Min kæreste slog op med mig for 1,5 måned siden efter et skænderi. Men jeg er slet ikke ovre ham og vil virkelig gerne finde sammen med ham igen.

Kære Brevkasse,

For ca 1,5 måned siden slog min kæreste op med mig efter han var startet på højskole..
Vi havde haft vores første skænderi mens han var på højskole og jeg tror det hele blev for meget for ham.
Han er typen, som går 100% ind i noget og han kan ikke finde ud af at være begge steder, altså have en kæreste+ være på højskole.

Jeg savner ham mere end noget andet og om 2 måneder kommer han hjem og det føler jeg er ingen tid.
Vi har fælles venner og jeg ender med at se ham i byen og til fester.
Vi var sammen i næsten 1 år og vi havde det bare SÅ godt sammen, virkelig. Vi havde aldrig haft en diskussion før og vi var gode til at snakke om tingene.
Der er så mange, der siger “kom videre”, “der er andre” “i ville stadig have været kærester hvis han ikke var startet på højskole” og det kan jeg bare ikke bruge til noget.
Jeg har ingen kontakt haft med ham i 1,5 måned og det er bare så forkert. Jeg elsker ham og jeg vil have ham. Jeg har ikke lyst til at kontakte ham, han slog op med mig så han skal kontakte mig!!
Jeg har skrevet et langt brev til ham som han snart får og jeg er ret spændt på om han svarer på det.
Jeg har f.eks. skrevet i brevet at jeg har brug for han en sidste gang siger vi er slut for jeg føler ikke vi er slut. Jeg tror virkelig at der sker noget når han kommer hjem, sidder alene og finder ud af jeg ikke er der mere. Han har lidt meget af ensomhed og depression så han kan ikke klare at være alene.
Jeg har været ked af det længe nu, men jeg tror ikke han mærker de samme følelser når han er på højskole og er i gang hele tiden..

Det jeg siger er at vi virkelig er gode for hinanden og jeg vil virkelig gerne kæmpe for det her forhold. Jeg føler bare, at jeg er for nem hvis jeg bare gør alt for at få ham tilbage. Jeg siger tit til mig selv ” if it’s meant to be, it will be”. Jeg går faktisk og venter på han kommer hjem og glæder mig til at se hvad der sker. Det er så dumt hvis der så ingenting sker. Men jeg kan ikke komme videre, jeg føler mig fanget.
Jeg har været meget sammen med en af hans veninder, som også er min veninde. Hun har set ham 2-3 gange siden han startede og hun siger hun ikke kan kende ham. Han er ikke sig selv. Han er typen der ændrer sig for at passe ind, hvilket er så forkert!

Hvad skal jeg gøre? skal jeg kontakte ham, skal jeg vente til han er hjemme og se om han gør?
Det skal lige siges at jeg mødte ham gennem hans bedste veninde, som er min kollega og senere hen blevet en virkelig tæt veninde. Hun går også på højskolen og jeg skal snart besøge hende der.
Hun kommer tilbage til mit arbejde om 2 måneder og det bliver så hårdt at se hende også tænke på ham. Hun siger at han må indordne sig med at jeg kommer med til fester mm. Det er jeg så glad for for jeg er virkelig blevet tæt med mange af hans venner.

Hilsen den frustrerede pige.

(Pige, 20 år)


Kære frustrerede pige

Det er altid pissehårdt, når man splitter op med sin kæreste. Og især hvis man ikke selv er enig i, at det er det bedste at gøre. Så jeg kan godt forstå, at du er ked af det for tiden.

Vær tålmodig
Umiddelbart er jeres break-up stadig ret nyt taget i betragtning, at I næsten har været sammen i et år. Derfor er det helt sikkert forståeligt, at du synes, at det er rigtig svært her 1,5 måned efter. Og især hvis du ikke rigtig føler, at I er helt slut. Det virker til at fylde rigtig meget hos dig. Derfor tænker jeg også, at det ville være en god idé, at du kiggede på vores artikel om kærestesorger.

Jeg siger ikke, at du skal komme over ham, men hvis du kan “glemme” ham lidt, mens han er på højskole, ville det måske være nemmere for dig i din hverdag. Måske skal du finde på noget at lave, hvor du er så optaget af det, at du ikke har tid til at tænke på ham?

God idé med et brev til ham
Jeg synes, det er en god idé, at du har skrevet et brev til ham. Jeg tænker, om du har forsøgt at beskrive nogle af dine tanker for ham i brevet? Som fx at du ikke helt ved, hvad du skal gøre, netop fordi du ikke rigtig føler, at I er færdige med hinanden. Og at du er ret forvirret. Måske er du også ked af måden, I splittede op på? Sådan noget tænker jeg kunne være rigtig godt at få beskrevet i brevet til ham. På den måde har du heller ikke været nem, men deler blot nogle af dine tanker med ham.

Hvad hælder du mest til?
Du spørger, hvad du skal gøre. Men hvad har du mest lyst til at gøre? Jeg tænker som skrevet godt, at du kan tage kontakt til ham uden at være nem. Men jeg synes også sagtens, at du kan vente og se, om han kontakter dig. Man kan sige, at hvis du selv tager kontakt, har du selv gjort noget for, at I kan finde sammen igen. Hvis du ikke gør noget, er der en risiko for, at I ikke får sådan rigtig kontakt igen. Samtidig kan jeg godt forstå, hvis du har lyst til at stå på, at det må være ham, der skal kontakte dig først.

En måde at finde ud af, hvad det mest rette for dig er at gøre, kan være at lave en liste. På listen skriver du alle fordelene og ulemperne ved begge valg ned. Både hvis du kontakter ham, eller hvis du vælger at vente på, at han kontakter dig. Det kan ofte gøre det lidt tydeligere, hvad man egentlig ser mest mening i.

Tal med dine veninder
Du skriver, at der er mange, der har sagt, at du skal komme videre, og at der er andre derude til dig. Og det kan være ret svært at få at vide. Måske specielt, hvis man ikke helt er enig. Derfor tænker jeg, at et af mine vigtigste råd må være, at du sætter dig ned med dine veninder og snakker med dem. Fortæl dem om dit dilemma i forhold til, at du virkelig gerne vil have kontakt med ham. Men at du samtidig ikke vil være nem og gøre alt for at få ham tilbage. Måske har de nogle gode idéer eller råd til, hvad du kan gøre? Eller måske har de prøvet noget lignende selv, du kan lære af?

Jeg håber, at mit svar har givet dig nogle idéer om, hvad du kan gøre. Jeg håber, at det hele løser sig for dig.

De bedste hilsner fra Mindhelper