Tema: Angst og stress

4 typiske tegn på social angst

‘Hvad tænker de om mig?’ Kværner det spørgsmål konstant i hovedet på dig? Måske så meget, at du undgår bestemte situationer og steder. Tusindvis af danskere kæmper med social angst. Tjek typiske tegn på social angst lige her.
Sidst opdateret 16. november 2017

Hvorfor kigger hun på mig på den måde? Hun kan sikkert se, at jeg kampsveder. Nej, hvor pinligt.

Alle har prøvet at føle sig usikre og nervøse sammen med andre. Nogle oplever imidlertid, at usikkerheden vokser. Den udvikler sig til angst. Og de begynder at undgå bestemte steder og situationer.

social angst

Måske tør du ikke længere at gå i Føtex. Bare tanken om stå i kø med de andre kunder, får dit hjerte til at galopere.

Eller måske begynder du at droppe festerne i weekenden. Ikke fordi du ikke har lyst til at være sammen med vennerne. Det føles bare alt for overvældende.

Mange oplever på den måde, at angsten trin for trin begynder at styre deres liv. At der bliver flere og flere ting, de undgår.

Heldigvis findes der gode teknikker mod social angst. Nogle oplever, at angsten med tiden helt forsvinder.

Andre lærer at leve med den, så den ikke længere styrer deres liv. Uanset hvad så gælder det: Jo før du får hjælp, desto hurtigere kan du få det godt igen.

Tegn på social angst

1. Du får det fysisk dårligt sammen med andre
Udefra er der ikke noget farligt ved at stå i kø i Føtex. Eller ved at præsentere noget for klassen. Det er ikke farligt på samme måde som at bestige Mount Everest eller wrestle med en løve. Ikke desto mindre oplever mange med social angst, at kroppen reagerer på samme måde, som hvis de stod i en virkelig farlig situation. Hjernen fejltolker simpelthen situationen. Og 1-2-3 går kroppen i alarmberedskab. Det mærkes fx. ved, at du får:

  • hjertebanken
  • svimmelhed
  • kvalme
  • uro i maven
  • svedeture
  • rystende hænder
  • trykken for brystet
uvirkelighedsfølelse-social-angst

Nogle rammes også af en uvirkelighedsfølelse. ‘Hvad er det?’ tænker du måske. Det kan bedst beskrives som at være inde i en osteklokke. Du føler dig ikke helt til stede i verden. Selvom du godt ved, at du er det. Det føles, som om der er et filter mellem dig og resten af verden. Som om det hele er lidt sløret.

2. Du slår ofte dig selv i hovedet med hårde ord
Kender du det: Du skal til en fest i weekenden. Og allerede tirsdag begynder din indre kritiker at kværne:

Og så videre. Og så videre. En lang strøm af hårde ord, der banker dig dybere og dybere ned i et sort hul. Måske er du så mørbanket, når lørdagen kommer, at du ender med at melde afbud.

slå sig selv i hovedet.png

Eller måske tager du faktisk afsted (succes!) – og opdager, at du ikke strander alene i hjørnet. Tværtimod. Du falder faktisk i snak nogen (igen succes!) – og det er egentlig meget hyggeligt. Men på vejen hjem tænker du: ‘De synes sikkert, at jeg sagde noget helt åndsvagt’, ’De talte kun med mig ud af medlidenhed’, ‘De kunne garantrisse se, at jeg kampsvedte’.

Angsten bliver på den måde et troldspejl. Et filter, der gør dine fejl kæmpestore og dine succeser bittesmå.

3. Du spekulerer konstant over, hvad andre tænker om dig
‘Helvede er de andre’, skrev en klog mand engang. Det lyder voldsomt. Ikke desto mindre er det en følelse, mange med social angst genkender. Hvorfor? Fordi du tænker, at folk omkring dig konstant bedømmer dig negativt.

‘Hvorfor kiggede hun sådan på mig, da jeg gik forbi på gangen?’
‘Hvorfor svarede han ikke på mit spørgsmål?’

Kort sagt: Du tænker som en detektiv. Du forsøger hele tiden at finde frem til de dybere årsager og motiver bag selv det mindste blik. Og hver gang når du frem til det samme resultat: De kan ikke lide mig. Jeg kvajede mig. Jeg er ikke god nok. Du overser helt, at der findes andre – og langt mere sandsynlige forklaringer. Sandheden er, at andre ofte slet ikke lægger mærke til ting, som du opfatter som kæmpebrølere. Eller de fylder i hvert fald slet ikke så meget i deres øjne.

Tygger du drøv på dine tanker?
Køer er smarte. Når der er ro på marken, propper de mavesækken med frisk græs. Bagefter går de i dagevis. Gylper græsset op – og gumler det igennem. Igen og igen. Det fungerer godt for køer. Men det slider, hvis du på samme måde vender og drejer ting. Hvis du hele tiden vender tilbage til fortiden og tænker: ‘Hvorfor sagde eller gjorde jeg også det?’ Ikke desto mindre er det ret almindeligt. Psykologer har faktisk et særligt ord for at tygge drøv på fortiden. De kalder det for ’ruminering’.
ruminering social angst

4. Du hader at tiltrække opmærksomhed
Tænker du altid, at andre tænker dårligt om dig? Så er det helt naturligt, at du ikke bryder du dig om at tiltrække opmærksomhed. Måske vil du allerhelst være usynlig. Flyve under radaren, så ingen opdager dig. Det kan fx være, at du:

Få hjælp til at slippe angsten

at have social angst

Social angst griber ind i mange dele af livet.

Måske slider det så hårdt på dig at være sammen med andre, at du begynder at droppe familiefødselsdagene, biografturene eller fredagsøllene med venner.

Eller måske bliver du væk fra skolen. Ikke fordi du ikke har lyst til selskab. Men fordi det slider alt for hårdt på dig at være sammen med andre.

Angsten bliver på den måde en spændetrøje. Noget, der forhindrer dig i at leve dit liv. Noget, der forhindrer dig i at gøre de ting, som du har lyst til eller drømmer om.

Sådan behøver det heldigvis ikke at være! Der findes gode behandlingsteknikker og hjælpetilbud. Nogle slipper helt af med angsten. Andre lærer at leve med den, så den ikke længere styrer deres liv.

Få råd til, hvad du selv kan gøre, og hvor du kan få hjælp i guiden: Social angst: Det kan du gøre

Hvorfor får nogle social angst?

Social angst er ikke ligesom en brækket arm. Det er typisk ikke muligt at pege på én enkelt årsag til, at nogle får sygdommen.

Typisk er det en blanding af mange forskellige ting. Måske har din mor eller far bokset med noget lignende? Eller måske har du været udsat for hårde ting? Hvis man bliver mobbet eller holdt udenfor i lang tid, kan det fx udløse social angst.

For Vladimir i videoen herunder handlede det om, at negative følelser hobede sig op i ham. Og til sidst kunne han simpelthen ikke rumme mere.

Del
Facebook Twitter Mail SMS

Var artiklen nyttig for dig?

Op
Ned

Tak for din feedback

Fortæl gerne, hvorfor du pegede tommeltotten op eller ned.

Mange tak

Vi sætter stor pris på dit input.

Brevkassen

Få råd fra en Mindhelper

Profilbillede
Cecilie Juul Hinze
Psykolog
Profilbillede
Camilla Vestergaard Havsteen
Psykologistuderende
Profilbillede
Thomas Stensgaard Skare
Psykologistuderende
Skriv til brevkassen
Brevkassen
Se flere spørgsmål