kan forstå af dit brev, at du har lagt mærke til, at din mad smager anderledes. Det kan være en af de ting, der følger med, når man har en depression. Måske har du også oplevet, at din appetit har ændret sig?

Hvis du bliver ved med at være bekymret for, om der kunne være noget alvorlig galt, så synes jeg, at du skal tage til lægen. Fortæl din læge hvad du har oplevet, og hvad der bekymrer dig. Så har du i hvert fald handlet på det, du kan være nervøs for.

Henvisningen kan tage et stykke tid
Jeg fornemmer af dit brev, at du ikke helt kan forstå, hvorfor du ikke har hørt fra psykiatrisk afdeling endnu. Ofte kan henvisningerne til psykiatrisk afdeling godt tage et stykke tid, før man hører noget. Men hvis du tænker, at der er gået for lang tid, vil jeg igen råde dig til at tage fat i din læge. Vedkommende kan måske fortælle dig, hvornår du kan forvente at høre noget. Og det kan godt give noget ro på.

Jeg håber inderligt, at mit svar kan hjælpe dig lidt på vej. Jeg håber, at du får snakket med nogen omkring din situation. Pas godt på dig selv.

De bedste hilsner fra Mindhelper

Var svaret nyttigt for dig?

Op
Ned

Tak for din feedback

Fortæl gerne, hvorfor du pegede tommeltotten op eller ned.

Mange tak

Vi sætter stor pris på dit input.

Brevkassen

Få råd fra en Mindhelper

Profilbillede
Cecilie Juul Hinze
Psykolog
Profilbillede
Camilla Vestergaard Havsteen
Psykologistuderende
Profilbillede
Thomas Stensgaard Skare
Psykologistuderende
Skriv til brevkassen
Brevkassen
Alle indlæg om Svære følelser og tankerAlle brevkasseindlæg