Uanset hvor jeg er, bliver jeg overvældet af min angst. Jeg mister kontrollen over mig selv. Jeg bliver svimmel, får kvalme og ryster over det hele.

Brevkasse.

Jeg er en ung pige, jeg er lige begyndt på en ny skole i udlandet, jeg har været på en Child and Youth Mental Clinic for at lære at kunne håndtere min angst, stress og depression, men det hjalp ikke og jeg føler ikke at der er nogen der tager mine problemer alvorligt. Ligegyldig hvor jeg er bliver jeg overvældet af angst, jeg mister kontrollen over min krop, jeg lukker ned og sjældent påfører jeg også mig selv fysisk smerte.
Og hvis folk så tilbyder deres hjælp så skriger og græder jeg, for jeg kan ikke holde mennesker ud og er der mere end ti mennesker tilstede hvor jeg er, så går alt galt for mig og jeg bliver svimmel, får kvalme, ryster og går amok.
Hvordan får man folk til at hjælpe en og tage en alvorligt, og findes der hjem (ikke hospitaler) hvor man kan bo, blive undervist og få hjælp?

(Pige, 15 år)


Kære pige på 15 år

Det lyder til, at du har det virkelig hårdt. Og det er dælme også forståeligt, når du både bokser med angst, stress og depression. Det er også en hård cocktail. Derfor er det super godt, at du deler de her ting, så du ikke står helt alene med dem.

Flot, at du har søgt hjælp
Selvom det ikke er fedt at mærke, at opholdet på klinikken ikke hjalp. Og selvom du ikke oplevede at blive taget alvorligt. Så er det virkelig godt, at du har været afsted på den klinik. Det betyder, at du søger hjælp og gerne vil have det bedre. Og det ønske er første skridt på vejen til rent faktisk at få det bedre. Så husk lige dig selv på det.

Få ro på på et roligt sted
Det lyder til, at din krop er i et konstant alarmberedskab. Måske er det, fordi du ikke har ro omkring dig? Kan det passe? I så fald er det vigtigt for mig at fortælle dig det her: For at du skal få det bedre, skal du have et sted, hvor du kan trække stikket og falde helt til ro. Har du det der, hvor du er nu? Hvis ikke, er det ret vigtigt, at du finder dig sådan et sted. Prøv at tænke lidt over, hvor det sted kunne være. Er det hjemme hos familien? Er det dit helt eget sted? Er det sammen med nogle gode venner? Uanset hvad det er, er det vigtigt, at du får opsøgt det sted og får noget ro på.

Sig det igen og igen
Du spørger i dit brev til, hvordan man kan få folk til at hjælpe én og tage én alvorligt. Her tænker jeg, at det vigtigste er, at du står fast på, hvor skidt du har det. Uanset hvem du åbner op overfor næste gang, skal personen forstå det. Sådan rigtig forstå det. Og det gør du ved at gøre opmærksom på det igen og igen og igen.

Hvis det er svært at sige eller forklare, kan du også prøve at skrive et brev, hvor du beskriver, hvordan og hvor skidt du har det. Det kan måske være, at du kan tage udgangspunkt i det brev, du allerede har skrevet her? Når du har skrevet dit brev helt færdigt, skal du hen og vise brevet til en af de personer, der skal tage dig alvorligt. Gerne med en sidebemærkning om, at det her er rigtig vigtigt for dig og noget, der fylder hele tiden for dig.

I forhold til dit andet spørgsmål kender jeg desværre ikke til nogle hjem, hvor man kan bo, bliver undervist og få hjælp. Men herunder har jeg kommet med nogle idéer til, hvor du kan få hjælp henne i stedet for, og hvad du selv kan gøre.

Tal med nogen om det
Som skrevet før lyder det, som om det er svært at være dig for tiden. Og med god grund. Derfor kommer jeg til at tænke på, om dine forældre ved, hvordan du har det? Hvis ikke, er mit allervigtigste råd, at du får fortalt dem det. Eller en anden person omkring dig, som du er tæt ved. Det vigtigste er sådan set ikke, hvem du taler med. Så længe du er tryg ved personen. Du skal nemlig ikke gå alene med det her.

Hvis det også her er svært at få sagt, kan du bruge samme teknik som før med at skrive tingene ned i et brev og aflevere til personen. Nogle gange er det også nemmere at få styr på det, man gerne vil sige, når det kommer ned på papir.

Snak med din læge
Det lyder til, at du er i udlandet, da du netop er startet på en skole. Så måske er det lidt svært at komme i kontakt med en læge. Men hvis du på nogen måde kan, eller hvis du allerede har en læge i udlandet, så prøv at tage kontakt til en. Det er nemlig vigtigt, at du får snakket med en læge.

Forklar vedkommende alt om det, du oplever. På den måde kan din læge hjælpe dig med at få det bedre. Han eller hun har måske en idé om, hvad der kunne være godt for dig. Så grib endelig fat i din læge og få snakket om alt det her.

Kom panikanfaldene i forkøbet
Til sidst vil jeg lige linke til vores artikel om at forebygge panikanfald. Det lyder nemlig rigtig meget som det, du oplever. I artiklen er der nogle gode råd til, hvad man kan gøre for at komme dem i forkøbet, så de ikke overvælder én helt lige så meget.

Jeg håber, at folk vil begynde at tage dig alvorligt, så du kan få den hjælp, du behøver. For det fortjener du.

De bedste hilsner fra Mindhelper