Tema: Angst og stress

Det skal du vide om panikangst

Har du haft et panikanfald, kan du være så bange for at få et nyt, at du udvikler det, der kaldes panikangst. Et tegn på panikangst er, at du begynder at undgå steder eller situationer, som du forbinder med panikanfaldet. Bliv klogere på panikangst og få råd til, hvordan du får hjælp her.
Sidst opdateret 10. september 2017

Allerførst skal du vide, at du ikke er alene, hvis du kæmper med panikangst. Omkring to procent af alle danskere lider af panikangst.

Langt flere har prøvet at få et panikanfald. Man behøver altså ikke at udvikle panikangst, fordi man har haft et panikanfald.

Heldigvis findes der effektive teknikker til at behandle panikangst. Det er derfor vigtigt, at du hurtigst muligt søger hjælp, hvis du har mistanke om at have panikangst. Jo hurtigere du kommer i gang med at gøre noget ved angsten, jo lettere kan du lære at håndtere den.

Hvad er panikangst?

Panikangst viser sig ved, at du forsøger at undgå situationer eller steder, hvor du tidligere har haft et panikanfald.

Panikanfald er ikke farlige, men de føles ofte meget skræmmende. Det er derfor helt naturligt, at du forsøger at forebygge nye anfald. Du tænker måske: “Jeg fik et panikanfald i bussen. Fra nu af skal jeg derfor undgå at køre bus” eller “Jeg fik et panikanfald i klassen, så nu kan jeg ikke længere være på skolen”.

Uden at du vil det, laver din hjerne altså en kobling mellem steder og situationer, der i sig selv er helt ufarlige, og det skræmmende panikanfald.

I starten føler mange en lettelse ved at undgå de steder og situationer, som de forbinder med panikanfaldet. Men angsten har det med at gribe om sig, så der bliver flere og flere ting, man skal undgå. Og til sidst kan det være rigtig svært at få hverdagen til at hænge sammen, fordi man bliver mere og mere styret af angsten.

Årsager til panikangst

Eksperterne ved ikke præcist, hvorfor nogle mennesker udvikler panikangst. Nogle er født mere sårbare end andre. Andre har været udsat for svære ting i livet, der har gjort dem mere sårbar over for pres og modgang.

Nogle gange kan det også være rene tilfældigheder, som udløser det første panikanfald. Du kan læse mere om årsager til panikanfald i artiklen Alt du skal vide om panikanfald.

Behandling af panikangst

Panikangst kan heldigvis behandles. For nogle forsvinder angsten helt med tiden. Andre oplever, at angsten skrumper ind, og de får lettere ved at håndtere den.

Typisk er det en psykolog, der hjælper dig.

I trygge rammer hjælper psykologen dig med at udfordre dine forestillinger om, hvad der vil ske, hvis du begynder at gøre nogle af de ting, som vækker angsten i dig. Når du er klar til det, er næste skridt at begynde at gøre nogle af de ting, du undgår i dag.

Er du eksempelvis angst for at køre i bus, så kan første trin være, at du går hen og kigger på bussen sammen med psykologen. Næste gang i ses kører I måske en lille tur i bussen sammen.

Måske føles det lidt ubehageligt i starten, men du vil sikkert opleve, at du slet ikke var så slemt, som du havde forestillet dig. Jo flere gange du oplever det, jo mere mister angsten sit greb i dig.

Få hjælp ved panikangst

Det er vigtigt, at du søger hjælp, hvis du har mistanke om, at du har panikangst. Et godt sted at starte er at tale med dine forældre om, hvordan du har det, så de kan støtte dig. Ved du ikke, hvordan du skal tage hul på snakken, så tjek også vores guide om at snakke med forældre om svære ting.

Du kan ofte få hjælp på din skole eller dit uddannelsessted. Læs mere om det i guiden: få hjælp på din skole eller dit uddannelsessted.

Vil du hellere tale med en, du ikke kender, så kan du chatte med en rådgiver hos Børnetelefonen.

I artiklen 6 gode råd til at forebygge panikanfald har vi samlet en række gode råd til, hvad du kan gøre for at forebygge nye panikanfald.

Del
Facebook Twitter Mail SMS

Var artiklen nyttig for dig?

Op
Ned

Tak for din feedback

Fortæl gerne, hvorfor du pegede tommeltotten op eller ned.

Mange tak

Vi sætter stor pris på dit input.

Brevkassen

Få råd fra en Mindhelper

Profilbillede
Cecilie Juul Hinze
Psykolog
Profilbillede
Camilla Vestergaard Havsteen
Psykologistuderende
Profilbillede
Thomas Stensgaard Skare
Psykologistuderende
Skriv til brevkassen
Brevkassen
Se flere spørgsmål