Kære brevkasse.

Jeg har en svær depression (dog i bedring), angst, og stress.
Jeg har lige siden jeg var helt lille haft svært ved at snakke om mine følelser, især svære følelser.
Af en eller anden grund, har jeg ALTID ville være perfekt.
Jeg har et voldsomt temperament, og ingen tålmodighed. Da jeg var yngre kunne jeg godt styre det.
Men det kan jeg simpelthen ikke mere, ikke efter jeg fik en depression. Ved ikke om det bare er et tilfælde.

For at afreagerer, og for det ikke skal gå ud over andre, begyndte jeg at skærer i mig selv.
Det startede ca. da jeg var 12,5 år.
Det startede som bare 1 gang om ugen når alt var lort.
Men ligeså stille blev det mere og mere.
Jeg kunne ikke styrer det, og har den dag i dag tydelige ar efter det.
Min mor opdagede det da jeg var 14. Hun fortalte det til min far og psykiater.
Alle omkring mig hjalp mig med at stoppe, venner, familie og læger.
Jeg fik det bedre med min depression, og stoppede helt med at skære.

Men så en dag da jeg ikke havde gjort det i lang tid, begyndte det at gå lige så dårligt som tidligere.
Jeg begyndte på at skærer i mig selv igen.
Det er så her jeg er i dag. Jeg skær i mig selv igen.
Ingen har heldigvis opdaget det endnu.
Jeg vil rigtigt gerne have hjælp, og stoppe.
Men jeg vil for alt i verden ikke skuffe, og gøre min nærmest kede af det.
Så hvad skal jeg gøre?

Knus pigen der ikke vil skuffe.

(Pige, 15 år)


Kære pige, der ikke vil skuffe

Du bokser godt nok med mange ting for tiden. Og det er klart, at det er helt vildt hårdt. Jeg er dog glad for, at du har skrevet herind og delt det. Fordi det betyder, at du virkelig gerne vil have det bedre.

Vær glad for dem omkring dig
Hvor er det godt at høre, at dine forældre gjorde noget, da de fandt ud af, at du skar i dig selv. Og at du har mennesker omkring, som støtter dig, når du har det svært. Sådan nogle personer er guld værd i hårde tider. Og dem har du omkring.

Gå ikke alene med dine problemer
Du skriver, at du desværre har fået det dårligt og er begyndt at skære i dig selv igen. Det er jeg rigtig ked af at høre. Men du skal vide, at det er ikke noget, du kan gøre for. Det sker. Det vigtigste er bare, at du ikke går med det alene. Når du har det dårligt, skal dem omkring dig vide det. På den måde kan de hjælpe dig og støtte dig. Og det bliver nemmere at komme igennem de svære tider. Det har du prøvet på egen krop. For sammen er man altså stærkere. Du har nogle rigtig støttende mennesker omkring dig. Og jeg er helt sikker på, at de vil dig det bedste.

Dine forældre vil dig det bedste
Du skriver, at du ikke vil skuffe og gøre dine nærmeste kede af det. Det er meget forståeligt. Det tænker jeg, at de allerfærreste har lyst til. Og derfor kan det også være mega svært at sige det højt, når man har det dårligt. Men det er så vigtigt, at du gør det. Og for at sætte den lidt på spidsen, vil jeg faktisk tro, at dine nærmeste bliver mere kede af det, hvis du ikke fortæller dem det. Hvis de opdager det af dem selv igen, tror jeg, det gør endnu mere ondt på dem, end hvis du fortæller dem, hvordan du har det.

Dine forældre lader til at elske dig meget højt og vil gøre deres for, at du har det godt. Hvis du ikke fortæller dem, hvordan du har det, hvordan kan de så hjælpe dig, som de gerne vil? Hvis du nu skulle vende situationen om, så det var en, du elskede, der havde det ligesom dig. Ville du så helst have, at personen holdt det hemmeligt og ikke fortalte det? Eller ville du have, at personen sagde det til dig, så du kunne hjælpe ham eller hende til at få det bedre igen?

Tag fat i andre hjælpetilbud
Hvis du stadig synes, at det er svært at få det sagt, kan du prøve at tage fat i Landsforeningen mod Selvskade. De er vant til at snakke med mennesker om at skære i sig selv. Jeg tænker, at de kan hjælpe dig til, hvordan du bedst muligt kan få det sagt til dine forældre.

Ellers kan du også altid kontakte Børnetelefonen. De er vant til at snakke om alt med unge ligesom dig. Og hvis du ønsker det, kan du være anonym begge steder.

Jeg håber, at mit svar har givet dig mod til at fortælle dine forældre om, hvordan du har det. Det vil være så flot af dig – og du vil virkelig hjælpe dig selv og takke dig selv for det senere.

De varmeste hilsner fra Mindhelper

Var svaret nyttigt for dig?

Op
Ned

Tak for din feedback

Fortæl gerne, hvorfor du pegede tommeltotten op eller ned.

Mange tak

Vi sætter stor pris på dit input.

Brevkassen

Få råd fra en Mindhelper

Profilbillede
Cecilie Juul Hinze
Psykolog
Profilbillede
Camilla Vestergaard Havsteen
Psykologistuderende
Profilbillede
Thomas Stensgaard Skare
Psykologistuderende
Skriv til brevkassen
Brevkassen
Alle indlæg om Spiseforstyrrelser og selvskadeAlle brevkasseindlæg