‘Hvad tænker de andre om mig?’ Kværner det spørgsmål konstant i hovedet på dig? Måske så meget, at du undgår situationer med mange mennesker? Tusindvis af danskere kæmper med social angst. Bliv klogere på sygdommen lige her og se, hvad du kan gøre.

Lyt til artiklen

/

Hvorfor kigger hun på mig på den måde? Hun kan sikkert se, at jeg kampsveder. Nej, hvor pinligt.

Alle kender til at føle sig usikre og nervøse sammen med andre. Nogle oplever imidlertid, at usikkerheden vokser og udvikler sig til social angst.

Måske tør du ikke længere at gå i supermarkedet. Bare tanken om stå i kø med de andre kunder, får dit hjerte til at galopere.

En dreng, der står foran en flok af mennesker og ser ud til at han det dårligt. Han er bekymret og nervøs. Illustrerer den fysiske fornemmelse af at have social angst.

Eller måske begynder du at droppe festerne i weekenden. Ikke fordi du ikke har lyst til at være sammen med vennerne. Det føles bare alt for overvældende.

Heldigvis findes der gode teknikker mod social angst. Nogle oplever, at angsten med tiden helt forsvinder. Andre lærer at leve med den, så den ikke længere styrer deres liv.

Uanset hvad så gælder det: Jo før du får hjælp, desto hurtigere kan du få det godt igen.

Start med at tjekke de her …

4 tegn på social angst

1. Tegn: Du får det fysisk dårligt sammen med andre

Udefra er der ikke noget farligt ved at stå i kø i Føtex. Eller ved at præsentere noget for klassen. Det er ikke farligt på samme måde som at bestige Mount Everest eller wrestle med en løve.

Ikke desto mindre oplever mange med social angst, at kroppen reagerer på samme måde, som hvis de stod i en virkelig farlig situation.

Hjernen fejltolker simpelthen situationen. Og 1-2-3 går kroppen i alarmberedskab. Det mærkes fx ved, at:

Nogle rammes også af en uvirkelighedsfølelse. Hvad er det? Tænker du måske. Det kan bedst beskrives som at være inde i en osteklokke. Altså, som om der er et filter mellem dig og resten af verden – og det hele føles sløret.

Et tegn på social angst angst er kvalme. Her er symptomet illustreret med en pige, der holder sig på en rumlende mave samtidig med at hun holder sig for munden.

2. Tegn: Du kører hårdt på dig selv

Kender du det: Du skal til en fest i weekenden. Og allerede tirsdag begynder din indre kritiker at kværne:

Og måske er du så mørbanket, når lørdagen kommer, at du ender med at melde afbud.

Eller måske tager du faktisk afsted (succes!) – og opdager, at du ikke strander alene i hjørnet.

Tværtimod.

Du falder faktisk i snak nogen (igen succes!) – og det er egentlig meget hyggeligt.

Men på vejen hjem tænker du: ‘De synes sikkert, at jeg sagde noget helt åndsvagt’, ’De talte kun med mig af medlidenhed’, ‘De kunne garantrisse se, at jeg kampsvedte’.

Angsten bliver på den måde et troldspejl, der blæser eventuelle fejl op i kæmpeformat og gør dine succeser bittesmå.

En dreng går alene med tanker om at føle sig udenfor som en illustration på at have social angst

3. Tegn: Du spekulerer konstant over, hvad andre tænker om dig

‘Helvede er de andre’, skrev en klog mand engang. Det lyder voldsomt. Ikke desto mindre er det en følelse, mange med social angst kender. Hvorfor? Fordi du tænker, at folk omkring dig konstant bedømmer dig negativt.

‘Hvorfor kiggede hun sådan på mig, da jeg gik forbi på gangen?’

‘Hvorfor svarede han ikke på mit spørgsmål?’

Kort sagt: Du grubler konstant over årsager og motiver bag selv det mindste blik. Og hver gang når du frem til det samme resultat: De andre kan ikke lide mig. Jeg kvajede mig. Jeg er ikke god nok.

Hvis du har det sådan, er du langt fra alene. Se bare vores brevkasse-video om overtænkning, hvor vi besvarer et spørgsmål fra en ung, der konstant er bekymret for, hvad vennerne og veninderne tænker om hende.

4. Tegn: Du hader at tiltrække opmærksomhed

Er du konstant bange for at gøre noget forkert? Bange for at andre tænker dårligt om dig? Bange for at blive til grin?

Så er det helt naturligt, at du ikke bryder du dig om at tiltrække opmærksomhed eller være i centrum. Måske vil du allerhelst være usynlig. Flyve under radaren, så ingen opdager dig.

Det kan fx vise sig ved, at du:

Tygger du drøv på dine (negative) tanker?

Køer er smarte. Når der er ro på marken, propper de mavesækken med frisk græs. Bagefter går de i dagevis. Gylper græsset op – og gumler det igennem. Igen og igen.

Det fungerer godt for køer. Men det slider, hvis du på samme måde vender og drejer ting. Hvis du hele tiden vender tilbage til fortiden og tænker: ‘Hvorfor sagde eller gjorde jeg også det?’

Ikke desto mindre er det meget almindeligt at tygge længe på sine tanker.

Psykologer har faktisk et særligt ord for det. De kalder det for ruminering, når vi tygger drøv på fortiden.

ruminering

Tegn på social angst? 5 steder du kan få hjælp

Nikkede du til et eller flere af tegn på social angst ovenover? Det behøver ikke at betyde, at du har social angst.

Men uanset hvad, så er det altid en god idé at snakke med nogen om, hvordan du har det. Her får du 5 forslag til, hvem du kan snakke eller chatte med:

1. Snak med dine forældre

Ved dine forældre, hvordan du har det? Ellers er dét et rigtig godt sted at starte. Fortæl dem om stressen og uroen, du føler, når du er sammen med andre mennesker. Dine forældre er selvfølgelig ikke eksperter i social angst. Ikke desto mindre er det sindssygt vigtigt, at de ved, hvordan du har det. Så de kan støtte dig – og hjælpe dig med at finde den hjælp, du har brug for.

I tvivl om, hvordan du tager hul på snakken? Tjek den her Guide til at tale med forældre om svære ting.

2. Få hjælp på din skole eller uddannelsessted

Mange med social angst kæmper med skolen. Måske føler du dig udenfor i klassen? Måske tør du ikke sige noget i timerne? Måske pjækker du, fordi det føles alt for overvældende at være sammen med de andre?

Uanset hvad, så er det en rigtig god idé at snakke med nogen på din skole om, hvordan du har det. Det kan fx være din lærer, studievejleder, skolesundhedsplejerske eller skolepsykolog. Præcist hvem du starter med at tale med, er ikke det vigtige. Det vigtige er, at nogle på din skole ved, hvordan du har det, så de kan hjælpe dig og tage hensyn.

Læs mere om, hvordan du får hjælp på din skole eller uddannelsessted.

Oplever du tegn på social angst, så er det vigtigt, at du taler med nogen om det.

3. Ring til en rådgiver hos Angstforeningen

Angstforeningen er super god at kende. De har fx en telefonlinje, hvor dygtige folk sidder klar til at hjælpe dig – og en chat hvor deres rådgivere kan give vejledning eller akut støtte.

4. Tal med din læge

Alle danskere har deres egen personlige læge. Din læge kan hjælpe dig med at finde ud af, om du har social angst eller ej. Og guide dig videre, hvis du har brug for mere hjælp – eksempelvis hos en psykolog.

Er du nervøs for at skulle bestille en tid hos lægen? Eller har du praktiske spørgsmål? Tjek guiden: Alt du skal vide om at gå til lægen.

Det virker måske hårdt at række ud efter hjælp. Men det er vigtigt at tale med nogen om det og få hjælp til social angst.

5. Ring eller chat med en frivillig – helt anonymt

Måske er du ikke helt klar til at tale direkte med nogen? Så husk, at der også findes gode hjælpemuligheder på nettet. Headspace og Børnetelefonen har fx begge chatlinjer for unge. Her sidder dygtige rådgivere klar til at hjælpe dig – og du kan være 100 % anonym.

Du er selvfølgelig også meget velkommen til brevkassen her på Mindhelper og få gode råd til, hvad du kan gøre.

Få det lettere med din angst

I 26 korte videoer får du blandt andet:

  • Viden om hvad angst er
  • Råd til at håndtere svære tanker og følelser
  • Enkle teknikker til mere ro i hverdagen

Social angst: 3 tips til hvad du selv kan gøre

Social angst er ikke noget, du skal klare på egen hånd. Når det er sagt, så findes der meget, du selv kan gøre for at passe på dig selv og puffe til angsten.

1. Råd: Øv dig i at skrue ned for din indre kritiker

‘Din idiot! Nu kvajede du dig igen. Du er uduelig.’ Kender du den slags tanker? Folk, der kæmper med social angst, er tit ekstremt hårde ved sig selv. Heldigvis findes der teknikker til at skrue ned for din indre kritiker.   For mange fungerer det godt at have en lille sætning, som de siger for selv, når de negative tanker kommer rullende. Sig fx:

Eller spørg dig selv: ‘Hvad ville jeg sige til en god ven i samme situation?’ Tit har vi meget lettere ved at være kærlige og støttende over for andre end os selv. Det kan du læse mere om i guiden: Selvomsorg: 7 tips til at blive din egen bedste ven.

I starten føles det måske lidt fjollet at tale til dig selv på den måde. Det kender de fleste. Og pyt med det. Ingen skal høre dig.

Prøv det – og giv dine tanker et puf i en mere kærlig retning.

Vil du dykke mere i dybden, så tjek også guiden: Sådan udfordrer du negative tanker om dig selv.

Don’t say anything about yourself that you wouldn’t say about your best friend.

Klog amerikaner

2. Råd: Find ro med enkle vejrtrækningsteknikker

Munke, yogier og kloge koner har vidst det i tusinder af år: Du kan bruge din vejrtrækning til at berolige dig selv. Og det behøver ikke at tage hverken hele eller halve år. Ofte er et par minutter nok til at mærke en forskel. Prøv fx vejrtrækningsteknikken herunder.

Og hvorfor skulle det så virke? Tænker du måske. Få svaret i guiden Pust uro ud med to enkle vejrtrækningsteknikker.

3. Råd: Øv dig i at flytte fokus

Vi mennesker er ufatteligt dårlige til at multitaske. Din hjerne er simpelthen ikke gearet til at fokusere på flere ting samtidig.

Lige præcis dét kan du udnytte.

Næste gang du mærker uroen komme snigende, så prøv at flytte fokus. Væk fra tankerne. Væk fra de ubehagelige fornemmelser i kroppen.

En måde at gøre det er at tælle bestemte ting omkring dig. Tæl fx hvor mange lamper, der er i rummet, hvor mange røde genstande du kan se eller antallet af planter. Du kan også flytte opmærksomheden ved at fokusere 100 % på lydene omkring dig. Og det gælder altså alle de store og små lyde, som du kan høre.

Det afgørende er ikke, hvad du fokuserer på. Men at du flytter opmærksomheden væk fra dig selv.

Læs meget mere om teknikken i guiden: Lær at bryde triste tanker og følelser, når de kører i ring.

Her får du gode råd til, hvad du selv kan gøre, hvis du kæmper med social angst

Behandling af social angst

Social angst er som en slyngplante. Den har det med at vokse og forgrene sig. Og til sidst føler du måske, at den omslutter dig helt. At der bliver flere og flere steder og situationer, du undgår. Simpelthen fordi de andres blikke føles for skræmmende.

Heldigvis findes der gode behandlingsteknikker. En af de mest almindelige og effektive kaldes for eksponering. Kort fortalt handler eksponering om, at du lige så stille begynder at gøre det, der skræmmer dig. Guidet og støttet af en god hjælper (typisk en psykolog).

Læs meget mere om eksponering og hvorfor teknikken virker i guiden: Eksponering: Sådan udfordrer du din angst.

Hvorfor får nogle social angst?

Social angst er ikke ligesom en brækket arm. Det er typisk ikke muligt at pege på én enkelt årsag til, at nogle får sygdommen.

Typisk er det en blanding af mange forskellige ting. Måske har din mor eller far bokset med noget lignende? Eller måske har du været udsat for hårde ting? Hvis man bliver mobbet eller holdt udenfor i lang tid, kan det fx udløse social angst.

For Vladimir i videoen herunder handlede det om, at negative følelser hobede sig op i ham. Og til sidst kunne han simpelthen ikke rumme mere.

Uanset hvad så er det vigtigt, at du husker:

  1. Du er langt fra alene (tusindvis af danskere kæmper med social angst)
  2. Det er ikke din skyld
  3. Langt de fleste får det godt igen med den rigtige behandling.

Måske også nyttigt for dig: