Et par lærere og mine venner siger, at jeg lider af OCD. Gør jeg mon det? Desuden bliver jeg altid vildt nervøs, når vi skal have karakterer.

Hejsa

Jeg ved ikke om I overhovedet kan svare på det her, men jeg er begyndt at tænke meget over, om jeg mon lider af OCD og/eller angst.

Inden jeg lægger mig til at sove, skal jeg gøre nogle bestemte ting med min mobil. Ellers kan jeg ikke sove. Jeg dobbelttjekker tit alting, fx. har jeg låst døren til toilettet, har jeg nu gjort de ting med min mobil osv. Når min værelse er rodet, kan jeg ikke overskue noget. Ting skal være sorteret i farver, ellers går jeg og tænker på det hele dagen, hvis ikke flere dage, og kan ikke koncentrer mig før det står ordenligt. Sådan har jeg det også med andre ting. Fx. bogstaver, tekstiler, hvis symmetriske ting ikke er symmetriske og hvis tingene på mit værelse ikke står ordenligt. Jeg har det også sådan, at alt skal være organiseret, fx. skal jeg vide, hvad jeg skal, mit tøj skal ligge ordenligt og i kategorier.
Mange af mine venner og et par enkelte lærer siger jeg lider af OCD, men gør jeg virkelig det??

Jeg har ingen problemer med at fremlægge eller lave skoleopgaver. Tværtimod.
Jeg har høje krav til mig selv (alt under 10 er lort for mig) og sammenligner mig med en af mine bedste veninder, som jeg ved får gode karakterer. Mine høje krav er ikke pga. af mine forældre eller andet.

Allerede i 7. klasse sagde min lærer, at jeg skulle stoppe med at være sådan, men det er ikke nemt.
Inden jeg fx. får stil tilbage begynder jeg at ryste, kan ikke sidde stille, mit hjerte begynder at hamre derudaf, en masse tanker suser rundt i mit hoved, tårerne presser på og jeg bliver nervøs. Efter jeg så har fået karakteren, har jeg brug for at sidde alene og lige trække vejret. Nogle gange går jeg ud på toilettet for at holde tårerne tilbage. Det er ikke altid fordi karakteren er dårlig, men jeg får det altid sådan.
Det er svært at forklare præcis hvordan jeg får det, men jeg håber det har givet et okay indtryk af hvordan jeg får det.

Knus C

(Pige, 14 år)

Kære C

Det er ret tydeligt, at der er to ting, der fylder i dit brev: 1) Om du mon har OCD, som de andre siger, og 2) de ting du oplever, når du skal præstere i skolen. Jeg er glad for, at du skriver ind til os og søger hjælp!

Tag en snak med din læge
Jeg kan desværre ikke svare dig på, om det er OCD, du oplever. Dog lyder meget af det, du oplever, som lidt OCD-agtigt. Og det er noget, jeg synes, at du skal reagere på – som du allerede har været god til at gøre ved at skrive til os. Jeg vil i hvert fald råde dig til at tage et smut forbi din læge. Så kan vedkommende sende dig videre, hvis han/hun tænker, at det er nødvendigt.

Du kan læse lidt om OCD, tvangstanker og tvangshandlinger i vores artikel. Her kan du blive klogere på, hvad OCD er for noget. Og hvad du kan gøre ved de ting, som du bliver nødt til at gøre.

Perfektionisme kan være mega hårdt
Du lyder som en meget perfektionistisk pige. Og når man er det, gør man ofte sit bedste i enhver situation. Men det kan også tære på én og ens syn på sig selv. Man banker ofte sig selv i hovedet, hvis man ikke gør sit bedste hele tiden. Og nogen gange kan man tænke, at man som person ikke er god nok. Er det noget, du kan genkende?

Perfektionisme kan også gøre, at man bliver rigtig overvældet af fx en karaktergivning. Netop fordi man så gerne vil have, at man har gjort det fantastisk. Så det du oplever med hjertebanken, rysten og tårer, der presser sig på er altså helt normalt i din situation. Som du i øvrigt har beskrevet rigtig fint. Man kan vel lidt beskrive det som en nervøsitet for, om man nu har klaret det godt, og om man er god nok.

Vi har skrevet nogle artikler om perfektionisme. Har du set dem? Hvis ikke, synes jeg, at du skal tage dem et kig. Den ene handler om, hvad der er godt at vide om perfektionisme. Den anden er seks gode råd til, hvad du kan gøre ved perfektionismen.

Tal med nogen omkring dig
Det lyder svært at være dig lige nu. Både med de OCD-agtige symptomer du oplever, men også alt det karakterræs, som man automatisk bliver revet med af. Så har du talt med nogen om, at det er svært lige nu? Hvis ikke, synes jeg, at du skal gøre det. Det kan være en af dine forældre, søskende eller veninder. Det vigtigste er at dele dine problemer med nogen. Så bliver de mindre farlige, og du kan få gode idéer med på vejen.

Jeg håber, at du har kunnet bruge mit svar. Og at du har fået idéer til, hvad du kan gøre ved din situation. Held og lykke fremover!

De bedste hilsner fra Mindhelper