Tema: Angst og stress

Dæmp din angst med motion

Ville du ønske, at du var mindre anspændt? At du havde lettere ved at falde i søvn? At du kunne få en pause fra bekymringerne? For mange med angst er motion en del af løsningen.
Sidst opdateret 8. februar 2018

Tænk på sidste gang du følte dig angst. Hvordan føltes det i kroppen?

Måske fik du hjertebanken. Måske spændte dine muskler sig. Måske begyndte du at ryste.

Alle tre ting er helt normale. Faktisk er der tale om en urgammel mekanisme, der har hjulpet dine forfædre med at overleve gennem årtusinder.

I samme øjeblik din hjerne opsnapper, at der er fare på færde, sker der automatisk en række ting i din krop.

Angst i kroppen

Vigtigst er, at hjernen begynder at pumpe stoffet adrenalin ud i kroppen på dig…

Hjernen har svært ved at kende forskel på rigtige og forestillede farer

Kort fortalt kvikker adrenalin dig op gør dig klar til at kæmpe eller flygte fra farer.

Og det er alt sammen super smart, hvis du faktisk står overfor en rigtig trussel. En bil, der pludselig svinger ind foran dig. En sulten tiger. Den slags.

Problemet er bare, at vores indre alarmberedskab tit har svært ved at kende forskel på rigtige fysiske farer og ting, vi forestiller os som farlige.

At præsentere for klassen eller køre bil er fx ikke farligt på samme måde som en glubsk tiger. Ikke desto mindre kan det føles sådan. Og alene tanken om situationerne er måske nok til at få dit adrenalin-niveau til at stige.

Heldigvis kan du gøre meget for at løsne op for spændingerne og skrue ned for angsten og adrenalinen.

Og noget af det allerbedste er at dyrke motion. Tjek bare de her…

4 gode grunde til at dyrke motion, når du kæmper med angst

  1. Du brænder adrenalin af
    Adrenalin og andre stresshormoner hober sig let op i kroppen. Måske mærker du det som uro indeni? Eller en følelse af hele tiden at være anspændt og i alarmberedskab? Kloge folk har fundet ud af, at din krop hurtigere forbrænder stresshormoner, når du jævnligt dyrker motion.
  2. Du får et skud naturlige lykkestoffer 
    Angst og motion
    Du har måske lagt mærke til det: Fx når du er gået forbi et omklædningsrum eller en flok løbere, der lige er nået i mål. Luften er fuld af grin og kække kommentarer. Og dét er der faktisk en god grund til.
     
    Når du løber eller dyrker andre former for motion, hvor du får pulsen op, pumper hjernen endorfiner ud i kroppen. Endorfiner kaldes også kroppens naturlige lykkestof, fordi de får dig til at føle dig glad og godt tilpas.

  3. Du får bedre søvn
    Har du svært ved at falde til ro om aftenen? Eller vågner du mange gange i løbet af natten, fordi tankerne kværner rundt i hovedet på dig? Her hjælper motion også. Både fordi du bliver fysisk træt, men også fordi motionen løsner op for spændinger i krop og hoved.
  4. Du får en pause fra bekymringer og tankemylder
    Vi mennesker er ret dårlige til at fokusere på flere ting samtidig. Og lige præcis dét kan du faktisk udnytte. Når du cykler, løber, svømmer etc., bliver der simpelthen mindre plads til bekymringer, fordi din hjerne også skal holde styr på alt muligt andet. Kort sagt: Du får en pause fra støjen i dit hoved.

Okay, men hvad kræver det så?

Bare rolig: Du behøver ikke at pløje asfalten op for at få resultater. 20-30 minutters træning et par gange om ugen er fint at starte med.

Og alle former for motion er gode. Løb, svømning, zumba. You name it. Husk dog, at det er godt at få pulsen op. Det sætter nemlig ekstra fut under forbrændingen af stresshormoner og giver dig samtidig et ekstra skud endorfiner.

Kæmper du med panikanfald?
Måske bryder du dig ikke om at få pulsen, fordi det minder dig om anfaldene? Så gå i stedet en tur. Eller start med at løbe 2-3 minutter. Herfra kan du lige så stille skrue op med et minut hver dag. På den måde lærer din hjerne lige så stille, at det ikke er farligt at få pulsen op.

Tjek også: Det skal du vide om panikanfald

5 tips til at komme igang

  1. Start stille ud
    Er du ikke vant til at dyrke motion, er det vigtigt at starte stille ud. Både for at undgå skader. Men også for at undgå, at du kører sur i det. I takt med at du kommer i bedre form, kan du lige så stille skrue op. Både for hvor meget du træner, og hvor meget gas du giver den.
  2. Find en makker
    Stort set alt er sjovere, når man er to. Find derfor en makker at følges med.
     
    Det er også meget lettere at komme ud af døren, når du ved, at Mads eller Mathilde venter på dig. Og samtidig er det en god lejlighed til at få snakket lidt.
    Motion og angst
  3. Giv motionen en chance i en måned
    Motion er effektivt. Men resultaterne kommer ikke vupti over en nat. Lav derfor en aftale med dig selv om, at du holder fast i motionen i mindst en måned. Også selvom du bliver øm, og det hele stinker.
  4. Giv dig selv en belønning
    Kloge folk har undersøgt, hvordan vi bedst ændrer eller skaber nye vaner. Og noget af det allermest effektive er at give sig selv en belønning. Aftal fx med dig selv, at du må spise et lille stykke chokolade hver gang, du har været ude at løbe. Fidusen er, at din hjernen lige så stille begynder at forbinde adfærden (at løbe) med belønningen (chokolade).
     
    For nogle virker det også godt at love sig selv en større belønning, hvis de holder fast i vanen i en længere periode. Sig fx til dig selv: “Hvis jeg holder fast i motionen i en måned, så må jeg tage i biffen eller købe en ny trøje”.
  5. Find en motionsform, som du synes er sjov (eller i hvert fald ok)
    Angst og motionsform
    Okay, vi får nok ikke nobelprisen for det her råd. Ikke desto mindre er det vigtigt, at du bruger lidt tid på at tænke efter hvad, der kunne være noget for dig. Nogle elsker fodbold, andre er mere til spinning eller styrkeløft. Andre igen vil hellere gå en tur. Alt sammen er fint. Det vigtige er ikke hvad, du vælger. Men at du vælger en motionsform, som du synes er rar (eller i hvert fald ok). Det gør det 7.000 gange lettere at holde fast i vanen.

Mere inspiration:

Del
Facebook Twitter Mail SMS

Var artiklen nyttig for dig?

Op
Ned

Tak for din feedback

Fortæl gerne, hvorfor du pegede tommeltotten op eller ned.

Mange tak

Vi sætter stor pris på dit input.

Brevkassen

Få råd fra en Mindhelper

Profilbillede
Cecilie Juul Hinze
Psykolog
Profilbillede
Camilla Vestergaard Havsteen
Psykologistuderende
Profilbillede
Thomas Stensgaard Skare
Psykologistuderende
Skriv til brevkassen
Brevkassen
Se flere spørgsmål