Tema: Angst og stress

Det skal du vide om panikanfald

En pludselig og intens frygt, hjertebanken og svimmelhed. Panikanfald er meget ubehagelige, men ikke farlige. Læs med og få vigtig viden og råd til, hvor du får hjælp.
Sidst opdateret 27. juni 2017

Har du prøvet pludselig at blive ramt af en voldsom angst? Måske blev du svimmel, fik hjertebanken og mærkede sveden pible frem?

Så kan du have haft et panikanfald. Selvom det er skræmmende, er det vigtigt for dig at vide: Det er ikke farligt.

Hvad er et panikanfald

Panikanfald rammer som en pludselig og voldsom angst i situationer, der set udefra ikke er farlige.

Du skal måske præsentere for klassen og er nervøs for, om det kommer til at gå ok. Du får hjertebanken og begynder at trække vejret hurtigere. Det er helt naturlige reaktioner, når nervøsiteten sætter ind.

Men for nogle sker der det, at hjernen fejltolker uroen i kroppen som tegn på, at der rent faktisk er fare på færde. Det kan starte en ond spiral, hvor tankerne og uroen i kroppen forstærker hinanden, og det hele munder ud i et panikanfald.

Hvad er et panikanfald

Nogle mennesker får kun ét panikanfald, mens andre oplever flere. Selvom panikanfald som regel kun varer få minutter, føles det ofte som længere tid, fordi angsten er så voldsom og ubehagelig.

Tegn på panikanfald

Panikanfald er meget ubehagelige. Nogle tror, at de skal dø. Og derfor bliver de fleste rigtig bange, når kroppen reagerer så voldsomt på situationer, som i andres øjne slet ikke er farlige.

Hvis du får et panikanfald, oplever du typisk tegn som:

Er panikanfald farlige?

Panikanfald føles skræmmende, men de er ikke farlige. Heller ikke selvom du føler, at du skal kaste op, besvime eller, at du er ved at dø.

Årsager til panikanfald

Pres, præstationsangst eller ubehagelige oplevelser. Det kan være svært at pege på én ting, der udløser dit panikanfald. Hvis din krop er stresset i længere tid, kommer den ud af balance. Her får du en liste med typiske årsager til panikanfald:

Du føler dig aldrig god nok
Du udsætter dig selv for et stort pres og tænker meget over, hvad andre mennesker tænker om dig. Måske er du bange for, at de vil grine ad dig, eller vil synes, at du lyder dum, når du skal fremlægge noget for klassen. Måske føler du, at du skal præstere ekstra meget for at være en del af fællesskabet.

Du føler dig aldrig god nok

Hvis du konstant presser dig selv, kan det få din krop til at bukke under. Her får du gode råd til, hvad du kan gøre, hvis du har lavt selvværd.

Du har svært ved at sige fra
Du føler dig presset i hverdagen og har svært ved at sige nej til mennesker. Måske har du svært ved at sige nej til ekstra vagter på fritidsjobbet af frygt for, at din chef bliver sur på dig. Eller måske har du svært ved at få sagt fra til en bytur med vennerne, selvom du kan mærke, at du allermest trænger til ro.

Det er vigtigt, at du lærer at sætte grænser og sige nej på en god måde. Her får du råd til at sige fra på en god måde.

Du reagerer kraftigt på svære oplevelser
Vi er alle forskellige. Vi reagerer også alle forskelligt på vores oplevelser, og det vi er udsat for gennem livet. Nogle mennesker er mere sårbare over for belastninger end andre.

Det kan eksempelvis være dødsfald i familien, dine forældres skilsmisse eller et brud med kæresten, der udløser et angstanfald.

Du reagerer kraftigt på svære oplevelser

Sådan får du hjælp

Hvis du har haft et panikanfald, er der heldigvis meget du selv kan gøre for at undgå flere anfald. Læs her, hvordan du kan forebygge panikanfald.

Panikanfald kan nogle gange udvikle sig til panikangst, hvor du af skræk for et nyt anfald begynder at undgå bestemte steder og situationer, som du forbinder med dit panikanfald. Læs meget mere om panikangst her.

Del
Facebook Twitter Mail SMS

Var artiklen nyttig for dig?

Op
Ned

Tak for din feedback

Fortæl gerne, hvorfor du pegede tommeltotten op eller ned.

Mange tak

Vi sætter stor pris på dit input.

Brevkassen

Få råd fra en Mindhelper

Profilbillede
Camilla Vestergaard Havsteen
Psykologistuderende
Profilbillede
Cecilie Juul Hinze
Psykolog
Profilbillede
Thomas Stensgaard Skare
Psykologistuderende
Skriv til brevkassen
Brevkassen
Se flere spørgsmål