Jeg har haft en spiseforstyrrelse i 5 år. Det har gjort, at min krop er blevet hårdt ramt. Så meget, at jeg er bange for, at jeg ikke vågner efter min søvn.
Hej brevkasse!
Jeg er en pige på 19 år, som har levet med en spiseforstyrrelse i snart 5 år. Sygdommen har budt mig lidt af hvert. Jeg har været indlagt grundet bekymring for hjertestop, og jeg har mærket hvor dårligt fysisk min krop har det i undervægt. Jeg har svinget utrolig meget i vægt, og blev for nylig ramt af en maveinfektion, som slog min vægt og mit helbred helt ud af kurs. Jeg vidste mit helbred var kritisk, men jeg blev ved og ved med at tabe mig grundet infektionen. Jeg blev bange for at lægge mig til at sove om natten, for frygten for ikke at vågne op igen var stor hos mig.
Jeg har efterfølgende fået angstanfald. Jeg er bange. Jeg er bange for at dø, jeg er bange for mulige bakterier, som kan slå mig ud af kurs igen. Jeg føler mig så fanget i ambivalente følelser. Jeg er bange for at tabe mig, for vil ikke dø, men jeg frygter også tanken om og tage på. Hvad skal jeg gøre???
(Pige, 19 år)
Kære 19-årige pige
Det lyder bestemt hårdt, at du har levet med en spiseforstyrrelse i næsten 5 år. Men det er super flot af dig, at du er så ærlig omkring det og kan se, hvordan det påvirker dit liv. Det er noget, der er svært for mange med en spiseforstyrrelse.
Din indsigt er rigtig god
Først vil jeg lige sige, at det, at du føler dig fanget i en ambivalens, er et tegn på, at du godt kan få det bedre. Og at du allerede er halvt på vej. Jeg har snakket med mange spiseforstyrrede, der ikke selv kunne se, hvordan det påvirkede deres liv at have et så stort fokus på deres vægt. Så det er sindssygt flot, at du kan se det.
Hvad kan du gøre lige nu?
Du spørger til, hvad du kan gøre. Allermest har jeg lyst til at sige til dig, at du bare skal spise, så du kan komme op i vægt. At du skal spise, så din krop kan få det godt, og at du ikke længere skal være bange for at dø. Men det er jo nemt nok for mig at sige. Og ligeså svært for dig at gøre, kunne jeg forestille mig.
- Snak med LMS
Mit første råd til dig er, at du skal tage fat i LMS. De er super dygtige, og de ved en helt masse om spiseforstyrrelser. Du kan derfor spørge dem om alt, hvad du har brug for. Samtidig kan du være helt anonym, hvis du har lyst. De kan helt sikkert også vejlede dig omkring, hvad du skal gøre i den situation, som du står i nu. - Del bekymringerne og dilemmaet med nogen
Jeg kommer til at tænke på, hvem der ved, at du har det sådan her? Måske dine forældre ved det? Dem tænker jeg, at du kan tage fat i og snakke med om det her. Del dine bekymringer med dem. Hvis du ikke har fortalt dem noget, så prøv at kigge i vores guide til at snakke om svære ting med sine forældre. Den giver nogle råd til, hvordan du kan åbne snakken.
Du står mellem ikke at ville tage på, men samtidig gerne at ville passe på din krop. Jeg kunne forestille mig, at det dilemma er svært for dig at være i. Derfor er det også rigtig vigtigt, at du ikke står med det alene. Det væsentligste er, at du deler det med nogen. Så er det lidt mere underordnet, hvem du deler det med. De personer kan nemlig være en støtte at have og hjælpe dig med, hvad du kan gøre i din situation.
Hvad med behandling?
Til sidst kommer jeg til at tænke på, om du er i behandling for din spiseforstyrrelse? Får du den hjælp og behandling, som du har brug for og skal have for at få det godt igen? Hvis du ikke gør, er det meget vigtigt for mig at understrege, at du skal søge behandling. Det kan du gøre ved at gå til din læge. Her kan I sammen snakke om, hvad der er af muligheder for dig, og hvordan du får den bedste hjælp. Så det håber jeg, at du vil gøre.
Jeg håber, at du har kunnet bruge mit svar til noget. Jeg ønsker rigtig meget, at du får det bedre, så du ikke skal opleve angstanfald og gå rundt med de tanker, du har. Pas godt på dig selv.
De bedste hilsner fra Mindhelper
