Alle bliver bange engang imellem. Det er en naturlig del af tilværelsen og dybest set den måde, vi bliver ved med at holde os i live på. For nogle kammer frygten imidlertid over og begynder at styre og begrænse dem i hverdagen.

Kender du det? Allerførst skal du vide, at du langt fra er alene.

Eksperter skønner at 2-6 % af alle danskere har en fobi. Det er altså mellem 100.000 og 350.000 mennesker.

fobisk angst illustreret med en pige, der gemmer sig fra en gruppe af udefinerede væsner, der står i baggrunden

For nogle fylder fobien alt. For andre mindre. Uanset hvad så er det super godt, at du søger viden og råd.

Der findes nemlig både gode behandlingsteknikker, og masser du selv kan gøre for at skrue ned for angsten. Det kommer vi til om lidt. Men lad os først se nærmere på, hvad en fobi egentligt er.

Hvad er en fobi?

Forestil dig et menneske, der aldrig føler frygt. “Nøj, den er cute” siger han og rykker klapperslangen i halen.

Det duer ikke. Ligesom alle andre følelser har frygt en vigtig funktion. Du kan tænke på frygten som din indre bodyguard. Frygten siger: “Vær på vagt!” i farefulde situationer og sender signal til kroppen om, at nu skal du op på dupperne, ellers risikerer det at ende galt.

Kort sagt: Uden frygt ville vi være på spanden.

Men for nogle sker det, at bodyguarden af og til mister orienteringen. Han råber op i situationer, hvor der ikke er fare på færde. Eller hvor det er meget usandsynligt, at du kommer til skade. Fx ved synet af en edderkop, der krydser stuegulvet. Eller når du skal krydse en bro, når det tordner eller du skal have taget en blodprøve.

En fobi er en frygt for nogen eller noget. Men frygt kan også være en god ting, her symboliseret som en bodyguard, der passser på dig. Problemet kan være, at bodyguarden begynder at passe på og råbe "alarm", når der ikke sker noget farligt.

Ingen af delene er “stirre en sulten løve direkte ind i gabet”-farlige. Men forestillingerne om, hvad der kan ske, løber løbsk oppe i hovedet. Og det er nok til sætte kroppen i alarmberedskab. Præcis som hvis du stod overfor et blodtørstigt rovdyr eller en anden rigtig fare.

Det kan du fx mærke ved at:

Kort sagt: Kroppen går i alarmberedskab, og det kan føles vildt ubehageligt og skræmmende. Men du skal vide, at det ikke er spor farligt. Det er simpelthen den måde din krop er programmeret til at reagere på i farefulde situationer. Her er det bare ikke en rigtig trussel, der udløser reaktionen, men forestillingen om, at der er fare på færde.

Former for fobier

Indtil nu har vi skrevet om fobier, som om det er én ting. Sådan er det ikke. Eksperter skelner mellem tre overordnede former for fobi. Nemlig:

1. Agorafobi

Ordet ‘Agora’ kommer fra oldgræsk og betyder torv. Folk med agorafobi har angst for at færdes bestemte steder. Ikke kun på torve. Det kan fx også være på gaden, i butikker, på broer, i tog eller steder hvor der er mange mennesker. Måske bliver du ramt af tanker som: “Hjælp, jeg kan ikke komme væk herfra”, “Jeg besvimer” eller “Jeg bliver til grin”. Det er altså ikke selve stedet, du er bange for. Det er snarere oplevelsen af at være et sted, som du ikke kan komme væk fra, eller følelsen af, at der er langt til et sikkert sted.

2. Socialfobi

Folk med socialfobi bliver ramt af voldsom uro og ængstelse, når de er sammen med andre mennesker. Måske kæmper du med tanker som “Åh nej, hvad tænker de andre om mig?”, “Hvorfor kigger hun sådan på mig?” eller “De andre må ikke se, at jeg sveder eller rødmer.” Det kan fx være i køen i supermarkedet, i kantinen eller til familiefesten.

Her kan du blive klogere på social angst og finde ud af, hvad du kan gøre.

3. Enkeltfobier:

Denne type fobier kaldes også for specifikke fobier, fordi det her er noget helt bestemt, der udløser angsten. Det kan være alt mellem himmel og jord. Faktisk findes der flere hundrede former for enkeltfobier. Herunder kan du 7 af de mest almindelige: Akrofobi – frygten for højder

Jo mere du giver efter for angsten, desto stærkere vokser den sig

Ligesom der findes mange forskellige fobier, er det også meget forskelligt, hvor meget de griber ind i hverdagen. For nogle fylder fobien ikke ret meget. For andre fylder de alt.

To ord er særligt vigtige at kende, hvis du kæmper med en fobi. Og det er:
Undgåelsesadfærd og sikkerhedsadfærd.

Som navnet siger, så handler den første om, at du undgår ting, steder eller situationer, der udløser angsten. Egentlig reagerer du helt naturligt. Det ligger dybt i os allesammen at undgå farlige situationer. Problemet med fobisk angst er bare, at det, der udløser angsten ikke er farligt. Det er dine forestillinger om tingen, situationen, stedet etc., der løber af med dig. Og forestillingerne bliver bare forstærkede, når du begynder at undgå det, du frygter

Andre begynder at indrette deres liv på bestemte måder for at håndtere angsten. Det kalder psykologerne sikkerhedsadfærd. Det kan fx være, at du siger til dig selv, at du kun kan køre i bil, hvis der er andre med, eller du skal have din mobiltelefon med. Eller at du skal have en bestemt trøje på, der skjuler, hvis du rødmer på halsen.

Problemet er, at undgåelses- og sikkerhedsadfærd begrænser dig. Lige i øjeblikket mærker du måske en kortvarig lettelse, når du undgår det, du frygter. Men angsten har det med at vokse sig stærkere, jo mere du indretter dig efter den. Og det kan ende med at blive virkeligt ødelæggende. Pludselig er der en masse ting, som du ville ønske, du kunne, men som du dropper på grund af fobien.

Det gælder derfor: Jo hurtigere du kommer igang med at udfordre angsten, desto bedre.

Vigtigt: Fobier kan behandles – også din

En af de mest almindelige og effektive behandlingsteknikker mod angst kaldes eksponering.

Kort fortalt handler eksponering om, at du trin-for-trin udsætter dig for det, du frygter. Ikke alene, men sammen med en god hjælper, der har forstand på angst – fx en psykolog.

Lad os tage et eksempel:

Forestil dig, at du har en fobi for opkast. Både for selv at komme til at kaste op eller se andre gøre det. Denne fobi hedder emetofobi. Måske viser fobien sig ved, at du konstant bekymrer dig om, at du selv eller andre bliver syge. Eller måske er der bestemte steder i byen, du undgår, fordi du har set, at der nogle gange ligger opkast der.

Emetofobi (frygten for opkast) er en kendt lidelse. Her illustreret med dreng, der oplever ubehag over at se opkast.

Første trin i behandlingen kunne i det tilfælde være, at du sammen med psykologen ser et kort filmklip med en, der kaster op. Afhængigt af hvor stærk din fobi er, kan det også være, at I starter et lettere sted. Pointen er, at du i trygge rammer begynder at udfordre angsten. Med små skridt.

De første gange føles det sikkert vildt skræmmende. Men lige så stille lærer du, at det ikke går, som du frygter. Måske har du en forestilling om, at du vil besvime, miste kontrollen eller ligefrem dø, hvis du kaster op. Ved at udfordre angsten lærer du lige så stille, at forestillingerne bare er forestillinger. Samtidig lærer du noget super vigtigt om, hvordan angst fungerer. Lige når du udsætter dig for det, du frygter, vil du sikkert opleve, at angsten stryger til vejrs. Men bliver du i situationen, vil du opdage, at frygten efter et stykke tid klinger af – eller den holder i hvert op med at stige. Rent fysisk er det simpelthen ikke muligt at være i højeste alarmberedskab særligt lang tid ad gangen. Læs mere om eksponeringsterapi her.

En anden vigtig del af behandlingen er typisk, at psykologen giver dig værktøjer til at blive mere bevidst om dine tankemønstre. Tit vænner vi os så meget til vores tanker, at vi slet ikke lægger mærke til dem. De kører bare. Og uden at du er opmærksom på det, hvirvler tankerne måske en masse uro og negative tanker op indeni dig. Et vigtigt skridt på vejen til at få det bedre er at få lidt luft til dine tanker, så du kan se på dem udefra i stedet for at være helt opslugt af dem. I samme øjeblik du får det, kan du nemlig begynde at undersøge og stille spørgsmålstegn ved dine forestillinger og bekymringer.

En kendt øvelse er at undersøge sin fobi som en detektiv og eksempelvis spørge sig selv: "Hvad er sandsynligheden for, at det går, som jeg frygter?"

Altså spørge: “Hvor stor sandsynlighed er der for, at det går, som jeg frygter?” Læs meget mere om denne teknik i guiden: Undersøg dine bekymringer som en detektiv.

Kan jeg gøre noget for at passe på mig selv?

Ja, for pokker. Der findes masser, du selv kan gøre. Både for at passe på dig selv og for at puffe til angsten. Start med at tjekke de her 14 gode råd til dig, der kæmper med angst.

Få det lettere med din angst

I 26 korte videoer får du blandt andet:

  • Viden om hvad angst er
  • Råd til at håndtere svære tanker og følelser
  • Enkle teknikker til mere ro i hverdagen
Kig nærmere på online-forløbet om angst

Ikke helt overbevist om, at det er umagen værd at tage kampen op?

Lad os være ærlige: Hvis du vil af med din fobi, så kræver det en indsats. Det er derfor helt normalt, hvis du bliver ramt af tvivl og tænker: “Er det overhovedet umagen værd?”

Spørger du os, så er svaret et klart “Ja!”. Der findes som nævnt effektive behandlingsteknikker mod fobier, og det behøver langt fra tage flere år, før du ser resultater. Det er derfor super ærgerligt, hvis fobien måned efter måned får lov at spænde ben for dig og fylde dit liv med bekymringer og uro. Sådan behøver det ikke være.

Rammes du af tvivl, så prøv at stille dig selv spørgsmålene:

Behandling af fobier kan eksempelvis have fokus på, hvad du gerne vil med dit liv og hvordan det kan være vigtigere end at lade dig styre af din frygt. Her er det illustreret med en pige, der tænker på forskellige ting hun har lyst til i sit liv.

Spørgsmålene hjælper dig med at flytte fokus over på det, du drømmer om eller ville ønske at du kunne. Og det giver dig styrke til at kaste dig ud i det. Også selvom du tænker: “Yikes! Det der eksponering lyder fælt”.

Fylder fobien alt for meget? Snak med nogen

Har du talt med dine forældre om din fobi? Hvis ikke, er det et rigtig godt sted at starte. Det er vigtigt, at de ved, hvordan du har det, så de kan støtte dig. Få råd til, hvordan du tager hul på snakken.

En anden mulighed er at snakke med din læge. Din læge er vant til at snakke om alt mellem himmel og jord. Også svære følelser og tanker. Har du brug for det, kan din læge også henvise dig til en psykolog.

Har du ikke helt mod på at snakke ansigt til ansigt med nogen endnu, så skal du vide, at der også er mulighed for at få hjælp og rådgivning helt anonymt.

Du kan fx ringe til Angstforeningens telefonrådgivning. Her sidder dygtige rådgivere klar til at snakke og svare på dine spørgsmål. En anden mulighed er at chatte med en frivillig hos Headspace.

Husk, jo hurtigere du gør noget ved din fobi, desto lettere er det typisk at slippe af med den igen. Tøv derfor ikke med at række ud efter hjælp. Tusinder før dig har kæmpet med fobier og fået det bedre. Det samme kan ske for dig.