Hvorfor er jeg nedtrykt og angst? Jeg har tætte veninder og en dejlig familie. Men jeg har ikke lyst til at tale om mine følelser.
Hej,
Jeg ved ikke hvad det er, men har hele tiden en form for uro i min krop. Jeg er hele tiden nedtrykt. Nogle perioder er det slemmere end andre. Og det er ikke altid jeg ved hvorfor. Nogle dage er det specielt fordi jeg er ked af over noget bestemt, som påvirker. Det er jeg klar over. Men mange af dagene ved jeg slet ikke hvorfor.
Jeg går i 2.g på gymnasiet og har et par tætte venner, jeg har det utrolig godt med. Jeg har en yderst dejlig familie jeg har det godt med. Det er som om når dagen er omme, om hvor god den har været, så er jeg ked af det og utrolig utilfreds med mig selv. Det er ikke mit udseende der plager mig. Det er mere mig selv, hvorfor jeg gør som jeg gør, hvorfor jeg siger som jeg gør, hvorfor jeg ikke bare kan være stille. Jeg har gennem flere måneder læst råd om angst og stress. Og især i store forsamlinger oplever jeg social angst. Har haft den her følelse med ikke at være glad i flere måneder.
Har ikke rigtig snakket med nogen om det, da jeg bedst kan lide at holde sådanne følelser for mig selv. Jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre for at få det godt igen, være glad og tilfreds.
Jeg føler alt for meget, når jeg er glad, er jeg virkelig glad, men når jeg er ked af det, er det også slemt. Jeg føler mig tit ensom hvor jeg vil ønske jeg havde en søster, jeg kunne dele alt med. Ikke fordi jeg ikke har veninder til det, men det ville være noget andet med en søster. Jeg tror ofte at jeg prøver være der for alle og prøver være den bedste veninde, men i tilfælde får jeg ikke til gengæld. Og det har måske resulteret i at jeg begynder holde mig tilbage, og ikke rigtig har lyst til at snakke med nogen rigtigt.
Jeg tror også jeg et eller andet sted mangler at elske og respektere mig selv, og sætte mig selv først. Den kærlighed jeg ikke har til mig selv, prøver jeg måske i at finde en anden give mig. Jeg ved ikke hvordan alt med min angst, ensomhed og uro i kroppen hænger sammen. Det eneste jeg ved er, at jeg ikke har været glad i en lang periode. Det skal siges, at jeg sagtens kan have en god dag, men om aftenen, når jeg er alene, udvikler det sig til uro og anspændelse..
Jeg beklager det meget rodet brev. Jeg ser frem til svar fra jer.
Hilsen K
(Pige, 17 år)
Kære K
Først vil jeg lige sige, at jeg bestemt ikke synes, at dit brev er rodet. Jeg synes derimod, at du har skrevet et rigtig fint brev. Og det er super flot, at du har sat ord på noget, du ikke har helt har greb om. Jeg tænker, at du har en god styrke i at kunne formidle dig på skrift.
Du fortæller, at du er nedtrykt hele tiden og, at det har stået på i flere måneder. Jeg tænker, at det må være rigtig hårdt at være dig. Derfor er det virkelig godt, at du har skrevet herind.
Mange synes det er rigtig svært, at tale om svære følelser med andre. Du skriver på samme måde, at du bedst kan lide at holde dine (svære) følelser for dig selv. Og du skriver også, at du ikke ved, hvad du skal gøre for at blive glad og tilfreds igen.
Mit vigtigste råd til dig er: Du skal tale med nogen om det.
Måske ved du det godt i forvejen. Men du synes sikkert, at det er megasvært at skulle snakke om? Det forstår jeg fuldt ud. Men verdens bedste råd er at dele sine problemer med andre. Du har taget det første skridt ved meget fint at fortælle om dine tanker og følelser her til brevkassen.
Jeg hæfter mig ved, at du fortæller, at du har ”et par tætte veninder” og ”en super dejlig familie”. Derfor skal du nu række ud efter dem og fortælle, hvordan du har det. Start med én person, som du vil sige det til. Og det er lige meget, om det er din veninde, mor eller far. Bare det er et menneske, som er tæt på dig og kender dig. Det vil også gøre, at du vil føle dig mindre ensom.
Og hvordan gør jeg så det – tænker du måske? Prøv at kigge på vores artikler om at snakke om svære ting med forældre og venner. De kan forhåbentlig give dig nogle idéer til, hvordan du kan åbne op. En idé kan også være at skrive dine tanker ned til den person, du vælger at fortælle det til. Som jeg skrev tidligere, er du rigtig dygtig til at formidle dig på skrift. Det kan måske være det næste skridt for dig, hvis det er for svært at sige lige nu. Du kan læse mere om fordelene ved at skrive i Derfor skal du skrive dagbog.
Nogle personers følelser svinger meget
Du skriver, at ”du føler alt for meget”. Og at dine op- og nedture er meget store. Vores følelsesliv er meget forskellige. Nogle har meget små udsving – og dermed også meget små opture. Mens andre, ligesom dig, oplever større udsving i humøret. Det kan være hårdt at svinge i humøret. Og du hader det måske lige nu. Men du skal vide, at det også kan give dig muligheden for tilsvarende større glæder.
Prøv mindfulness
Til sidst i dit brev skriver du, at din uro og anspændthed kommer om aftenen. Det giver god mening, da det er det tidspunkt, hvor der er mest stille og hvor du er alene. Kender du til mindfulness? Måske kan du have gavn af at prøve nogle forskellige mindfulness-øvelser om aftenen.
Varme hilsner fra Mindhelper
