Jeg har altid haft svært ved, hvornår jeg skulle spise, og hvor meget, jeg skulle tage. Tidligere tænkte jeg ikke over det, men det gør jeg nu.

Hej Mindhelper

Jeg er en pige på 18 år, som måske er på vej til at udvikle en spiseforstyrrelse. Siden jeg var helt lille, har jeg haft problemer ved at spise. Jeg har haft svært ved, hvornår jeg skulle spise, og hvor meget, jeg skulle tage. Min krop har sjældent sendt de signaler, der giver en følelse af sult eller mæthed.

Dengang jeg var yngre, tænkte jeg ikke så meget over det. Da jeg så ramte teenagealderen, og mit fokus på, hvad andre tænkte om mig voksede, begyndte jeg også at fokusere mere på min krop.

Kvinderne i min familie er generelt slanke, og jeg har til tider følt mig lidt som det sorte får i forhold til vægten. Jeg har dog aldrig haft et BMI på mere end 21, men følelsen af at jeg er et par numre større end alle omkring mig er taget til. Især efter jeg startede på gymnasiet, hvor jeg pludselig begyndte at stille meget høje krav til mig selv.

Da jeg ikke kunne kontrollere alt og ikke være perfekt i alt, hvad jeg gjorde, har jeg oftest prøvet at kontrollere, hvad jeg spiste i stedet. Prøvet bør understreges. Jeg har prøvet at sultestrejke mellem morgenmad og aftensmad men er altid kapituleret til sulten sidst på eftermiddagen.Jeg har også forsøgt mig med et par naturlige afføringsmidler som hørfrø, og i en periode var min cykel altid sat til højeste gear, hvilket resulterede i et vægttab på 1 kilo på én uge.

Ikke desto mindre er alle disse ting sket på forskellige tidspunkter. Dvs. at jeg kan have nogle perioder af og til, hvor jeg udviser tydelige symptomer på en spiseforstyrrelse. Det har bare aldrig varet mere end en uge (nogle gange blot et par dage eller én dag). Så kom jeg til fornuft.

Mit spørgsmål er bare, om der er noget, jeg kan gøre for at undgå at falde helt i fælden en dag? (Det er nemlig min store skræk). Alle kan have gode og dårlige perioder, men hvis jeg en dag skulle lide en stor nedtur i mit liv, ønsker jeg bare ikke at grave hullet dybere for mig selv ved at udvikle den spiseforstyrrelse, jeg føler har været under optrapning længe.

Jeg håber, I kan hjælpe mig.

Hilsen pige, 18 år.

(Pige, 18 år)


Kære pige, 18 år

Tak for dit brev. Du har mange svære overvejelser omkring dét at spise og ikke mindst: følelsen af at du bør lade være med at spise. Du beskriver også, at du ikke er så glad for din krop som den ser ud nu, og at andre i din familie generelt er slanke.

Ud fra det du skriver, er det ikke helt tydeligt hvilken form for spiseforstyrrelse du frygter. Som jeg læser dit brev, beskriver du “bare” et svært forhold til mad, som mange kvinder – både unge og voksne – kender alt for godt. Nogle har det med sig igennem hele livet, og andre kæmper med det i perioder.

Lysten til at spise et ordentligt måltid kæmper med hovedet, der råber “du må ikke” – “nu tager du på” – “du har ingen viljestyrke”….  Det kan næsten føles umuligt at vinde. Enten gnaver sulten i maven, eller også gnaver skyldfølelsen over at have fulgt trangen til at blive mæt. Læs mere om hvordan du slipper af med de negative tanker om dig selv.

Dine forsøg med højt gear på cyklen og hørfrø lyder mere som en afstraffelse af dig selv, end noget du gør fordi du kan mærke at det er rart for din krop. Det budskab du får sendt til dig selv er, at du er forkert.

Den allerbedste måde du kan forebygge en spiseforstyrrelse, er nemlig ved at blive gode venner med din krop. Den er ikke bare et irriterende vedhæng, som ikke har den form du ønsker. Din krop er DIG, og du skal begynde at mærke hvilke signaler den sender til dig. Både om sult og mæthed, men også om glæde, tristhed og vrede: alle følelser kan mærkes i kroppen.

Er der nogle former for bevægelse, du synes er rart? At svømme, gå en tur i skoven, dyrke yoga eller lignende? Prøv at gøre det i nogen tid, i stedet for at tænke at det skal være hårdt.

I vores artikel om Mindfulness, kan du eksperimentere med at spise med opmærksomhed på oplevelsen. Prøv også nogle af de andre mindfulnessøvelser, som vil hjælpe dig til at være i kroppen på en bedre måde.

Husk at snakke med nogle af dine nærmeste om hvordan du har det – gode veninder, eller din familie. Det kan også være en god idé at snakke med én der ved noget om kost og vægt, og få lagt en diætplan der er god for din krop – hvis du når frem til at det er vigtigt for dig. Ofte er sygeplejersken hos din praktiserende læge uddannet i kostvejledning, eller din læge kan henvise til en diætist.

Held og lykke med det.

Varme hilsener fra Mindhelper