Bekymringer. Alle har dem. Men for nogle løber bekymringerne løbsk og ender med at overskygge alt andet. Sådan er det at have generaliseret angst. Heldigvis findes der effektive behandlingsteknikker, og masser du selv kan gøre for at skrue ned for uroen indeni.

Kværner bekymringerne rundt i dit hoved?
Føler du dig anspændt og i alarmberedskab det meste af tiden?
Har du svært ved at sove?

Allerførst skal du vide, at du sagtens kan have det sådan uden, at det behøver være generaliseret angst. Alle oplever perioder, hvor bekymringerne står i kø.

En dreng, der har hjertebanken, sved på panden og rystende hænder er omgivet af spørgsmålstegn for at illustrere de bekymringer, du måske også selv oplever, når du oplever generaliseret angst

Men for nogle løber bekymringerne løbsk og ender med at overskygge alt andet i deres liv. Ikke bare i et par dage eller en uge, men hen over flere måneder og måske år.

Kender du det, så skal du vide, at du langt fra er alene. Eksperterne skønner, at 1-2 % af alle danskere kæmper med generaliseret angst. Den gode nyhed er, at der findes effektive behandlingsteknikker. Dem kommer vi til om lidt. Men lad os først se nærmere på, hvad generaliseret angst er for en størrelse.

Generaliseret angst: Når bekymringer skygger for alt andet

For mange knytter angst sig til bestemte steder, ting eller situationer. Det kan fx være, at man frygter højder, nåle eller at være sammen med mange mennesker. Men for nogle knytter angsten sig ikke til noget bestemt. Den ligger derimod i dem som en generel følelse af uro, anspændthed og ængstelse, der suger næring af en endeløs strøm af bekymringer. Denne form for angst kaldes for generaliseret angst.

Eksempler på bekymringer kan være, at du tænker: Åh-nej-hvad-nu-hvis…

Og tit opfører bekymringerne sig som dominobrikker. Forstået på den måde, at den ene bekymring sætter skub i den næste. Et eksempel kan være, at du tænker:

Igen, alle kender til at blive revet med af bekymringer på den måde. Men kæmper du med generaliseret angst fylder det meget mere, og du kan ikke sige “Stop” til bekymringerne. De kører bare.

Dreng ligger på sofa med mange tanker og nervøse øjne for at illustrere de mange bekymringer, der ofte følger af generaliseret angst

Måske bekymrer du dig også over de mange bekymringer og tænker: “Kan jeg blive syg af at bekymre mig så meget?” eller “Jeg må gøre noget, inden tankerne helt tager kontrollen”.

5 typiske tegn på generaliseret angst

Herunder kan du se en liste med almindelige tegn på generaliseret angst. Når du skimmer listen, så husk, at du sagtens kan have et eller flere af tegnene uden, at du behøver at have angst.

  1. Søvnproblemer
    Ræser tankerne afsted, når du lægger dig på puden? Eller ender du tit med at ligge vågen til langt ud på natten? Bekymringer og søvn er et skidt makkerpar.
  2. Koncentrationsbesvær
    Mange med generaliseret angst har svært ved at fokusere og koncentrere sig. Måske oplever du også tit, at du glemmer ting og aftaler. Det kan være både frustrerende og skræmmende. Men husk: Det er i grunden ikke så underligt, hvis bekymringerne hele tiden kværner.
  3. Spændinger i muskler
    Føler du dig hele tiden i alarmberedskab på grund af bekymringerne, så forplanter det sig let til kroppen. For eksempel i form af spændinger i skuldrene, nakken eller kæben.
  4. Rastløshed, irritation, vrede
    Det slider at være anspændt og i alarmberedskab. Får du ovenikøbet ikke din nattesøvn, så er det helt naturligt, hvis du let farer i flint eller har svært ved at finde ro.
  5. Tristhed
    ‘Jeg følte mig konstant på vagt. Jeg frygtede hele tiden at noget skidt ville ramme mig.’ Sådan beskriver en ung hverdagen med generaliseret angst. For nogle stjæler bekymringerne så meget af deres glæde og energi, at de udvikler en depression.
En pige er tegnet flere gange med forskellige ansigtsudtryk for at vise de forskellige tegn på generaliseret angst

Behandling af generaliseret angst

Generaliseret angst behandles typisk hos en psykolog og mange bruger en metode, der hedder kognitiv adfærdsterapi. Nogle slipper med tiden helt fri af angsten, mens andre lærer at håndtere den, så den fylder mindre i deres liv.

Kort fortalt handler kognitiv adfærdsterapi om, at du bliver mere bevidst om dine tankemønstre. Tit vænner vi os så meget til vores tanker, at vi slet ikke lægger mærke til dem. De kører bare. Og uden at du er opmærksom på det, hvirvler tankerne måske en masse uro og negative tanker op indeni dig. Følelser, der måske får dig til at lukke dig ind i dig selv eller undgå bestemte steder og situationer.

Første skridt på vejen til at få det bedre er at få lidt luft til dine tanker, så du kan se på dem udefra i stedet for at være helt opslugt af dem. I samme øjeblik du får det, kan du nemlig begynde at undersøge og stille spørgsmålstegn ved dine bekymringer.

Altså spørge: “Hvor stor sandsynlighed er der for, at det går, som jeg frygter?”

En dreng med kasket øver sig i at lade sig styre mindre af angsten og se tankerne udefra som et første skridt i at få det lettere med sin angst. En teknik, der også bliver brugt i behandling af generaliseret angst

Læs meget mere om denne teknik i guiden: Undersøg dine bekymringer som en detektiv.

Få det lettere med din angst

I 26 korte videoer får du blandt andet:

  • Viden om hvad angst er
  • Råd til at håndtere svære tanker og følelser
  • Enkle teknikker til mere ro i hverdagen

5 tips til at passe på dig selv

Generaliseret angst er ikke noget, du skal klare på egen hånd. Når det er sagt, så findes der masser, du kan gøre for at passe på dig selv og skrue ned for bekymringerne.

  1. Lær at spænde af med progressiv muskelafspænding (Videoguide)
  2. Øv dig i at bryde tunge tanker, når de kører i ring
  3. Snak med andre om, hvordan du har det
  4. Pust uro med 2 enkle vejrtrækningsteknikker (Videoguide)
  5. Få mere luft til tankerne med mindfulness (Videoguide)

Er du nysgerrig på flere teknikker, så tjek også den her nødhjælpskasse til dig, der er alt for bekymret.

Bliv klogere på bekymringer: De er helt naturlige

Bekymringer, myg og influenza. Kunne vi frit vælge, ville de fleste af os helst være fri for alle tre.

Men det er på en måde ikke helt fair. I hvert fald ikke når det gælder bekymringer. De er nemlig langt fra altid dårlige. Havde vi mennesker ikke evnen til at bekymre os og tænke: “Åh nej, hvad nu hvis”, så ville vi slet ikke være her.

Kloge folk mener, at vi mennesker fra naturens side er programmeret til at tænke negativt. Det lyder måske skørt. Men ved nærmere eftertanke giver det god mening. Vores forfædre voksede op i en verden fuld af fysiske farer. I sådan en verden giver det rent biologisk god mening hele tiden at være på vagt og forestille sig det værste.

En stenaldermand står opmærksomt og lytter til lyde fra en busk som en illustration på, at bekymringer er programmeret ind i vores hjerne og også kan være en god ting, der minder os om farlige situationer

Den verden, vi lever i, er imidlertid helt anderledes. Her lusker der ikke glubske rovdyr rundt i krattet. Og vi dør ikke af sult, hvis høsten slår fejl. Ikke desto mindre bærer vi rundt på præcis den samme hjerne som vores forfædre.

Pointe: Det er helt naturligt at bekymre sig. Det er simpelthen en del af det at være menneske. Og bekymringer hjælper os også i en række små og store situationer i hverdagen. At slippe helt af med bekymringer er derfor hverken muligt eller ønskeligt. Det handler i stedet om at finde en balance, hvor du ikke konstant rammes af “Åh-nej-hvad-nu-hvis”-tanker.

Hvorfor løber bekymringerne løbsk for nogle?

Der findes ikke noget enkelt svar på det spørgsmål. Men nogle bruger bekymringerne som en slags forsikring. Altså en måde at gardere sig mod dårlige ting, der kan ramme dem. Forstået på den måde, at hvis man har taget sorgerne på forskud, så bliver man i hvert fald ikke overrasket, hvis det rent faktisk går, som man frygter. Et eksempel kunne være, at du tænker:

Med andre ord: Bekymringerne giver en følelse af kontrol eller en følelse af at være forberedt. Problemet er bare, at mængden af mulige scenarier, som man skal tænke igennem og tage højde for er endeløs. Man kan altid stille sig selv endnu et bekymret ‘Jamen, hvad nu hvis’-spørgsmål. Det er lige præcis derfor, at generaliseret angst er så opslidende. Kroppen og hjerne er hele tiden i alarmberedskab.

En pige kigger bekymret ud på en lang stribe af tankebobler  som en illustration af, hvordan bekymringer af og til løber løbsk for os mennesker

Mistanke om generaliseret angst? 5 forslag til, hvem du kan snakke med

Her har vi samlet 5 gode forslag til, hvem du kan snakke med, hvis du har mistanke om, at du har generaliseret angst.

1. Snak med dine forældre

Kender dine forældre til dine bekymringer og din uro? Ellers er dét et rigtig godt sted at starte. De er selvfølgelig ikke eksperter i angst. Alligevel er det vigtigt, at de ved, hvordan du har det, så de kan hjælpe dig. Vis fx dine forældre artiklen her og fortæl om, hvad du genkender hos dig selv.   Få råd til, hvordan du tager hul på snakken i vores guide til at snakke med forældre om svære ting.

2. Få hjælp på din skole eller uddannelsessted

Det er også en god idé at snakke med nogen på din skole om, hvordan du har det. Det kan fx være din lærer, skolesundhedsplejersken eller skolepsykologen. Det er ikke så vigtigt, hvem du tager fat på. Det vigtige er, at du får talt med nogen på skolen, så de kan hjælpe dig og tage hensyn, hvis du har brug for det.   Læs mere om, hvordan du får hjælp på din skole eller uddannelsessted.

3. Ring til Angstforeningen

Hos Angstforeningen sidder dygtige rådgivere klar til at snakke med dig, og du kan være 100 % anonym, hvis du ønsker det. Du kan fx tale med dem om, hvad der er svært, hvor du kan få hjælp og hvad du kan gøre for at passe på dig selv.

4. Tal med din læge

Alle danskere har deres egen personlige læge. Din læge er vant til at snakke om alt mellem himmel og jord. Også svære følelser og tanker. Har du brug for det, kan din læge også henvise dig til en psykolog.   Er du nervøs for at skulle bestille en tid hos lægen? Eller har du praktiske spørgsmål? Tjek guiden: Alt du skal vide om at gå til lægen.

5. Ring eller chat med en frivillig – helt anonymt

Har du svært ved at tale med nogen om det, du oplever? Husk: Der er flere gode muligheder på nettet. Du kan fx chatte med en frivillig på Headspace eller Børnetelefonen – helt anonymt.   Du er selvfølgelig også meget velkommen til at skrive ind til brevkassen her på Mindhelper og få gode råd til, hvad du kan gøre.

Måske også nyttigt for dig