Siden jeg var 12 år, har jeg haft det psykisk svært. Jeg har været i kontakt med psykiatrien flere gange, men jeg føler ikke, at jeg bliver hørt.
Hej Mindhelper
Jeg er en pige på 17 år, jeg har haft det rigtig svært psykisk siden jeg var omkring de 12 år. Siden jeg var ca 12 har jeg (og mine forældre) prøvet at få hjælp til mig, vi har været ved egen læge hvor vi blev henvist til psykiatrisk afdeling, jeg fik så et kortvarigt forløb derinde, hvor de i starten sagde at jeg havde en svær depression, men lige pludselig fik jeg afvide at jeg intet fejlede og det nok bare var mine p-piller.. (jeg var dengang 13 år gammel og tog p-piller pga uren hud)
Vi gav så egentlig på sin vis op og prøvede selv at få mig på rette spor..
Jeg har ikke været i stand til at passe skolen regelmæssigt siden 7 klasse..
Da jeg så blev 16, kontaktede vi egen læge igen, vi blev så henvist til en anden psykiatrisk afdeling, her var vi inde til én samtale, i slutningen af samtalen kiggede de på mig og sagde “du fejler ingenting”.. Min mor blev ekstremt skuffet og begyndte og snakke i en lidt højere tone til dem, hun er jo også meget desperat for klart hun ikk kan lide og se mig ha det som jeg har det.. Det endte så med at psykiatrisk afdeling, sendte en henvisning til familieafdelingen i kommunen, jeg har nu været inde til 2 samtaler og venter på deres afgørelse, de vil så snakke om, om jeg er “syg” nok til at de vil stille en psykolog til rådighed..
For 4 dage siden indrømmede jeg overfor min mor at jeg har haft selvmordstanker det sidste halve års tid ca.. Vi kørte så direkte til den nærmeste psykiatriske akutmodtagelse til børn/unge.. Derinde fik jeg så snakket med 4 forskellige sygeplejersker/læger og det endte med at jeg også fik indrømmet, at jeg har været ved og tage mit eget liv.. De valgte og indlægge mig fordi de ikke kunne lide at jeg var så grådlabil når vi snakkede om selvmord.. Og der blev jeg simpelthen så glad! Jeg følte endelig jeg blev hørt og der var nogen der lyttede til mig.. Men, så dagen efter udskrev de mig om morgenen med ordene “du fejler ingenting”…
Mit spørgsmål er så:
HVORDAN kan de sende et ungt menneske hjem, som har stærke selvmordstanker, som bliver skræmt af sin egen hjerne og som får angstanfald når man er alene? Jeg kan ikke forklare nogen i “systemet” at jeg kan mærke at der er noget helt fuldstændig galt oppe i hovedet på mig!!
Hvor kan man gå hen som en meget bange 17 årig pige og få den hjælp jeg har behov for? For et eller andet er der galt.. Jeg kan ikke sætte ord på hvad det er, men jeg har det ELENDIGT..
Jeg er kommet så langt ud at jeg har skrevet et afskedsbrev.. Og jeg kan ikke finde en god grund til at blive længere..
(Pige, 17 år)
Kære du
Hvor er jeg ked af, at du har det så skidt. Og at du har haft det i så lang tid også. Derfor er jeg rigtig glad for at se, at du søger hjælp – både her og ude i systemet. Og det må du endelig blive ved med. For du skal ikke stå alene med det, du oplever.
Jeg vil lige starte med at skrive, at jeg har tilladt mig at slette nogle oplysninger i dit brev. Det er nemlig vigtigt for mig, at du kan være helt anonym, når du skriver herind til os.
Det kan være en lang proces
Det lyder som et turbulent forløb, du har været igennem indtil videre. Og jeg kan godt forstå, at du er blevet rigtig træt af det, og at du bare gerne vil have den hjælp, du har brug for. Det kan dog være en længere proces, men jeg tror på, at du kommer til at få den hjælp, der er den rette for dig. Også selvom det kan føles som en evighed.
Det lyder til, at der er igangsat noget i familieafdelingen. Det betyder, at de stadig er igang med at finde ud af, hvad der er det bedste for dig. Netop så du ikke skal stå alene med det.
Du er en fighter
Jeg er ked af at høre, at du har selvmordstanker. Og at det lige nu er svært for dig at se en grund til at blive i livet. Det er derfor rigtig vigtigt, at du bliver ved med at søge hjælp. For du skal ikke gå med dine selvmordstanker alene. Derfor vil jeg også opfordre dig til at læse vores artikel om selvmordstanker. Der er nemlig nogle idéer til, hvem man kan snakke med.
Det kan være hårdt at være i et forløb, hvor man føler, at man ikke bliver hørt. Og det kan godt give nogle tanker om, at det letteste er at tage sit eget liv og forsvinde. Men jeg fornemmer også, at du virkelig gerne vil livet og ønsker at få den hjælp, du har brug for. Og for mig er det et rigtig godt tegn. Det viser nemlig, at du er en fighter. En stærk én af slagsen. Men lige nu virker situationen bare svær og uoverkommelig.
Tag kontakt til hjælpetilbud
Selvmordstanker kan være rigtig skræmmende. Så når de kommer, og du bliver bange, er det vigtigt, at du får delt det med nogen. Og ja, det har jeg lige skrevet. Men det kan ikke siges nok. Et forslag til, hvem du kan kontakte er Livslinien. Der sidder rådgivere derinde, der er vant til at snakke med folk om selvmordstanker. Så tag endelig fat i dem, når du oplever, at det er svært at være alene med tankerne.
Hvis du oplever at blive meget bange eller skræmt af dine selvmordstanker, er det vigtigt, at du igen tager kontakt til psykiatrisk akutmodtagelse. De kan hjælpe, når det er rigtig svært, som jeg også tænker, at du oplevede. Og det er netop det, man har brug for, når man står i den situation.
Hvor kan du gå hen?
Du spørger til, hvor du kan gå hen og få den hjælp, du har brug for. Jeg kommer til at tænke på, om psykiatrien har givet dig nogle forslag? I alle regioner i Danmark er der noget, der hedder PsykInfo. De ved en masse om psykiatriske tilbud, og de kan fortælle dig, om der er tilbud, du kan prøve. Så jeg tænker, at du kan tage dine forældre med op til dem og tage en snak med dem. De kan helt sikkert give jer noget brugbar rådgivning. Man kan også ringe til dem helt anonymt.
Du kan også tage fat i Headspace. Du kan skrive til deres chat eller komme ind i et af deres centre. Der sidder dygtige rådgivere klar til at lytte til dig og snakke med dig om det, der fylder. Og du kan sagtens både snakke med Headspace og familieafdelingen på samme tid. Så tag endelig fat i Headspace, hvis du tænker, at det lyder som en god idé for dig. Og så er der selvfølgelig også Livslinien, som jeg har nævnt tidligere.
Jeg ønsker det allerbedste for dig. Og jeg håber, at du får den hjælp, du har brug for. Pas godt på dig selv.
De allervarmeste hilsner fra Mindhelper
